Skip to content
  • Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport

Rådet (uddannelse, ungdom, kultur og sport), 12.-13. maj 2025

Vigtigste resultater

Tirsdag 13. maj

Kultur/audiovisuelle spørgsmål

Audiovisuelle medietjenester

Rådet godkendte konklusioner om vurdering af den retlige ramme for audiovisuelle medietjenester og videodelingsplatformstjenester.

<p>Hanna Wróblewska, Polens minister for kultur og den nationale kulturarv</p>

I et medielandskab i konstant forandring har vi behov for regler, der både er solide og fleksible. Dagens konklusioner fremhæver de mest presserende udfordringer, som EU's audiovisuelle mediesektor står over for, og opfordrer til en tilgang, der vil sikre, at alle vores borgere beskyttes mod skadeligt indhold i de kommende år. Den teknologiske udvikling er uundgåelig – vores opgave er ikke at afvise disse forandringer, men at forberede os på effektiv anvendelse af dem.

<p>Hanna Wróblewska, Polens minister for kultur og den nationale kulturarv</p>

Hanna Wróblewska, Polens minister for kultur og den nationale kulturarv

Rådet fremhæver i sine konklusioner den afgørende rolle, som direktivet om audiovisuelle medietjenester spiller med hensyn til at skabe en retlig ramme for at sikre og fremme et forskelligartet, retfærdigt, sikkert, pålideligt og konkurrencepræget marked for audiovisuelle medier i EU samt sørge for uafhængigt, pålideligt og kulturelt mangfoldigt audiovisuelt indhold.

Kunstnere tidligt i karrieren

Ministrene godkendte Rådets konklusioner om støtte til unge kunstnere og kulturelle og kreative professionelle i begyndelsen af deres karriere.

Kunstnere og kulturarbejdere samt støtte til de kulturelle og kreative sektorer er blandt de vigtigste prioriteter i EU's arbejdsplan på kulturområdet 2023-2026. Imidlertid står unge kunstnere og skabere fortsat over for mange udfordringer, og konklusionerne har til formål at håndtere disse udfordringer gennem en række foreslåede initiativer og tiltag.

Kulturkompasset og fremtiden for Et Kreativt Europa

Ministrene deltog i en orienterende debat med fokus på to emner: det fremtidige Et Kreativt Europa-program og den kommende strategiske ramme for kultur, det såkaldte "kulturkompas".

De drøftede navnlig de aktuelle udfordringer, som de kulturelle og kreative sektorer står over for, og om og i hvilket omfang programmet Et Kreativt Europa bør tilpasses for bedre at kunne håndtere disse udfordringer.

De undersøgte også mulighederne for, at kulturkompasset kan bryde med status quo og sikre, at kulturens strategiske betydning anerkendes, sammen med de nye politiske prioriteter, der opstår på EU- og medlemsstatsplan.

Eventuelt

  • Positive resultater med den europæiske finansierings- og reguleringsmodel for filmskabelse (orientering ved Frankrig)
  • Kiruna: Europæisk Kulturhovedstad 2029 (orientering ved Sverige)
  • Chemnitz Hvidbog: 40 anbefalinger fra 40 år med programmet for europæiske kulturhovedstæder (orientering ved Tyskland)
  • De kulturelle og kreative sektorers værdi i udviklingen af AI: beskyttelse af ophavsret og beslægtede rettigheder og sikring af gennemsigtighed i adfærdskodeksen henhold til AI-forordningen (orientering ved Portugal og Spanien støttet af Italien)
  • Mondiacult 2025: UNESCO's verdenskonference om kulturpolitik og bæredygtig udvikling (29. september til 1. oktober 2025 i Barcelona) (orientering ved Spanien)
  • Gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab og ‑finansiering (orientering ved Kroatien)
  • Katalysering af global støtte til Ukraines kultur og kulturarv på konferencen om Ukraines genopretning 10.-11. juli 2025 i Rom (orientering ved Italien)
  • EU-samarbejdets bidrag på kulturområdet til fælles europæisk historiebevidsthed og styrkelse af EU's modstandsdygtighed (orientering ved Estland, Letland og Litauen)
  • Kulturens bidrag til EU-beredskab: langsigtet bevarelse af den digitale kulturarv (orientering ved Estland)
  • Det kommende formandskabs arbejdsprogram (orientering ved Danmark)

Sport

Sport inden for uddannelse

Rådets godkendte konklusioner om en integreret tilgang til sport og fysisk aktivitet i uddannelsessammenhæng.

Børn og unge bliver mere og mere stillesiddende, og det har potentielt alvorlige konsekvenser for deres fysiske og mentale sundhed. Større fokus på fysisk aktivitet inden for uddannelse og bedre adgang til skolesportsfaciliteter kan bidrage til at modvirke denne bekymrende tendens og fremme sunde vaner og en kærlighed til motion, der vil vare hele livet.

Piotr Borys, statssekretær i Sports- og Turismeministeriet

Konklusionerne søger at håndtere de aktuelle udfordringer med hensyn til at øge omfanget af fysisk aktivitet blandt børn og unge og at fremme sport som et redskab til fysisk og mental sundhed, særlig ved at undersøge, hvordan skolekonteksten (i og uden for timerne) kan anvendes til at indarbejde fysisk aktivitet i dagligdagen.

Sportsudøveres rolle

Rådet havde en orienterende debat om sportsudøveres rolle i udformningen af sportspolitikker. Ministrene fokuserede på værdien af sportsudøveres erfaring og faglige indsigt og drøftede, hvordan de kan inddrages i udformningen og gennemførelsen af sportspolitikker på alle niveauer, navnlig med hensyn til at identificere udfordringer, foreslå løsninger og sikre, at politikker afspejler sportssamfundets behov.

Eventuelt

Følgende punkter blev behandlet under Eventuelt:

  • Konsekvenserne af Ruslands omfattende invasion for Ukraines sportssektor (orientering ved formandskabet)
  • Den europæiske og sociale dimension af De 25. Olympiske og Paralympiske Vinterlege i 2026 i Milano og Cortina: store sportsbegivenheder, den europæiske sportsmodel og frivilligt arbejdes rolle (orientering ved Italien)
  • Det Internationale Antidopingagentur (WADA): bestyrelsesmøde 5. december 2024 (orientering ved en repræsentant for EU-medlemsstaterne i WADA's bestyrelse)
  • 9. maj 2025: Sport fejrer Europadagen (orientering ved Spanien)
  • Det kommende formandskabs arbejdsprogram (orientering ved Danmark)

Uformel frokost

Sportsministrene deltog i en uformel frokostdebat om emnet tværsektorielt samarbejde til fremme af sport og fysisk aktivitet i skolerne.

Mandag 12. maj

Uddannelse

Pakke om videregående uddannelse

Som led i pakken om videregående uddannelse vedtog Rådet en henstilling om et europæisk kvalitetssikrings- og anerkendelsessystem inden for videregående uddannelse og godkendte en resolution om et mærke for en fælles europæisk grad og de næste skridt hen imod en mulig fælles europæisk grad.

<p>Andrzej Szeptycki, Polens viceminister for videnskab og videregående uddannelse</p>

Den enighed om de to tekster, der blev opnået i dag, bringer os et skridt tættere på en af de vigtigste strategiske prioriteter for fremtiden for videregående uddannelser i EU: en mulig fælles europæisk grad, der vil styrke europæiske videregående uddannelsers tiltrækningskraft og konkurrenceevne på globalt plan. Teksterne udgør en vigtig milepæl i vores bestræbelser på at uddybe det europæiske samarbejde i sektoren for videregående uddannelse og styrke dens globale status.

<p>Andrzej Szeptycki, Polens viceminister for videnskab og videregående uddannelse</p>

Andrzej Szeptycki, Polens viceminister for videnskab og videregående uddannelse

Henstillingen fokuserer på at forbedre kvalitetssikringssystemerne inden for videregående uddannelse for at øge tilliden, ansvarligheden og det tværnationale samarbejde i hele EU. Den indeholder et sæt kriterier, på grundlag af hvilke et mærke for en fælles europæisk grad kan tildeles fælles programmer, som gennemføres via tværnationalt samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner fra forskellige lande, herunder mindst to EU-medlemsstater. Resolutionen fastlægger Rådets vision for et mærke for en fælles europæisk grad og foreslår en køreplan med tre faser, der skal være gennemført senest i 2029.

Inkluderende, elevcentreret praksis

EU's uddannelsesministre godkendte konklusioner om en inkluderende, elevcentreret praksis inden for førskoleundervisning og børnepasning og skoleuddannelse. Konklusionerne afspejler behovet for at opbygge mere modstandsdygtige og inkluderende uddannelsessystemer og for at sikre, at alle har adgang til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet.

Færdighedsunion

Rådet havde en orienterende debat om færdighedsunionens rolle i styrkelsen af det europæiske uddannelsesområde.

Ministrene drøftede, hvordan unionen og det europæiske uddannelsesområde bedst kan supplere hinanden med hensyn til at sikre inklusiv uddannelse af høj kvalitet for alle lærende og samtidig undgå dobbeltarbejde og unødvendige administrative byrder.

De udvekslede også synspunkter om, hvilke centrale elementer i færdighedsunionen der bør prioriteres for at støtte målene for det europæiske uddannelsesområde, og undersøgte, hvordan styringen kan forenkles for at sikre større sammenhæng og hurtigere beslutningstagning.

Eventuelt

Følgende punkter blev behandlet under Eventuelt:

  • Fremme af kendskabet til EU gennem uddannelse (orientering ved formandskabet)
  • Den negative indvirkning af brugen af smartphones i skoler (orientering ved Italien, Sverige og Østrig)
  • Uformel konference 27.-28. juni 2025 i Rom: Et år efter ministermødet i G7 om uddannelse: Hvilke skridt bør der tages for yderligere at forbedre samarbejdet om uddannelse? (orientering ved Italien)
  • EU-samarbejdets bidrag på uddannelsesområdet med hensyn til at øge kendskabet til totalitære regimer og styrke EU's modstandsdygtighed (orientering ved Estland, Letland og Litauen)
  • OECD's 7. globale forum om fremtiden for uddannelse og færdigheder 2040, 24.-26. november 2025 i Bratislava (orientering ved Slovakiet)
  • Det kommende formandskabs arbejdsprogram (orientering ved Danmark)

Uformel frokost

En uformel frokostdebat fandt sted om uddannelsessystemernes modstandsdygtighed og beredskab.

Ungdom

Indvirkningen af desinformation online

Rådet havde en orienterende debat om emnet desinformation, manipulation og trusler i cyberspace og deres indvirkning på unges liv.

<p>Barbara Nowacka, Polens uddannelsesminister </p>

Unge bliver i stigende grad udsat for desinformation online, som fordrejer deres opfattelse af vigtige spørgsmål og har negativ indvirkning på deres mentale sundhed. For at bekæmpe disse voksende trusler er vi nødt til at træffe foranstaltninger på EU-plan for at fremme digitale færdigheder og mediekompetence blandt de yngre generationer og hjælpe dem med at udvikle større modstandsdygtighed over for onlinemanipulation og fremme et sikrere digitalt miljø.

<p>Barbara Nowacka, Polens uddannelsesminister </p>

Barbara Nowacka, Polens uddannelsesminister

Ministrene drøftede navnlig, hvordan unge bedre kan udstyres med de digitale færdigheder og færdigheder inden for kritisk tænkning og den mediekompetence, der er påkrævet for at vurdere onlineindhold og opbygge modstandsdygtighed over for desinformation og manipulation i det digitale miljø.

De foreslog også instrumenter og tiltag på EU-plan, som kan forbedre unges modstandsdygtighed over for desinformation og manipulation online, fremme et positivt og ansvarligt engagement med digitale værktøjer og forberede dem bedre på informeret og aktiv demokratisk deltagelse i den digitale tidsalder.

Et fællesskab af unge i Europa

EU's ungdomsministre godkendte Rådets konklusioner om et fællesskab af unge i Europa på grundlag af europæiske værdier med henblik på et fælles og sikkert Europa.

I overensstemmelse med det polske formandskabs prioriteter undersøges det i konklusionerne, hvordan den europæiske identitet blandt unge europæere kan styrkes, navnlig ved at fremme aspekter såsom uddannelse i demokratisk medborgerskab, digital kunnen og mediekompetencer samt fællesskabsopbygning.

De afspejler resultatet af EU's ungdomskonference, der fandt sted i marts i Lublin som led i EU's ungdomsdialog.

Forvaltning af EU's ungdomsdialog

Ministrene godkendte en rådsresolution om gennemgang af retningslinjerne for forvaltningen af EU's ungdomsdialog.

Resolutionen har til formål at ajourføre forvaltningen under hensyntagen til udviklingen og de indhøstede erfaringer siden den foregående gennemgang i 2019 inden for rammerne af EU-strategien for unge 2019-2027.

Eventuelt

Følgende punkter blev behandlet under Eventuelt:

  • Resultat af drøftelserne på det uformelle morgenmadsmøde i EU's ungdomsdialog (orientering ved formandskabet)
  • Konsekvenserne af Ruslands omfattende invasion for ukrainske unge (orientering ved formandskabet)
  • EU-samarbejdets bidrag gennem ungdomspolitik til fremme af fælles europæisk historiebevidsthed og styrkelse af EU's modstandsdygtighed (orientering ved Litauen støttet af Estland og Letland)
  • Det kommende formandskabs arbejdsprogram (orientering ved Danmark)

Uformel morgenmad

Der blev fandt et uformelt morgenmadsmøde sted med titlen "Forbundet, men til hvilken pris? Unge, sociale medier og fremtiden for onlinetrivsel".

Mødedokumenter

Forberedende dokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport

Se flere møder

Seneste gennemgang: 15. maj 2025