Skip to content
  • Rådet for Miljø

Rådet (miljø), 20. juni 2023

Vigtigste resultater

Forordning om naturgenopretning

EU's miljøministre nåede frem til en generel indstilling til et forslag til forordning om naturgenopretning.

I dag er en god dag for naturen. Rådet er nået til enighed om en generel indstilling til forordningen om naturgenopretning. Det er tydeligt, at formandskabet har arbejdet hårdt på at finde den rette balance og har lyttet nøje til alle de medlemsstater, der har haft forskellige betænkeligheder og bemærkninger med hensyn til forslagene. Jeg er glad for, at vi har kunnet føre denne sag frem til en generel indstilling. Teksten udgør et solidt grundlag for forhandlingerne med Europa-Parlamentet. Forhåbentlig vil den endelige forordning om naturgenopretning gøre det muligt for os at genopbygge et sundt biodiversitetsniveau, bekæmpe klimaændringerne og opfylde vores internationale forpligtelser i henhold til Kunming-Montreal-aftalen. Romina Pourmokhtari, Sveriges klima- og miljøminister

Forslaget har til formål at genoprette økosystemer, levesteder og arter i EU's land- og havområder. Det opfordrer medlemsstaterne til at træffe genopretningsforanstaltninger, der dækker mindst 20 % af EU's land- og havområder senest i 2030 og i sidste ende alle økosystemer, der har behov for genopretning senest i 2050.

Den generelle indstilling vil fungere som mandat til forhandlinger med Europa-Parlamentet om lovgivningens endelige udformning.

Infografikken viser naturens tilstand i EU på grundlag af de seneste videnskabelige rapporter.
Hvordan er naturens tilstand i EU? (Infografik)

Hvordan er naturens tilstand i EU? (Infografik)

CO₂-emissionsmål for nye tunge køretøjer

Ministrene havde en orienterende debat om et forslag til forordning om CO₂-emissionsnormer for nye tunge køretøjer.

Forslaget har til formål yderligere at reducere CO₂-emissionerne i vejtransportsektoren i overensstemmelse med EU's klimamål ved at styrke emissionsreduktionsmålene for 2030 og fastsætte nye mål for 2035 og 2040. Desuden vil flere køretøjsklasser blive medtaget i målene, især busser.

Ministrene udvekslede synspunkter om de foreslåede målniveauer samt det foreslåede anvendelsesområde og den foreslåede fleksibilitet.

Luftkvalitet

Ministrene havde en orienterende debat om et forslag til direktiv om luftkvalitet. Forslaget reviderer og samler de to eksisterende luftkvalitetsdirektiver og søger i højere grad at tilpasse EU's luftkvalitetsnormer til Verdenssundhedsorganisationens retningslinjer.

Det har til formål, at der fastsættes EU-luftkvalitetsnormer, som skal opfyldes i 2030, og at EU slår ind på en kurs med henblik på at opnå nulforurening af luften senest i 2050. Normerne vil blive revideret regelmæssigt indtil 2050 for at se, om de skal tilpasses, eller om der er behov for at medtage andre forurenende stoffer. Forslaget har også til formål at styrke luftkvalitetsovervågning, -modellering og planer.

Desuden vil forslaget skabe en ret for borgere til at få erstatning, hvis deres helbred er blevet skadet som følge af en overtrædelse af EU's luftkvalitetsregler. Forslaget vil forbedre oplysningerne til offentligheden om luftkvalitet og adgang til klage og domstolsprøvelse.

Ministrene udvekslede synspunkter om ambitionsniveauet for de foreslåede luftkvalitetsnormer for luftforurening og om de foreslåede værktøjer til at opfylde dem.

Eventuelt

Den ukrainske minister for miljøbeskyttelse og naturressourcer, Ruslan Strilets, havde via videoforbindelse et indlæg om de miljømæssige konsekvenser af eksplosionen af Kakhovkadæmningen.

Under "Eventuelt" orienterede formandskabet og Kommissionen ministrene om den seneste tids vigtigste internationale møder:

– Komitéen til Beskyttelse af Havmiljøet (MEPC 80) under Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) (den 3.-7. juli 2023, virtuelt)

– Andet møde i det internationale forhandlingsudvalg med henblik på at udvikle et internationalt retligt bindende instrument om plastforurening (den 29. maj - 2. juni 2023 i Paris)

– Resultatet af FN's vandkonference 2023 (den 22.-24. marts 2023 i New York)

– Resultatet af den tredobbelte partskonference mellem parterne i Basel- (COP 16), Rotterdam- (COP 11) og Stockholm- (COP 11) konventionerne (den 1.-12. maj 2023 i Genève)

Kommissionen fremlagde oplysninger om en konceptnote med henblik på gennemførelsen af Den Europæiske Brintbanks auktioner som en tjeneste til medlemsstaterne.

Kommissionen fremlagde oplysninger om rapporterne om tidlig varsling, der blev udsendt til specifikke lande i henhold til EU's affaldslovgivning.

Tjekkiet fremlagde oplysninger om anvendelsen af lavere momssatser for genanvendte produkter som et økonomisk værktøj til at støtte den cirkulære økonomi.

Italien orienterede ministrene om Roms kandidatur til at være vært for EXPO 2030.

Frankrig og Spanien orienterede ministrene om styrkelse af politikkerne for tilpasning til klimaændringerne.

Spanien fremlagde sit arbejdsprogram som kommende formandskab.

Mødedokumenter

Resultatdokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Miljø

Se flere møder

Seneste gennemgang: 15. januar 2025