Skip to content
  • Rådet for Udenrigsanliggender

Rådet (udenrigsanliggender), 8.4.2019, 8. april 2019

Vigtigste resultater

Aktuelle sager

Den højtstående repræsentant og udenrigsministrene havde en udveksling af synspunkter om de mest presserende spørgsmål på den internationale dagsorden. De udtrykte navnlig bekymring over udviklingen i Libyen. De opfordrede indtrængende alle parter til omgående at gennemføre en humanitær våbenhvile, afstå fra enhver yderligere militær optrapning og vende tilbage til forhandlingerne. De gentog deres fulde støtte til den indsats, som FN's særlige repræsentant, Ghassan Salamé, har gjort ved at arbejde for fred og stabilitet i Libyen.

Udenrigsministrene kom også ind på gennemførelsen af straffelovsbekendtgørelsen i Brunei-Darussalam og gav udtryk for deres stærke modstand mod grusomme og nedværdigende straffe, som er forbudt i henhold til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som Brunei-Darussalam undertegnede i 2015.

I forbindelse med Helms-Burton-loven fra 1996 gentog Rådet på ny EU's stærke modstand mod ekstraterritorial anvendelse af ensidige restriktive foranstaltninger, som det anser for at være i strid med folkeretten.

Afghanistan

Ministrene drøftede situationen i Afghanistan. De fokuserede på de aktuelle fredsbestræbelser og på, hvordan EU bedst kan bidrage til disse bestræbelser. Den højtstående repræsentant orienterede ministrene om sit besøg i Islamabad 25. marts og i Kabul 26. marts.

Jeg håber, at de interne afghanske forhandlinger, der er berammet til næste uge, kan føre til fred uden at skade hverken valgprocessen eller de seneste års resultater, navnlig med hensyn til kvinders og mindretals rettigheder og menneskerettighederne generelt. Federica Mogherini, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

Udkast til Rådets konklusioner om fredsprocessen i Afghanistan.

Det Østlige Partnerskab

Ministrene drøftede Det Østlige Partnerskab med henblik på ministermødet i Østpartnerskabet (13. maj) og arrangementet på højt plan (14. maj), som markerer 10-året for partnerskabet. Ministrene fremhævede betydningen af partnerskabet, som er baseret på fælles værdier og principper og en tilgang, der kombinerer inklusivitet og differentiering.

Ministrene glædede sig over de fremskridt, der er gjort med landene i Det Østlige Partnerskab inden for rammerne af "20 delmål for 2020", navnlig de synlige og konkrete resultater inden for handel, mellemfolkelige kontakter, visumliberalisering, transport, konnektivitet, infrastruktur og økonomiske reformer. De var enige om, at gennemførelsen af reformerne inden for sektorer som regeringsførelse, korruptionsbekæmpelse og retsvæsenet kræver en yderligere indsats.

Venezuela

Udenrigsministrene udvekslede synspunkter om Venezuela. De drøftede resultatet af det andet møde i den internationale kontaktgruppe 28. marts i Quito (Ecuador). De blev enige om at intensivere arbejdet med kontaktgruppens to spor: lettelse af den humanitære adgang og etablering af betingelserne for et frit, retfærdigt og gennemsigtigt præsidentvalg.

Ministrene noterede sig de seneste dages forbedringer med hensyn til humanitær adgang. De var enige om behovet for at intensivere arbejdet med at indlede en politisk proces hen imod en demokratisk og fredelig overgang.

Højdepunkter fra Rådet (udenrigsanliggender), 8. april 2019

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Udenrigsanliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 6. februar 2025