- Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik
Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik, 7.12.2015, 7. december 2015
Vigtigste resultater
Beskæftigelse og socialpolitik
Rådet havde en detaljeret drøftelse om direktivet om kvinder i bestyrelser, men kunne ikke nå til enighed. I betragtning af de fortsatte meningsforskelle om forslaget er det nødvendigt at arbejde videre på de forskellige muligheder for en vej frem.
Rådet nåede til politisk enighed om Rådets henstilling om integrering af langtidsledige på arbejdsmarkedet.
Et "socialt AAA" bør ikke være en formel uden klare konsekvenser for borgerne. En omlægning af styringen er ikke blot en nødvendighed, men haster stadig mere. Effektiv koordinering mellem EPSCO og Økofin er derfor af afgørende betydning. Nicolas Schmit, Luxembourgs arbejds- og beskæftigelsesminister, minister for social og solidarisk økonomi
Der blev endvidere udvekslet synspunkter om den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019 og det europæiske semester, herunder prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse 2016. Vedrørende sidstnævnte udtalte Nicolas Schmit, Luxembourgs arbejds- og beskæftigelsesminister, minister for social og solidarisk økonomi: Et "socialt AAA" bør ikke være en formel uden klare konsekvenser for borgerne. En omlægning af styringen er ikke blot en nødvendighed, men haster stadig mere. Effektiv koordinering mellem EPSCO og Økofin er derfor af afgørende betydning.
Rådet gjorde status over fremskridtene vedrørende direktivet om ligebehandling.
Rådet vedtog konklusioner om:
- ligestilling mellem mænd og kvinder inden for inden for beslutningstagning;
- fremme af en solidarisk økonomi som central drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i Europa;
social styring med henblik på et inklusivt Europa.
Formandskabet orienterede Rådet om de vellykkede forhandlinger med Europa-Parlamentet om både Euresnettet og platformen til bekæmpelse af sort arbejde. Disse aftaler bør bane vejen for, at begge lovgivningsmæssige retsakter vedtages i den nærmeste fremtid.
Endelig gjorde formandskabet opmærksom på de forskellige konferencer, som blev afholdt i Luxembourg, og fremhævede navnlig konferencen "Investering i mennesker", hvor Nicolas Schmit understregede behovet for at tage hensyn til konsekvenserne af digitaliseringen for forandringerne på arbejdsmarkedet, hvilket også blev godkendt af Kommissionen.
Sundhed
Rådet vedtog konklusioner om en række sundhedsrelaterede emner, herunder:
- En EU-strategi til mindskelse af alkoholrelaterede skader: Rådet opfordrede Kommissionen til at vedtage en omfattende EU-strategi til at mindske alkoholrelaterede skader inden udgangen af 2016. Denne strategi bør tackle de sundhedsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser af et skadeligt alkoholforbrug og fokusere på initiativer med en grænseoverskridende dimension.
Det er vores pligt at bekæmpe et skadeligt alkoholforbrug Lydia Mutsch, Luxembourgs sundhedsminister og Rådet formand
Rådet opfordrede medlemsstaterne og Kommissionen til at overveje muligheden for at indføre obligatorisk mærkning af ingredienser og næringsdeklaration, navnlig af energiværdien, for så vidt angår alkoholholdige drikkevarer.
"Det er vores pligt at bekæmpe et skadeligt alkoholforbrug", udtalte Lydia Mutsch, Luxembourgs sundhedsminister og Rådet formand, og tilføjede: "Det luxembourgske formandskab støtter helhjertet sundhedsministrenes og Europa-Parlaments opfordring til en ny EU-strategi for alkohol".
- Støtte til personer, der lever med demens: Rådet opfordrede medlemsstaterne til at behandle demens som en prioritet. Det opfordrede til en passende behandling og bistand til personer, som lever med demens, deres pårørende og omsorgspersoner, mens sundhedssystemernes finansielle bæredygtighed sikres. Det opfordrede medlemsstaterne og Kommissionen til at fortsætte drøftelserne på EU-plan om spørgsmål som f.eks. anvendelse af nye teknologier og fremme af myndiggørelsen af og status og rettigheder for personer, som lever med demens, med henblik på at sikre en sund og værdig alderdom.
"Demens er en reel socioøkonomisk udfordring, der sætter ikke kun patienterne og deres pårørende, men også bæredygtigheden af vores sundhedssystemer, på en alvorlig prøve. Det er grunden til, at vi drøftede demens som et samfundsmæssigt fænomen, der kræver løsninger på tværs af sektorer ", sagde Lydia Mutsch.
Mødedokumenter
Resultatdokumenter
Pressemeddelelser
Presseinformation
Pressekontakter
-
Emma O'Driscoll Press officer
- +32 475 88 48 33
- +32 2 281 48 10
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
- Hashtag på X: #EPSCO
Øvrige samlinger: Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik
Afholdte møder
Seneste gennemgang: 8. januar 2025