Skip to content

Finansiering af EU-budgettet

De vigtigste indtægtskilder for budgettet for 2021-2027 er medlemsstaternes bidrag baseret på deres bruttonationalindkomst, momsbaserede indtægter og toldafgifter.

Hvordan finansieres EU's budget?

EU's udgifter finansieres af indtægter fra forskellige kilder:

  • egne indtægter, der tegner sig for mere end 90 % af indtægterne
  • overskydende EU-indtægter – det resterende beløb, efter at betalinger fra det foregående år er foretaget
  • andre kilder – hovedsagelig bøder til virksomheder, der overtræder EU's konkurrencelovgivning, samt tilbagebetalinger og skat af lønninger

Den såkaldte "afgørelse om egne indtægter" fastsætter, hvordan EU-budgettet finansieres.

EU's ordning for egne indtægter

EU's budget udgøres i øjeblikket af fire typer egne indtægter:

  • traditionelle egne indtægter: hovedsagelig toldafgifter
  • bidrag fra medlemsstaterne baseret på merværdiafgift (moms)
  • bidrag fra medlemsstaterne baseret på bruttonationalindkomst (BNI), som er justeret for at skabe balance mellem indtægter og udgifter
  • nationale bidrag baseret på mængden af ikkegenanvendt plastemballageaffald produceret af en medlemsstat

Andelen af de forskellige indtægtskilder varierer en smule fra år til år, og egne indtægter baseret på bruttonationalindkomst er fortsat den vigtigste kilde til finansiering af EU-budgettet.

egne indtægter i 2025

Tekstudgave

Diagrammet viser fordelingen af EU's egne indtægter for 2025 på i alt 149,81 mia. €. Det samlede beløb omfatter:

  • traditionelle egne indtægter 14 %
  • momsbaserede egne indtægter 16 %
  • BNI-baserede egne indtægter 65 %
  • plastbaserede egne indtægter 4,8 %

Traditionelle egne indtægter

Efter afskaffelsen af sukkerafgifter i 2017 er toldafgifter på import fra lande uden for EU de eneste traditionelle egne indtægter på EU-budgettet.

Medlemsstaterne er ansvarlige for opkrævning af toldafgifter ved deres ydre grænser. I perioden 2021-2027 beholder de nationale myndigheder 25 % af de opkrævede toldafgifter.

Momsbaserede egne indtægter

Der anvendes en ensartet sats på 0,3 % af momsgrundlaget for hver medlemsstat, idet det afgiftspligtige momsgrundlag begrænses til 50 % af BNI for hvert land.

BNI-baserede egne indtægter

De BNI-baserede egne indtægter skal dække det beløb, der er nødvendigt for at skabe balance mellem indtægter og udgifter på EU-budgettet. Da EU-budgettet ikke må vise underskud, skal alle udgifter i et givet år dækkes af indtægter.

Når de øvrige egne indtægter er fratrukket, bidrager medlemsstaterne til differencen i henhold til deres bruttonationalindkomst. Bidragssatsen justeres hvert år for at tage hensyn til ændringerne i den relative andel af nationale BNI'er.

Med tiden er BNI-baserede bidrag blevet den største komponent i ordningen for egne indtægter og udgør over 70 % af EU's indtægter.

Nogle lande modtager godtgørelser – eller rabatter – der har til formål at mindske forskellen mellem det, som de betaler til EU-budgettet, og det, som de modtager fra budgettet. For budgettet for 2021-2027 anvender EU faste korrektioner for at mindske de årlige BNI-baserede bidrag fra Danmark, Tyskland, Nederlandene, Østrig og Sverige.

Plastbaserede egne indtægter

Egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald har været i kraft siden 1. januar 2021.

Den nye afgift beregnes på grundlag af vægten af ikkegenanvendt plastemballageaffald i hver medlemsstat med en bidragssats på 0,80 € pr. kg. Den omfatter en mekanisme til at undgå en umådeholden regressiv virkning på de nationale bidrag.

Nye egne indtægter til EU-budgettet

16. juli 2025 foreslog Kommissionen at modernisere og diversificere EU's system for budgetindtægter som led i den samlede pakke for den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2028-2034.

Pakken har til formål at mindske byrden for medlemsstaterne og sikre bæredygtig finansiering af Unionens strategiske prioriteter. Den foreslår fem nye egne indtægter baseret på:

  • EU's emissionshandelssystem (ETS), som vil generere indtægter fra drivhusgasemissioner
  • kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM), som vil generere indtægter fra indlejrede emissioner fra visse importerede varer i EU
  • ikkeindsamlet elektronikaffald ved at anvende en ensartet sats på vægten af elektronikaffald (f.eks. computere, smartphones, tablets, fjernsyn, printere), der ikke indsamles
  • en punktafgift på tobak baseret på den sats for minimumspunktafgifter, som de enkelte medlemsstater anvender på tobaksvarer
  • en virksomhedsbaseret indtægt for Europa (CORE), et årligt fast bidrag fra alle virksomheder, undtagen SMV'er, der driver virksomhed i EU, som har en årlig nettoomsætning på mindst 100 mio. EUR

Ifølge Kommissionens skøn kan de nye ressourcer sammen med justeringer af de eksisterende ressourcer generere ca. 58,2 mia. EUR om året (i 2025-priser) efter deres indførelse 1. januar 2028.

Medlemsstaterne er allerede begyndt at behandle forslaget i Rådets Gruppe vedrørende Egne Indtægter.

Se også

EU's langsigtede budget

EU's langsigtede budget

EU's årlige budget

EU's årlige budget

Illustration af to hænder, der standser gas fra fabriksskorstene.
Klimaændringer: Hvad EU gør

Klimaændringer: Hvad EU gør

Seneste gennemgang: 9. oktober 2025