Ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd, 1. februar 2024

EU's ledere gav grønt lys for yderligere finansiering til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 og drøftede støtten til Ukraine.

De drøftede også situationen i Mellemøsten og landbruget og hyldede den tidligere formand for Europa-Kommissionen, Jacques Delors, som gik bort 27. december 2023.

• Det Europæiske Råds konklusioner, 1. februar 2024
• Bemærkninger fra formand Charles Michel på pressekonferencen i forbindelse med det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd

Vigtigste resultater

Midtvejsrevision af EU's langsigtede budget 2021-2027

Som opfølgning på mødet i december drøftede EU's ledere midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027. I den forbindelse blev lederne enige om at give grønt lys for yderligere finansiering til et begrænset antal prioriterede områder gennem en blanding af nye og eksisterende fonde.

Den yderligere finansiering omfatter støtte til Ukraine, migration og den eksterne dimension, platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP), rentebetalinger under Next Generation EU, særlige instrumenter, nye egne indtægter og elementer, der mindsker indvirkningen på de nationale budgetter.

Af det samlede beløb er 33 mia. € lån, og 10,6 mia. € er omfordelinger fra eksisterende midler. De ekstra midler bør fordeles som følger:

• 50 mia. € til Ukrainefaciliteten (17 mia. € i tilskud og 33 mia. € i lån)
• 2 mia. € til migration og grænseforvaltning
• 7,6 mia. € til nabolandene og verden
• 1,5 mia. € til Den Europæiske Forsvarsfond under det nye instrument STEP
• 2 mia. € til fleksibilitetsinstrumentet
• 1,5 mia. € til solidaritets- og nødhjælpsreserven

Derefter skal Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet vedtage midtvejsrevisionen.

Sideløbende hermed skal de vedtage Ukrainefaciliteten og STEP.

• Midtvejsrevision af EU's langsigtede budget 2021-2027 (baggrundsinformation)
• Tidslinje – Midtvejsrevision af EU's langsigtede budget 2021-2027 (baggrundsinformation)

Ukrainefaciliteten:

For at sikre en stabil og forudsigelig finansiering til Ukraine blev lederne enige om at oprette Ukrainefaciliteten for årene 2024-2027. Ukrainefaciliteten er et nyt EU-instrument, der skal hjælpe landet med dets genopretning, genopbygning og modernisering på dets vej mod EU-tiltrædelse.

Af de i alt 50 mia. €, der er til rådighed, er 33 mia. € i lån, og 17 mia. € er tilskud (under et nyt tematisk instrument, den såkaldte Ukrainereserve).

For at sikre Ukraines ejerskab til landets genopretning og genopbygning er den ukrainske regering nødt til at udarbejde en plan, der fastsætter en reform- og investeringsdagsorden. For at opnå finansiering skal Ukraine også opretholde og respektere:

• demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk flerpartisystem
• retsstatsprincippet
• menneskerettighederne, bl.a. rettigheder for personer, der tilhører mindretal

Desuden er Kommissionen og Ukraine nødt til at beskytte EU's finansielle interesser, navnlig ved at bekæmpe svig, korruption og interessekonflikter.

Rådet skal spille en central rolle i forvaltningen af Ukrainefaciliteten, og Det Europæiske Råd vil hvert år drøfte gennemførelsen af faciliteten på grundlag af en rapport fra Kommissionen. Om nødvendigt vil Det Europæiske Råd om to års tid opfordre Kommissionen til at fremsætte et forslag om revision i forbindelse med den næste FFR.

Migration og den eksterne dimension

For at støtte medlemsstaterne og tackle presserende udfordringer i forbindelse med migration og grænseforvaltning blev lederne enige om at styrke budgettet med 2 mia. €. De opfordrede også Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at undersøge muligheden for at anvende samhørighedsmidler til at tackle migrationsudfordringer.

I forbindelse med ekstraordinære geopolitiske spændinger gav lederne også grønt lys til 7,6 mia. € til at understøtte prioriteterne for EU's nabolande og verden. Finansieringen skal bidrage til

• at opretholde et effektivt migrationssamarbejde uden for EU
• at støtte syriske flygtninge i Tyrkiet og regionen som helhed
• at støtte Vestbalkan, de sydlige nabolande og Afrika
• at sikre tilstrækkelig finansiering til EU's instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI)

• EU's migrations- og asylpolitik (baggrundsinformation)
• EU's udvidelsespolitik (baggrundsinformation)

Platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP)

For at sikre EU's strategiske suverænitet og bidrage til at gøre Den Europæiske Union mere konkurrencedygtig blev lederne enige om at oprette en ny platform for strategiske teknologier for Europa (STEP).

For at finansiere trinrelaterede prioriteter vil platformen gøre brug af eksisterende midler. Dette vil bidrage til at øge støtte- og investeringsmulighederne for kritiske teknologier, der er relevante for den grønne og den digitale omstilling

For at øge investeringskapaciteten på forsvarsområdet blev lederne også enige om at afsætte yderligere 1,5 mia. € til Den Europæiske Forsvarsfond under STEP.

• Indkøb til den europæiske forsvarsindustri (baggrundsinformation)

Rentebetalinger for NextGenerationEU

For at dække yderligere omkostninger og opfylde EU's retlige forpligtelse i forbindelse med rentebetalinger inden for rammerne af NGEU blev lederne enige om en kaskademekanisme.

Hvis det ikke er muligt at finde finansiering af rentebetalinger inden for det eksisterende EU-budget, kan der indføres et nyt instrument, der overstiger maksimumsbeløbene for den nuværende FFR.

Som led i den årlige budgetprocedure vil Rådet vurdere, om finansieringsløsningerne for rentebetalinger under NGEU, herunder det nye instrument og anvendelsen af en bagstopperordning, er hensigtsmæssige, inden det vedtager sin holdning.

I denne forbindelse er loftet for fleksibilitetsinstrumentets samlede beløb vil blive forhøjet med 2 mia. €. Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til at finansiere foranstaltninger, der ikke kan finansieres via andre budgetkilder.

• En genopretningsplan for Europa (baggrundsinformation)
• Finansiering af EU-budgettet (baggrundsinformation)

Solidaritets- og nødhjælpsreserve

For at håndtere nødsituationer såsom naturkatastrofer og humanitære kriser i EU og resten af verden blev EU's ledere enige om at øge finansieringen med 1,5 mia. €. De blev også enige om at opdele finansieringen i to særskilte instrumenter:

• ca. 1 mia. € om året til den europæiske solidaritetsreserve som reaktion på nødsituationer i Europa
• ca. 500 mio. € om året til nødhjælpsreserven til hurtig reaktion på specifikke nødsituationer i EU og resten af verden

De årlige beløb, der ikke anvendes i nogen af instrumenterne, kan stilles til rådighed for fleksibilitetsinstrumentet det følgende år.

Nye egne indtægter

EU's ledere understregede, at arbejdet med nye egne indtægter vil fortsætte. Ethvert provenu fra de nye egne indtægter, som indføres efter 2023, vil blive anvendt til tidlig indfrielse af lån optaget under Next Generation EU.

Nationale budgetter

For at mindske indvirkningen på de nationale budgetter blev lederne enige om, at 10,6 mia. € fra eksisterende EU-finansiering vil bidrage til at finansiere de prioriteter, der blev fastlagt i midtvejsrevisionen. Dette beløb vil blive omfordelt fra eksisterende programmer og instrumenter, herunder:

• instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI)
• finansieringsinstrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA)
• Horisont Europa
• brexittilpasningsreserven
• Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen
• den fælles landbrugspolitik og samhørighedsfondene
• EU4Health-programmet

Støtte til Ukraine

Lederne bekræftede på ny EU's urokkelige støtte til Ukraine. EU vil fortsat støtte Ukraine og dets befolkning, så længe det er nødvendigt, bl.a. ved hjælp af politiske, finansielle, humanitære, militære og diplomatiske midler.

Lederne understregede betydningen af at yde forudsigelig og bæredygtig militær støtte til Ukraine, navnlig gennem:

• den europæiske fredsfacilitet
• EU's militære bistandsmission
• direkte bilateral støtte fra EU-medlemsstaterne

I den forbindelse opfordrede de Rådet til senest i begyndelsen af marts at nå til enighed om en forhøjelse af det finansielle loft for den europæiske fredsfacilitet. De opfordrede også medlemsstaterne til at fremskynde bestræbelserne på at levere ammunition til Ukraine.

Lederne vil fortsætte drøftelserne om sikkerhed og forsvar i Ukraine samt Europas behov for yderligere at styrke sit eget forsvarsberedskab på næste møde i Det Europæiske Råd 21.-22. marts 2024.

Det Europæiske Råd så også med tilfredshed på aftalen om at anvende finansielle indtægter fra indefrosne russiske aktiver til Ukraines genopbygning, hvilket giver den højtstående repræsentant og Kommissionen mulighed for at forberede de næste skridt.

• EU's solidaritet med Ukraine (baggrundsinformation)
• Den europæiske fredsfacilitet (baggrundsinformation)

Mellemøsten

Lederne havde en debat om situationen i Mellemøsten.

• Erklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om situationen i Mellemøsten (pressemeddelelse, 15. oktober 2023)
• Det Europæiske Råd, 26.-27. oktober 2023
• Det Europæiske Råd, 14.-15. december 2023

Landbrug

EU-lederne drøftede udfordringer i landbrugssektoren, bl.a. de bekymringer, som landbrugerne har givet udtryk for.

Lederne mindede om den fælles landbrugspolitiks afgørende rolle og opfordrede Rådet og Kommissionen til at fortsætte arbejdet i nødvendigt omfang. Det Europæiske Råd vil følge situationen løbende.

• Den fælles landbrugspolitik (baggrundsinformation)

Lederne mindede om Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2020, hvori det hedder, at konditionalitetsmekanismen for retsstatsprincippet skal gennemføres på en objektiv måde, der sikrer ligebehandling af alle medlemsstater.

• Det Europæiske Råd, 10.-11. december 2020