Det Europæiske Råd, 21.-22. marts 2024

Vigtigste resultater

I løbet af dette todages topmøde vedtog EU's ledere konklusioner om Ukraine, sikkerhed og forsvar, Mellemøsten, udvidelse, eksterne forbindelser, migration, beredskab og kriserespons, landbrug og det europæiske semester.

• Det Europæiske Råds konklusioner, 21.-22. marts 2024
• Bemærkninger fra formand Charles Michel efter Det Europæiske Råds møde 21. marts 2024

De havde også en frokost med FN's generalsekretær, António Guterres, for at drøfte den geopolitiske situation og de vigtigste globale udfordringer. De fejrede 30-året for aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) med Islands og Norges statsministre og Liechtensteins premierminister og gjorde status over forberedelserne af den nye strategiske dagsorden.

Der blev afholdt et eurotopmøde i tilknytning til mødet.

• Eurotopmøde, 22. marts 2024

Støtte til Ukraine

To år inde i Ruslands angrebskrig mod Ukraine og 10 år efter Ruslands ulovlige annektering af Krim og Sevastopol erklærede EU's ledere, at de var stadig mere urokkelige i deres støtte til Ukraine, og at Rusland ikke må vinde.

I betragtning af situationens hastende karakter er EU fast besluttet på fortsat at yde Ukraine og dets folk al den nødvendige politiske, finansielle, økonomiske, humanitære, militære og diplomatiske støtte, så længe det er påkrævet, og så intenst som nødvendigt.

• EU's reaktion på Ruslands angrebskrig mod Ukraine (baggrundsinformation)

Militær bistand

Da Ukraine udøver sin naturlige ret til selvforsvar, har det et presserende behov for luftforsvarssystemer, ammunition og missiler.

I den forbindelse understregede lederne, at EU og dets medlemsstater bør fremskynde og intensivere leveringen af al den nødvendige militære bistand, herunder indkøb af ammunition til Ukraine, hvilket vil gøre det muligt at levere en million stykker artilleriammunition. I den forbindelse så de med tilfredshed på Tjekkiets initiativ til at indkøbe ammunition fra lande uden for EU.

Lederne så også med tilfredshed på:

• de bilaterale aftaler om sikkerhedsmæssige tilsagn
• vedtagelsen af Bistandsfonden for Ukraine
• den øgede kapacitet i EU's militære bistandsmission

Lederne opfordrede Rådet til at arbejde med den 8. støttepakke til Ukraine inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet. De gennemgik også fremskridtene med de næste skridt i retning af at kunne kanalisere ekstraordinære indtægter fra Ruslands indefrosne aktiver til gavn for Ukraine, herunder muligheden for finansiering af militær støtte. De opfordrede Rådet til at fremme arbejdet med de nylige forslag fra den højtstående repræsentant og Kommissionen.

• Støtte til Ukraines væbnede styrker (baggrundsinformation)
• Den europæiske fredsfacilitet (baggrundsinformation)

Sanktioner og ulovlig handel

EU's ledere så med tilfredshed på vedtagelsen af den 13. pakke af sanktioner og understregede, at en fuld og effektiv gennemførelse heraf er afgørende, og at alle smuthuller i og uden for EU skal lukkes. I den forbindelse opfordrede lederne Rådet og Kommissionen til at forbedre informationsudvekslingen og øge indsatsen med tredjelande. Dette omfatter forebyggelse af omgåelse af sanktionerne via tredjelande og sikring af håndhævelse heraf, også for datterselskaber af EU-virksomheder i udlandet.

Ruslands adgang til følsomme produkter og teknologier med relevans for slagmarken skal fortsat begrænses i videst muligt omfang, herunder ved at gå efter enheder i tredjelande, der muliggør denne ulovlige handel. I den forbindelse opfordrede lederne den højtstående repræsentant og Kommissionen til at udarbejde yderligere sanktioner mod Belarus, Nordkorea og Iran. De opfordrede også tredjeparter til straks at ophøre med at yde materiel støtte til Ruslands krig og erklærede, at forlydender om, at Iran muligvis overfører ballistiske missiler og dertil knyttet teknologi til Rusland efter at have forsynet det russiske regime med ubemandede luftfartøjer, var meget bekymrende.

• EU-sanktioner mod Belarus (baggrundsinformation)
• EU-sanktioner mod Nordkorea (baggrundsinformation)
• EU-sanktioner mod Iran (baggrundsinformation)
• Erklæring fra G7-lederne om Iran (pressemeddelelse, 15. marts 2024)

Ansvarlighed

EU's ledere fordømte på det kraftigste Ruslands fortsatte krænkelser af menneskerettighederne i de besatte ukrainske områder. I den forbindelse afviste de på det kraftigste de ulovlige såkaldte valg, som Rusland har afholdt i regionerne Krim, Sevastopol, Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson, hvis gyldighed og resultater EU aldrig vil anerkende.

Lederne erklærede endvidere, at Rusland og dets ledere skal drages til ansvar for at føre krigen mod Ukraine og for andre forbrydelser i henhold til folkeretten samt for de enorme ødelæggelser, krigen har forårsaget. I den forbindelse gav lederne udtryk for deres støtte til de igangværende bestræbelser på at oprette et tribunal for retsforfølgning og en fremtidig erstatningsmekanisme.

Genopretning og genopbygning

Med henblik på Ukraines genrejsning, genopretning og genopbygning så EU's ledere med tilfredshed på den nylige styrkelse af EU's rådgivende mission i Ukraine, som vil gøre det muligt for partnerne at øge støtten til Ukraines retshåndhævende myndigheder og til de reformer, der er iværksat som led i Ukraines EU-tiltrædelsesproces.

Moldova og Georgien

EU vil fortsætte med at yde al relevant støtte til Moldova for at håndtere de udfordringer, der følger af Ruslands krig mod Ukraine, og styrke Moldovas modstandsdygtighed, sikkerhed og stabilitet. I den forbindelse så EU's ledere med tilfredshed på medlemsstaternes bilaterale tilsagn om at støtte EU's partnerskabsmission i Moldova for at øge sikkerhedssektorens modstandsdygtighed. EU vil også fortsat støtte Georgien i forbindelse med styrkelse af landets modstandsdygtighed og håndtering af de udfordringer, som det står over for som følge af Ruslands underminering af Georgiens territoriale integritet og Ruslands krig mod Ukraine.

• EU's forbindelser med Moldova (baggrundsinformation)
• EU's forbindelser med Georgien (baggrundsinformation)

Sikkerhed og forsvar

EU's forsvarsindustri

EU er fast besluttet på at øge sit overordnede forsvarsberedskab og sin overordnede forsvarskapacitet, så de svarer til dets behov og ambitioner, med en styrket teknologisk og industriel base.

For at øge EU's forsvarsberedskab opfordrede EU's ledere til:

• en betydelig forhøjelse af forsvarsudgifterne
• hurtigere og bedre fælles investeringer
• forbedret adgang til offentlig og privat finansiering
• udvikling og fælles indkøb for af afhjælpe mangler på kritisk EU-kapacitet
• innovative forsvarsprodukter
• yderligere integration af det europæiske forsvarsmarked og mindsket bureaukrati for små og mellemstore virksomheder
• støtte til initiativer til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder

I den forbindelse opfordrede de:

• Rådet og Kommissionen til at undersøge alle mulighederne for at mobilisere finansiering og aflægge rapport i juni
• den Europæiske Investeringsbank til at tilpasse sin udlånspolitik over for forsvarsindustrien og sin nuværende definition af varer med dobbelt anvendelse
• Rådet, den højtstående repræsentant og Kommissionen til hurtigt at gennemføre strategien for den europæiske forsvarsindustri (EDIS)
• Rådet til at videreføre arbejdet med det europæiske program for forsvarsinvesteringer(EDIP)

• EU's samarbejde om sikkerhed og forsvar (baggrundsinformation)
• Indkøb til den europæiske forsvarsindustri (baggrundsinformation)

Strategisk kompas

Lederne understregede betydningen af at fremskynde gennemførelsen af det strategiske kompas. I denne henseende er EU-kapaciteten til hurtig deployering, militær mobilitet, liveøvelser, forbedring af rumsikkerheden, imødegåelse af cybertrusler og hybride trusler og håndtering af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding af særlig betydning.

De understregede også, at et stærkere og mere kompetent EU på sikkerheds- og forsvarsområdet vil bidrage positivt til global og transatlantisk sikkerhed og fungere som et supplement til NATO.

• Samarbejdet mellem EU og NATO (baggrundsinformation)

Mellemøsten

Den humanitære situation

EU's ledere drøftede den seneste udvikling i Mellemøsten og understregede, at de var forfærdet over tabet af civile menneskeliv, som er uden fortilfælde, og den kritiske humanitære situation.

I den forbindelse udtrykte lederne dyb bekymring over den katastrofale humanitære situation i Gaza og dens uforholdsmæssige følger for børn og den overhængende risiko for hungersnød forårsaget af, at der ikke kommer tilstrækkelig nødhjælp ind.

Fuld, hurtig, sikker og uhindret humanitær adgang til og i hele Gazastriben via alle ruter er afgørende for at kunne yde civilbefolkningen livsvigtig bistand og grundlæggende tjenester i større målestok. Det Europæiske Råds konklusioner, 21. marts 2024

I den forbindelse gjorde lederne følgende:

• opfordrede til en øjeblikkelig humanitær pause, der kan føre til en holdbar våbenhvile
• opfordrede til betingelsesløs løsladelse af alle gidsler og ydelse af humanitær bistand
• så med tilfredshed på Amaltheainitiativet, der åbner en sørute for nødhjælp fra Cypern til Gaza
• opfordrede til øjeblikkelige foranstaltninger for at forhindre yderligere fordrivelse af befolkningen og sørge for sikker beskyttelse af befolkningen
• opfordrede indtrængende den israelske regering til at afstå fra at gennemføre en landoperation i Rafah, hvor over en million palæstinensere søger sikkerhed.

Lederne mindede om deres tidligere konklusioner, hvori de på det allerkraftigste fordømte Hamas for de brutale og vilkårlige angreb i hele Israel 7. oktober 2023, anerkendte Israels ret til at forsvare sig i overensstemmelse med folkeretten og den humanitære folkeret og opfordrede til øjeblikkelig løsladelse af alle gidsler uden forhåndsbetingelser. Deres sikkerhed og velbefindende giver anledning til alvorlig bekymring. Lederne opfordrede Rådet til at fremskynde arbejdet med at vedtage yderligere sanktioner mod Hamas. De understregede også, at Hamas og andre væbnede grupper øjeblikkeligt skal give humanitær adgang til alle de tilbageværende gidsler.

• Videokonference mellem medlemmerne af Det Europæiske Råd, 17. oktober 2023
• Det Europæiske Råd, 26.-27. oktober 2023

Folkeret og ansvarlighed

EU's ledere understregede, at alle parter skal overholde folkeretten, den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning.

I den forbindelse understregede de betydningen af at respektere og gennemføre Den Internationale Domstols afgørelse af 26. januar 2024. Afgørelsen er juridisk bindende og henviser til palæstinensernes rettigheder i Gazastriben. Enhver krænkelse af folkeretten skal undersøges grundigt og uafhængigt, og der skal sikres ansvarlighed, herunder for seksuel vold. I den henseende noterede lederne sig med dyb bekymring rapporterne fra FN's særlige repræsentant Pramila Patten og erklærede, at de var forfærdede over den seksuelle vold begået under terrorangrebene 7. oktober.

Lederne opfordrede også til, at der øjeblikkeligt sættes en stopper for volden på Vestbredden og i Østjerusalem og fordømte på det kraftigste vold begået af ekstremistiske bosættere og erklærede, at gerningsmændene bør drages til ansvar. I den forbindelse opfordrede de Rådet til at fremskynde arbejdet med at vedtage sanktioner.

UNRWA

EU's ledere understregede, at de tjenester, der leveres af De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA) i Gaza og i hele regionen, er uundværlige, og hilste den nylige finansielle støtte fra EU velkommen. De så også med tilfredshed på FN's hurtige handling for at foretage en intern undersøgelse og en ekstern gennemgang af de alvorlige beskyldninger mod 12 UNRWA-medarbejdere i forbindelse med deres påståede deltagelse i terrorangrebene 7. oktober. Lederne opfordrede til yderligere beslutsom handling fra FN's side, når resultaterne af disse undersøgelser foreligger, for at sikre ansvarlighed og styrke kontrollen og tilsynet.

Regional stabilitet

EU vil fortsat arbejde intensivt sammen med regionale og internationale partnere for at forhindre yderligere regional eskalering, navnlig i Libanon og Det Røde Hav. I den henseende gjorde EU's ledere følgende:

• opfordrede alle aktører, navnlig Iran, til at afstå fra eskalerende handlinger
• så med tilfredshed på iværksættelsen af EU's flådeoperation ASPIDES for at sikre retten til fri sejlads og søfarendes sikkerhed i Det Røde Hav, Adenbugten og regionen som helhed

• Sikkerhed og ret til fri sejlads i Det Røde Hav: Rådet iværksætter EUNAVFOR ASPIDES (pressemeddelelse, 19. februar 2024)

Tostatsløsning

EU er fortsat dybt engageret i en varig og holdbar fred baseret på tostatsløsningen.

Palæstinensere og israelere har lige ret til at leve i sikkerhed, værdighed og fred. Det Europæiske Råds konklusioner, 21. marts 2024

I den forbindelse gjorde EU's ledere følgende:

• fordømte den israelske regerings beslutninger om yderligere at udvide de ulovlige bosættelser på den besatte Vestbred og opfordrede den indtrængende til at omstøde disse beslutninger
• opfordrede alle parter til at afstå fra handlinger, der underminerer princippet om en tostatsløsning og en fremtidig palæstinensisk stats gennemførlighed
• mindede om betydningen af EU's politimission i de palæstinensiske områder (EUPOL COPPS) og EU's grænsebistandsmission ved grænseovergangen i Rafah (EUBAM Rafah)

EU er rede til at samarbejde med Israel, Den Palæstinensiske Myndighed og regionale og internationale parter om at puste nyt liv i en politisk proces og støtte Den Palæstinensiske Myndighed, når den gennemfører de nødvendige reformer.

• EUPOL COPPS (EU-Udenrigstjenesten)
• EUBAM Rafah (EU-Udenrigstjenesten)

Udvidelse og reformer

Idet EU's ledere erindrede om Granadaerklæringen, gjorde de status over forberedelserne af udvidelsen og interne reformer og mindede om, at arbejdet med begge spor skal videreføres parallelt. Lederne vil drøfte interne reformer på et kommende møde med henblik på at vedtage konklusioner om en køreplan for det fremtidige arbejde senest i sommeren 2024.

Efter Bosnien-Hercegovinas fremskridt på reformvejen og på grundlag af Kommissionens henstilling gav EU's ledere grønt lys til at indlede tiltrædelsesforhandlinger. Med henblik herpå opfordrede de Kommissionen til at udarbejde forhandlingsrammen. Når Bosnien-Hercegovina har iværksat alle de relevante tiltag, der er beskrevet i Kommissionens anbefaling af 12. oktober 2022, vil de opfordre Rådet til at vedtage den.

Lederne så med tilfredshed på de fremskridt, som Ukraine og Moldova har gjort på deres vej mod EU-medlemskab. Lederne opfordrede i forlængelse af forelæggelsen af udkastene til forhandlingsrammer Rådet til hurtigt at vedtage dem og ufortøvet fortsætte arbejdet.

De noterede sig også Georgiens igangværende bestræbelser og tilskyndede landet til at gøre fremskridt med de udestående prioriterede reformer.

• Udvidelse: Bosnien-Hercegovina (baggrundsinformation)
• Udvidelse: Ukraine (baggrundsinformation)
• Udvidelse: Moldova (baggrundsinformation)
• Udvidelse: Georgien (baggrundsinformation)

Eksterne forbindelser

Omfattende partnerskaber

EU's ledere så med tilfredshed på det strategiske og omfattende partnerskab mellem EU og Egypten og partnerskabet mellem EU og Mauretanien. De understregede betydningen af at styrke og udvikle lignende strategiske partnerskaber.

Haiti

EU's ledere udtrykte dyb bekymring over den forværrede situation i Haiti og de lidelser, der er påført befolkningen som følge af den nye bølge af vold, der har huseret siden slutningen af februar. I den forbindelse:

• hilste de den nylige frigivelse af 20 mio. € i humanitær bistand fra EU velkommen
• støttede de bestræbelserne på at indføre en plan for den politiske overgang, som ledes af Haiti
• opfordrede de alle haitianske politiske kræfter til at nå til enighed om vejen frem i landets og befolkningens interesse

De hilste også FN's Sikkerhedsråds resolution 2699 om oprettelse af en multinational sikkerhedsstøttemission velkommen og understregede betydningen af en hurtig deployering heraf.

Rusland

Det Europæiske Råd opfordrede til:

• øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle politiske fanger i Rusland
• indstilling af forfølgelsen af den politiske opposition
• en uafhængig og gennemsigtig international undersøgelse af Aleksej Navalnyjs død, idet det erklærede, at det endelige ansvar for hans død ligger hos de russiske myndigheder
• videreførelse af arbejdet med en ny sanktionsordning

I den forbindelse hilste lederne vedtagelsen af nye sanktioner mod dem, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser og misbrug, velkommen.

De fordømte også Ruslands politisk motiverede forfølgelse af EU-borgere. De opfordrede Kommissionen og den højtstående repræsentant til at tage de nødvendige skridt til at forhindre, at tredjelande fuldbyrder arrestordrer udstedt af Rusland i sådanne tilfælde.

• Aleksej Navalnyjs død: EU indfører sanktioner mod 33 personer og 2 enheder i henhold til den globale ordning for menneskerettighedssanktioner (pressemeddelelse, 22. marts 2024)

Belarus

Det Europæiske Råd:

• udtrykte dyb bekymring over menneskerettighedssituationen, der forværres i Belarus
• opfordrede til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle politiske fanger
• gentog EU's solidaritet med civilsamfundet og de demokratiske kræfter i Belarus

EU's ledere erklærede også, at undertrykkelsen, krænkelserne af menneskerettighederne og restriktionerne for politisk deltagelse og adgang til uafhængige medier var nået op på et hidtil uset niveau under optakten til parlaments- og lokalvalgene den 25. februar, som ikke opfyldte de grundlæggende demokratiske standarder.

• EU's forbindelser med Belarus (baggrundsinformation)

Migration

Det Europæiske Råd gennemgik den seneste udvikling med hensyn til migration efter Kommissionens vurdering af vigtige resultater på migrations- og asylområdet i de seneste fire år.

I den forbindelse bekræftede EU's ledere på ny deres holdning fra december 2023 og vigtigheden af at følge en strategisk tilgang til migration, der kombinerer:

• øgede foranstaltninger udadtil
• partnerskaber med oprindelses- og transitlande
• tackling af de grundlæggende årsager til migration
• muligheder for regulær migration
• effektiv kontrol af EU's ydre grænser
• resolut bekæmpelse af organiseret kriminalitet, menneskehandel og -smugling
• forøgelse af antallet af tilbagesendelser

Da over 90 % af de irregulære migranter rejser ind i EU med hjælp fra smuglere, udtrykte lederne deres støtte til Kommissionens vilje til at styrke alle relevante værktøjer til at bekæmpe menneskehandel og -smugling, samtidig med at den sideløbende iværksætter en global alliance som reaktion på udfordringen.

• EU's migrations- og asylpolitik (baggrundsinformation)
• Sådan styrer EU migrationsstrømme (baggrundsinformation)
• Kommissionen gør status over vigtige resultater på migrations- og asylområdet (Europa-Kommissionen)

Beredskab og kriserespons

I lyset af det skiftende trusselsbillede understregede EU's ledere behovet for øget militært og civilt beredskab og krisestyring. I den forbindelse opfordrede de Rådet til at videreføre arbejdet og Kommissionen og den højtstående repræsentant til at foreslå tiltag og udvikle en fremtidig beredskabsstrategi.

Landbrug

En stærk og bæredygtig landbrugssektor med den fælles landbrugspolitik i centrum er afgørende for fødevaresikringen og EU's strategiske autonomi. Landbrugerne har brug for stabile og forudsigelige rammer for at hjælpe dem med at imødegå miljø- og klimaudfordringer.

I lyset af de nuværende udfordringer og bekymringer, som landbrugerne har givet udtryk for, opfordrede EU's ledere Kommissionen og Rådet til straks at videreføre arbejdet med:

• alle mulige kort- og mellemsigtede foranstaltninger og innovative løsninger, herunder dem, der kan mindske den administrative byrde for landbrugerne
• styrkelse af landbrugernes stilling i fødevareforsyningskæden
• lettelse af det finansielle pres på landbrugerne ved at udforme metoder til yderligere støtte
• sikring af en rimelig indkomst for landbrugerne og regelbaseret og fair konkurrence
• behandling af spørgsmål vedrørende de autonome handelsforanstaltninger til fordel for Ukraine på en retfærdig og afbalanceret måde, samtidig med at der udarbejdes en løsning inden for rammerne af associerings- og handelsaftaler med Ukraine

Det Europæiske Råd vil følge situationen løbende.

• Den fælles landbrugspolitik 2023-2027 (baggrundsinformation)

Det europæiske semester

Det europæiske semester er EU's årlige proces til koordinering af de økonomiske politikker, finanspolitikkerne, beskæftigelsespolitikkerne og social- og arbejdsmarkedspolitikkerne. Som led i 2024-processen godkendte EU's ledere:

• de politiske prioriteter i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst
• udkastet til Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet

• Det europæiske semester kort fortalt (baggrundsinformation)
• Tidslinje: det europæiske semester i 2024 (baggrundsinformation)