Skip to content
  • Rådet for Udenrigsanliggender

Rådet for Udenrigsanliggender, 13.5.2016, 13. maj 2016

Vigtigste resultater

De kommende måneder bliver afgørende. "Tiden er knap, hvis vi skal afslutte drøftelserne inden årets udgang, men vi går efter et ambitiøst resultat inden for alle nøgleområder i aftalen. EU's interesser skal være afspejlet. Der bliver ikke nogen "TTIP-light". Lilianne PLOUMEN, Nederlandenes minister for udenrigshandel og udviklingssamarbejde og formand for Rådet.

Handelsforhandlingerne med USA

Rådet drøftede udviklingen i forhandlingerne om TTIP, det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab med USA.

Det anerkendte, at der er gjort store fremskridt i de seneste måneder, men at der fortsat er meget arbejde at gøre, før de politiske forhandlinger for alvor kan begynde.

Handelsaftale med Canada

Rådet drøftede et udkast til en handels- og investeringsaftale med Canada, den "omfattende økonomi- og handelsaftale" (CETA).

"Medlemsstaterne bakker stærkt op om denne aftale", sagde Lilianne Ploumen; "vores mål er at få den undertegnet på et topmøde mellem EU og Canada i oktober".

Kommissionen bekræftede sin hensigt om at forelægge et forslag i juni 2016 om undertegnelse af CETA-aftalen.

Stålindustrien

Rådet drøftede krisen i stålindustrien på baggrund af en meddelelse fra Kommissionen.

Det vurderede de udfordringer, der skyldes overkapacitet på globalt plan og et fald i efterspørgslen, en kraftig stigning i importen og illoyal handelspraksis og det heraf følgende prisfald. Det så nærmere på de handelsrelaterede aspekter af Kommissionens meddelelse, herunder hvordan EU's værn mod illoyal handelspraksis kan moderniseres.

Rådet opfordrede til, at det tekniske arbejde med disse spørgsmål skulle fortsætte omgående.

WTO/Efter Nairobi

Rådet drøftede vejen frem i de igangværende WTO-forhandlinger på baggrund af resultatet af ministerkonferencen i Nairobi i december 2015 i Nairobi.

Det understregede betydningen af, at WTO står i centrum for et velfungerende, inklusivt multilateralt handelssystem, og af EU's engagement i spørgsmålene i forbindelse med Dohaudviklingsdagsordenen. Ministrene understregede også, at der er nye spørgsmål, f.eks. digital handel, som skal tilføjes til WTO-dagsordenen.

Mødedokumenter

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Udenrigsanliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 27. januar 2024