Skip to content
  • Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport

Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport (kultur og sport), 26. november 2024

Vigtigste resultater

Sport

Varigt eftermæle efter store sportsbegivenheder

Rådet godkendte konklusioner om fremme af varigt eftermæle efter store sportsbegivenheder. Disse konklusioner fokuserer på store sportsbegivenheders potentiale til at forbedre EU-borgernes liv og trivsel på lang sigt og dermed efterlade et varigt eftermæle.

<p>Ádám Schmidt, Ungarns viceminister for sport</p>

Store sportsbegivenheder kan give langvarige fordele fra fornyet infrastruktur til større bevidsthed om en sund livsstil, men disse fordele kræver et vedvarende engagement. Dagens konklusioner opfordrer til en strategisk tilgang til at maksimere og bevare det varige eftermæle efter store sportsbegivenheder i Europa.

<p>Ádám Schmidt, Ungarns viceminister for sport</p>

Ádám Schmidt, Ungarns viceminister for sport

Rådet søger i sine konklusioner at sætte økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed i centrum for overvejelserne om de fordele og ulemper, der er forbundet med at være vært for store sportsbegivenheder.

Konklusionerne fremhæver navnlig fordele som opgradering af infrastruktur og jobskabelse. Rådet opfordrer medlemsstaterne til at bruge store sportsbegivenheder som en mulighed for at fremme sport og fysisk aktivitet i hele befolkningen, bl.a. unge og personer fra belastede miljøer.

Konklusionerne peger også på det varige miljømæssige eftermæle efter sportsbegivenheder, der afholdes i overensstemmelse med god miljøpraksis.

Europæisk sportsmodel

Ministrene havde en orienterende debat om den rolle, som de centrale elementer i en europæisk sportsmodel spiller, med fokus på de aspekter, der kan bevare og fremme EU's værdier inden for sport.

Debatten fokuserede på de elementer, der bør styrkes yderligere for at bevare sportens værdier i Europa, og den rolle, som EU-arbejdsplanen for sport 2024-2027 kan spille i den henseende. Ministrene drøftede også, hvordan forbindelsen mellem professionel sport og breddeidræt kan styrkes.

Der blev navnlig henvist til sportens rolle som et "socialt immunforsvar", dvs. en form for forsvar mod sociale onder.

Formanden for UEFA, Aleksander Čeferin, deltog i denne del af samlingen.

Eventuelt

Følgende punkter blev behandlet under Eventuelt:

  • Det kommende formandskabs arbejdsprogram (orientering ved Polen)
  • Den europæiske dimension af OL 2024 i Paris og deres varige eftermæle i Europa (orientering ved Frankrig)
  • Den europæiske dimension af europamesterskabet i fodbold 2024 i Tyskland (orientering ved Tyskland)

Kultur/audiovisuelle spørgsmål

Bibliotekernes rolle i udviklingen af mediekendskab

Ministrene deltog i en orienterende debat om bibliotekernes rolle i udviklingen af mediekendskab.

<p>Veronika Varga-Bajusz, Ungarns viceminister for videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse samt ungdom</p>

Biblioteker yder et væsentligt bidrag til udviklingen af mediekendskab, som er blevet et presserende behov i en stadig mere digital og informationsmættet verden. Bibliotekerne står imidlertid over for en række centrale udfordringer med hensyn til fuldt ud at virkeliggøre dette potentiale. Efter vores opfattelse er de tre vigtigste udfordringer, der skal tackles: bibliotekernes rolle i udviklingen af mediekendskab, bibliotekernes infrastruktur og finansiering og udvikling af bibliotekarernes færdigheder.

<p>Veronika Varga-Bajusz, Ungarns viceminister for videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse samt ungdom</p>

Veronika Varga-Bajusz, Ungarns viceminister for videregående uddannelse, erhvervsuddannelse og voksenuddannelse samt ungdom

Rådets drøftelser fokuserede på bibliotekernes betydning for fremme af mediekendskab og kritiske læsefærdigheder, de ressourcer, der er nødvendige for at levere tjenester af høj kvalitet, og de færdigheder, som bibliotekarer skal have.

Bedre adgang til kultur

Rådet godkendte konklusioner om forbedring og fremme af adgangen til kultur, hvori det anerkender betydningen af kulturel deltagelse for menneskers sundhed, trivsel, territorial og samfundsmæssig samhørighed og styrkelse af demokratiet.

Det opfordrer medlemsstaterne til at sikre og fremme fri og lige adgang til kultur på alle niveauer, bl.a. ved at udvikle planer for kulturelle rettigheder. Det opfordrer også Kommissionen til at integrere kultur i sine overordnede politiske mål.

Eventuelt

Følgende punkter blev behandlet under Eventuelt:

  • Det kommende formandskabs arbejdsprogram (orientering ved Polen)
  • Støtte til samarbejde og engagement i kulturelle og kreative sektorer på EU-plan (orientering ved Østrig, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Frankrig, Finland, Tyskland, Grækenland, Irland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien og Spanien)
  • MED9-konferencen om kulturelle rettigheder i krisetider og MED9-erklæringen om kulturelle rettigheder (16. september 2024 i Nicosia) (orientering ved Cypern)
  • Lublin – Den Europæiske Kulturhovedstad 2029 (orientering ved Polen)
  • Medlemsstaternes politikker til fremme af kulturel mangfoldighed på det digitale indre marked (orientering ved Frankrig, Grækenland, Italien og Spanienog støttet af Tyskland)
  • Europæisk Kulturhovedstad 2025: Chemnitz og Nova Gorica (orientering ved Tyskland og Slovenien)
  • Styrkelse af og strukturel støtte til uafhængige europæiske medieudbud og platforme (orientering ved Tyskland og Frankrig)
  • Resultatet af G7-ministrenes møde om kultur (19.-21. september 2024 i Napoli) (orientering ved Italien)
  • Genåbning af katedralen Notre-Dame (orientering fra Frankrig)

Uformel frokost

Kulturministrene deltog i en uformel frokostdebat under ledelse af udenrigsminister Veronika Varga-Bajusz om kulturpolitikkens fremtid og kultur i den nye EU-programmeringsperiode.

Mødedokumenter

Forberedende dokumenter

Resultatdokumenter

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport

Se flere møder

Seneste gennemgang: 14. januar 2025