"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet havde en debat om "Velfærdsøkonomi – de næste skridt med hensyn til investering i sundhed som dens nøglekomponent" på grundlag af et oplæg. Ministrene udvekslede synspunkter om sundhedsrelaterede emner, især mental sundhed, sund aldring og den digitale omstilling af sundhedstjenester og sociale tjenester.
På grundlag af en note fra formandskabet drøftede ministrene også, hvordan man kan styrke samarbejdet og koordineringen for at forbedre adgangen til lægemidler i hele EU.
Drøftelsen var yderst vigtig, fordi mangel på lægemidler udgør en alvorlig risiko for patientsikkerheden. Vi skal også se på, hvordan vi kan håndtere de forskellige niveauer af adgang til nye lægemidler rundt om i EU. Det er vigtigt med samarbejde og koordinering, fordi udfordringerne kræver tiltag både på EU-niveau og på nationalt niveau.
Krista Kiuru, Finlands familie- og omsorgsminister
Formandskabet orienterede ministrene om det igangværende arbejde med forordningen om medicinsk teknologivurdering og om ændring af direktiv 2011/24/EU.
Kommissionen orienterede om sundhedstilstanden i EU.
Kommissionen orienterede også om status for gennemførelsen af forordning (EU) 2017/745 om medicinsk udstyr og forordning (EU) 2017/746 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik.
Ministrene blev orienteret om resultatet af de konferencer, som det finske formandskab har tilrettelagt.
Det kommende kroatiske formandskab forelagde sit arbejdsprogram på sundhedsområdet.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Med udgangspunkt i et oplæg havde ministrene en offentlig debat om de fremtidige ligestillingspolitikker og integration af kønsaspektet i EU. Debatten blev indledt med, at direktøren for Det Europæiske Ligestillingsinstitut fremlagde konklusionerne i instituttets seneste rapport om de vigtigste tendenser, de aktuelle fremskridt og de store udfordringer på kønsligestillingsområdet i EU.
Rådet vedtog konklusioner om økonomier præget af kønsligestilling i EU. Vedtagelsen er et led i gennemgangen af EU's og medlemsstaternes gennemførelse af FN's dagsorden for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status (Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet).
Rådet vedtog også konklusioner om en ny EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. I konklusionerne opfordres Kommissionen til at forelægge en ny ramme for 2021-2027.
På grundlag af et oplæg fra formandskabet havde ministrene en offentlig debat om fremtiden for sociallovgivningen med tanke på de hurtige forandringer på arbejdsmarkedet. Formålet med debatten var at udforske mulighederne for at videreudvikle EU-lovgivningen på det sociale område, kortlægge vanskeligheder ved gennemførelsen, dele idéer til, hvordan de resterende lovgivningsmæssige huller kan lukkes, og sikre en bedre håndhævelse af den eksisterende lovgivning.
Ministrene vedtog også konklusioner om inklusive arbejdsmarkeder. Hovedformålet med disse konklusioner er at fremhæve den økonomiske værdi af at skabe bedre beskæftigelsesmuligheder for personer med handicap, lavtuddannede og langtidsledige, unge og personer med migrantbaggrund.
Den svenske delegation orienterede ministrene om et seminar om gensidig læring, der handlede om forebyggelse af vold i hjemmet med mænd og drenge (16.-17. september 2019 i Stockholm).
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Formanden for Udvalget for Social Beskyttelse orienterede om de vigtigste punkter i udvalgets nylige rapport om løsning af problemet med hjemløshed og udelukkelse fra boligmarkedet.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.