Skip to content
  • Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik

Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik, 15.-16.6.2017, 15.-16. juni 2017

Vigtigste resultater

Sundhedsspørgsmål - 16. juni

Fedme blandt børn

Rådet vedtog konklusioner, hvori det opfordrer medlemsstaterne til at sætte ind over for fedme blandt børn ved at tackle både manglen på fysisk aktivitet og usund kost. EU-landene opfordres til at fremme fysisk aktivitet i skoler og fritidsklubber. De bør også begrænse reklamer for og sponsorering af sukkerholdige og fedtholdige fødevarer rettet mod børn og unge.

"Fedme blandt børn er en stadig mere udbredt sundhedsmæssig udfordring, der skal tages meget alvorligt. Overvægtige personer har en øget risiko for diabetes, astma, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Hvad værre er, er at overvægtige børn er morgendagens overvægtige voksne. Det er derfor vigtigt at gøre en indsats hurtigst muligt."

Chris Fearne, Maltas sundhedsminister og formand for Rådet

Frivilligt samarbejde mellem sundhedssystemer

Rådet vedtog også konklusioner om fremme af frivilligt samarbejde mellem medlemsstaternes sundhedssystemer. Dette kan føre til bedre resultater for patienter og sundhedspersonale og øge sundhedssystemernes effektivitet.

Frivilligt samarbejde kan bidrage til at forbedre patienternes adgang til behandling, navnlig de patienter, der lider af sjældne sygdomme. Det kan øge ekspertisen i medlemsstaterne og adgangen til innovative medicinske teknologier.

Det blev besluttet, at udvekslingen af oplysninger om nationale prisfastsættelses- og godtgørelsespolitikker og udvekslingen af oplysninger om prisfastsættelsesaftaler vedrørende farmaceutiske produkter kan øge gennemsigtigheden og medlemsstaternes indflydelse i forhandlinger med industrien og kan gøre lægemidler mere tilgængelige.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder

EU's sundhedsministre hilste Kommissionens forslag til en europæisk søjle for sociale rettigheder velkommen. De var enige i målet om at sikre rettidig adgang til prismæssigt overkommelige, forebyggende og helbredende sundhedsydelser af høj kvalitet, under forudsætning af at medlemsstaternes kompetencer inden for sundhedspolitikken respekteres. Ministrene understregede betydningen af at tage hensyn til forskellige nationale traditioner og særlige forhold, når der vælges indikatorer for medlemsstaternes sundhedssystemer.

Beskæftigelse og socialpolitik - 15. juni

Rådet drøftede det europæiske semester 2017 og godkendte de beskæftigelsesmæssige og socialpolitiske aspekter af de landespecifikke henstillinger. Det overordnede mål for henstillingerne for 2017-2018 er at skabe flere jobs og hurtigere vækst og samtidig tage bedre hensyn til social retfærdighed.

Rådet nåede frem til en generel indstilling til et direktiv, der har til formål at beskytte arbejdstagerne mod kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen.

"Med denne aftale kan vi bedre beskytte millioner af arbejdstagere i EU mod kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladsen. Det er særlig vigtigt, fordi kræft er den vigtigste årsag til arbejdsrelaterede dødsfald i EU."

Helena Dalli, minister for EU-anliggender og ligestilling, formand for Rådet

Formandskabet orienterede Rådet om resultatet af frokostdrøftelsen om den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det vigtigste element i søjlen er 20 centrale principper og rettigheder, der skal støtte retfærdige og velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer.

Rådet noterede sig fremskridtene med udstationeringsdirektivet, der tager sigte på at sikre lige vilkår for tjenesteydere og samtidig beskytte udstationerede arbejdstagere.

Det noterede sig fremskridtene med direktivet om visse produkters og tjenesteydelsers tilgængelighed for personer med handicap og med de reviderede forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Det noterede sig også fremskridtene med direktiverne om ligebehandling og om kvinder i selskabsbestyrelser.

Rådet vedtog konklusioner om strategier for, at det skal kunne betale sig at arbejde, og om Den Europæiske Revisionsrets særberetning med titlen "Ungdomsarbejdsløshed – har EU's politikker gjort en forskel? En vurdering af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet".

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Evi Liaskou (beskæftigelse og socialpolitik) og Jérôme Unterhuber (sundhed)

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik

Se flere møder

Seneste gennemgang: 8. januar 2025