Europæisk forsvarsberedskab
EU og dets medlemsstater er fast besluttede på at øge deres forsvarsberedskab og styrke deres forsvarsudgifter i en tid med hurtige geopolitiske forandringer og en radikalt ændret sikkerhedssituation.
Styrkelse af de europæiske forsvarsudgifter
EU er fast besluttet på at styrke sit forsvar og blive bedre rustet til at handle og håndtere umiddelbare og fremtidige udfordringer og trusler på egen hånd, herunder Ruslands krig mod Ukraine og dens konsekvenser for den europæiske og globale sikkerhed.
I marts 2022, få uger efter starten på Ruslands omfattende invasion af Ukraine, godkendte EU's ledere Versailleserklæringen og blev enige om at investere mere og bedre i forsvar og samtidig styrke den europæiske forsvarsindustri og mindske den strategiske afhængighed.
På flere møder i træk i Det Europæiske Råd mellem 2024 og 2025 bekræftede EU's ledere på ny deres tilsagn om at styrke EU's overordnede forsvarsberedskab og gennemføre de mål, der er fastsat i Versailleserklæringen.
Sikkerhed og forsvar er en national kompetence. EU supplerer og mangedobler imidlertid medlemsstaternes individuelle indsats, navnlig ved at fremme:
- større samarbejde lige fra forsvarsforskning til indkøb og servicering efter ibrugtagning
- mere effektive, indbyrdes udskiftelige og interoperable forsvarsprodukter
Et stærkere og mere kompetent EU på sikkerheds- og forsvarsområdet supplerer NATO og bidrager til at styrke den europæiske konkurrenceevne.
Sikring af forsvarsberedskab senest i 2030
Hvidbog om europæisk forsvarsberedskab 2030
På grundlag af Versailleserklæringen og de politiske prioriteter, som Det Europæiske Råd fastsatte 19. marts 2025, fremlagde Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik en "Hvidbog om europæisk forsvarsberedskab 2030".
Hvidbogen er den strategiske ramme, der skitserer EU's nye tilgang til forsvarsindustrielle spørgsmål. Dokumentet identificerer investeringsbehov og fastsætter mål som øget afskrækkelse og militær mobilitet for at sikre Europas forsvarsberedskab på lang sigt.
ReArm Europa-plan/Beredskab 2030.
Sammen med hvidbogen fremlagde Europa-Kommissionen "ReArm Europe-planen/Beredskab 2030" 19. marts 2025.
Planen skitserer konkrete retlige og finansielle midler til støtte for målene i hvidbogen, der gør det muligt for EU og dets medlemsstater at øge deres forsvarsinvesteringer og bane vej for yderligere forsvarsudgifter på op til 800 mia. € frem til 2030.
Bevarelse af fred – køreplan for forsvarsberedskab 2030
Efter anmodning fra Det Europæiske Råd foreslog Kommissionen og den højtstående repræsentant i oktober 2025 "Bevarelse af fred – køreplan for forsvarsberedskab 2030", som er en omfattende plan for styrkelse af de europæiske forsvarskapabiliteter.
Køreplanen gennemfører forudgående vejledning fra Det Europæiske Råd og fastsætter klare mål og milepæle for at opnå forsvarsberedskab inden udgangen af 2030.
Støtte til medlemsstaternes forsvarsudgifter
EU's medlemsstater har øget deres forsvarsudgifter betydeligt i de seneste år. I 2024 nåede de samlede udgifter op på 343 mia. €, hvoraf 106 mia. € blev brugt på investeringer.
Det anslås, at medlemsstaternes forsvarsudgifter i 2025 når op på 381 mia. €, hvoraf 130 mia. € er brugt på investeringer. Det betyder en stigning på 11 % i forhold til 2024 og en stigning på 62,8 % i forhold til 2020.
Medlemsstaternes forsvarsudgifter (2005-2025)
En oversigt, der viser stigningen i medlemsstaternes forsvarsudgifter mellem 2005 og 2025. Der er en klart synlig stigning i forsvarsudgifterne mellem 2020 og 2025.
EU har taget flere initiativer for at støtte medlemsstaterne i at øge deres forsvarsudgifter endnu mere.
EU yder navnlig midlertidig finansiel nødhjælp gennem en lånemekanisme (instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa eller SAFE) og giver medlemsstaterne ekstra budgetmæssig fleksibilitet med hensyn til at anmode om aktivering af den nationale undtagelsesklausul.
EU støtter medlemsstaternes samarbejde på forsvarsområdet, også gennem den europæiske fredsfacilitet.
Sikkerhedstiltag for Europa
27. maj 2025 vedtog Rådet den første søjle i ReArm Europe-planen/Beredskab 2030: en forordning om oprettelse af instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE).
SAFE vil yde finansiel støtte i form af lån til en værdi af op til 150 mia. €, støttet af EU's budget, for at hjælpe medlemsstaterne med at foretage hurtige og betydelige stigninger i deres forsvarsinvesteringer gennem fælles indkøb. Budgettildelingen vil være styret af efterspørgslen og baseret på investeringsplaner.
Ukraine, landene i det europæiske økonomiske område, EU-kandidatlande og potentielle EU-kandidatlande vil kunne tilslutte sig fælles udbudsprocedurer. Fælles indkøb fra den canadiske industri er også en mulighed, efter at der er indgået en bilateral aftale med EU.
Andre ikke-EU-lande kan deltage i de fælles indkøbsprocedurer, forudsat at de forinden indgår et sikkerheds- og forsvarspartnerskab med EU.
Hvad er instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE)?
Aktivering af den nationale undtagelsesklausul
Inden for rammerne af ReArm Europe-planen/Beredskab 2030 har Europa-Kommissionen foreslået, at medlemsstaterne anmoder om aktivering af den nationale undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten. Fra og med februar 2026 har Rådet aktiveret den nationale undtagelsesklausul for 18 medlemsstater.
Denne procedure giver medlemsstaterne yderligere budgetmæssig fleksibilitet med hensyn til forsvarsudgifter, samtidig med at de forbliver inden for EU's finanspolitiske regler.
Fleksibiliteten vil være til rådighed i fire år fra 2025 med en årlig overskridelse frem til 2028, der ikke vil overstige 1,5 % af medlemsstatens BNP.
National undtagelsesklausul for forsvarsudgifter
Den europæiske fredsfacilitet
EU's medlemsstater samarbejder også om sikkerhed og forsvar gennem den europæiske fredsfacilitet (EPF), hvis formål er at forbedre EU's evne til at forebygge konflikter, opbygge og bevare fred og styrke den internationale sikkerhed og stabilitet.
EPF blev oprettet af EU i marts 2021, har en værdi på over 17 mia. € og finansieres af medlemsstaternes bidrag (uden for EU-budgettet). EPF består af to søjler, en for militære operationer og en for bistandsforanstaltninger.
EU's forsvarsudgifter
EU har allerede iværksat flere initiativer inden for rammerne af EU-budgettet for at supplere medlemsstaternes forsvarsinvesteringer, bl.a. Den Europæiske Forsvarsfond og programmet for den europæiske forsvarsindustri.
EU arbejder også på at forenkle de eksisterende regler og procedurer i forsvarssektoren og ændre eksisterende EU-finansieringsprogrammer for at udvide omfanget af investeringsmuligheder.
Forsvarsmidler under EU-budgettet for 2021-2027
Midlerne under EU-budgettet for 2021-2027 (den flerårige finansielle ramme) er med til at støtte forskning og udvikling, øge den militære mobilitet, opskalere den industrielle produktionskapacitet og fremme fælles indkøb.
Sikkerheds- og forsvarsudgifterne omfatter:
- omkring 8,8 mia. € til fremme af forsvarsforskning og -udvikling under Den Europæiske Forsvarsfond
- 1,7 mia. € til støtte for militære mobilitetsprojekter gennem Connecting Europe-faciliteten
- 300 mio. € til støtte for fælles forsvarsindkøb under instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb
- 500 mio. € til fremme af ammunitionsproduktion i henhold til forordningen om støtte til produktion af ammunition
EU-finansiering af forsvar
Programmet for den europæiske forsvarsindustri
8. december 2025 vedtog Rådet programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP). Gennem EDIP yder EU 1,5 mia. € i form af tilskud for at øge Europas forsvarsberedskab i perioden 2025-2027.
EDIP gennemfører flere af de foranstaltninger, der foreslås i strategien for den europæiske forsvarsindustri (EDIS), som Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant fremlagde i marts 2024.
Militær mobilitet
I november 2025 fremlagde Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik pakken om militær mobilitet, der har til formål at sikre en gnidningsløs bevægelse af tropper, udstyr og militære aktiver i hele EU.
Pakken består af et forslag til forordning og en fælles meddelelse. 17. juni 2026 godkendte Rådet sit mandat til forhandlinger med Europa-Parlamentet om forordningen.
Programmet for den europæiske forsvarsindustri
Forenkling af regler og procedurer
Omnibus om forsvarsberedskab
10. juni 2026 nåede Rådet og Europa-Parlamentet til foreløbig enighed om omnibussen om forsvarsberedskab, som er en pakke med tiltag til forenkling af de retlige og administrative rammer for forsvarssektoren.
Pakken indeholder en række lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige forslag, der skal forenkle indkøb af sikkerheds- og forsvarsmateriel, lette investeringer på forsvarsområdet og støtte forsvarsindustrien.
Ændringer af eksisterende EU-finansieringsprogrammer
18. december 2025 vedtog Rådet og Parlamentet en forordning, der skaber incitamenter til forsvarsrelaterede investeringer under EU-budgettet.
De nye regler skal fremme hurtigere, mere fleksible og koordinerede investeringer i den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base.
Private investeringer i forsvarssektoren
ReArm Europe-planen/Beredskab 2030 skal også mobilisere privat kapital gennem Den Europæiske Investeringsbank og ved at fremskynde opsparings- og investeringsunionen.
Bidrag fra Den Europæiske Investeringsbank
I marts 2025 besluttede bestyrelsen for Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe (EIB-Gruppen) at udvide omfanget af aktiviteter, der er berettiget til at modtage finansiering på sikkerheds- og forsvarsområdet, og derved sikre, at så få aktiviteter som muligt udelukkes.
Militært udstyr, infrastruktur, tjenesteydelser og teknologier er nu berettiget til finansiering, mens våben og ammunition fortsat er udelukket. Europas sikkerhed og forsvar er nu også en strategisk prioritet for EIB, efter at bestyrelsen besluttede at gøre sikkerhed og forsvar til et af EIB's horisontale mål for den offentlige politik.
I juni 2025 besluttede EIB at tredoble den formidlede finansiering, der er tilgængelig for Europas leverandører i forsvarsindustrien, til 3 mia. €. Styrkelsen af EIB's potentielle långivning til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i forsvarsindustrien skal hjælpe dem med at overvinde de finansieringsbarrierer, som mange af dem oplever.
- Styrkelse af Europas sikkerheds- og forsvarsindustri (Den Europæiske Investeringsbank)
- EIB tredobler finansiering til banker for at tilvejebringe likviditet til SMV'er i forsyningskæden for Europas forsvarsindustri (Den Europæiske Investeringsbank)
Opsparings- og investeringsunionen
Stigningen i private investeringer i sikkerhed og forsvar, navnlig gennem opsparings- og investeringsunionen, er en anden søjle i ReArm Europe-planen/Beredskab 2030. Med denne union bliver det lettere at mobilisere private opsparinger og kanalisere investeringer ind i kritiske sektorer i økonomien, f.eks. forsvarsindustrien, for dem, der ønsker at investere i dem.
Opsparings- og investeringsunionens formål er at skabe bedre finansielle muligheder for EU-borgerne.
Se også
EU's forsvar i tal
Samarbejdet mellem EU og NATO
Et strategisk kompas for sikkerhed og forsvar
Seneste gennemgang: 17. juni 2026