Skip to content
  • Rådet for Udenrigsanliggender

Rådet for Udenrigsanliggender, 12.5.2016, 12. maj 2016

Vigtigste resultater

Seks måneder efter Vallettatopmødet gjorde vi status over den kombinerede tilgang, som vi, EU og medlemsstaterne sammen, har med vores partnerlande. Vi er navnlig gennem dialoger på højt plan begyndt at opnå resultater i et partnerskab, der er til gavn for alle - oprindelses-, transit- og bestemmelseslandene. Federica Mogherini, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Migration og udvikling

Ministrene fokuserede på gennemførelsen af Vallettahandlingsplanen seks måneder efter dens vedtagelse. De noterede sig status for Nødtrustfonden for Afrika. Der er allerede blevet godkendt projekter til en værdi af mere end 750 mio. EUR til gavn for Sahelregionen, regionen omkring Tchadsøen og Afrikas horn.

De gjorde også status over dialogerne på højt plan med partnerlandene. Rådet drøftede også internt fordrevne og tvangsfordrivelser og udvekslede synspunkter om, hvordan man bedst støtter flygtninge og fordrevne under langvarige kriser.

Revision af den europæiske konsensus om udvikling

Rådet holdt en orienterende debat om revisionen af den europæiske konsensus om udvikling i lyset af gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og havde to tematiske drøftelser: en om fælles programmering og en anden om den private sektors engagement.

Den højtstående repræsentant understregede, at EU bør fortsætte med at være synlig og engageret i gennemførelsen af 2030-dagsordenen. Hun understregede også, at det er vigtigt, at EU og medlemsstaterne samarbejder om at gøre udviklingsinstrumenterne mere effektive i felten. Rådets tilsagn i dag om at intensivere den fælles programmering af EU's og medlemsstaternes udviklingsbistand er et stort fremskridt i den retning.

Afghanistan

Under frokosten havde EU's udviklingsministre selskab af den afghanske finansminister, Eklil Ahmad Hakimi. Finansminister Eklil Ahmad Hakimi fremlagde den nye afghanske nationale udviklingsramme og gjorde rede for regeringens reformdagsorden forud for konferencen om Afghanistan i Bruxelles den 5. oktober 2016. Ministrene bifaldt fremskridtene med reformerne og opfordrede til at fortsætte med at gennemføre dem hurtigt. Den højtstående repræsentant understregede EU's fortsatte engagement i Afghanistan, såvel politisk som finansielt med et højt niveau af udviklingsbistand på 200 mio. EUR om året indtil 2020.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Udenrigsanliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 27. januar 2024