Det Østlige Partnerskab

Hvad er Det Østlige Partnerskab?

Det Østlige Partnerskab er en samarbejdsramme. Det blev etableret i 2009 som et fælles initiativ mellem EU, EU-medlemsstaterne og seks østeuropæiske partnerlande:

• Armenien
• Aserbajdsjan
• Belarus
• Georgien
• Moldova
• Ukraine

Det Østlige Partnerskab er en specifik østlig dimension af den europæiske naboskabspolitik (ENP). Gennem ENP samarbejder EU med sine sydlige og østlige naboer for at opnå den tættest mulige politiske associering og den højest mulige grad af økonomisk integration.

Tre østeuropæiske partnerlande (Ukraine, Moldova og Georgien) har påbegyndt EU-tiltrædelsesprocessen.

• EU-udvidelse

Pr. 28. juni 2021 har Belarus suspenderet sin deltagelse i Det Østlige Partnerskab. I overensstemmelse med Rådets konklusioner fra februar 2024 om Belarus opretholder EU samarbejdet med det belarusiske civilsamfund som en vigtig partner i Det Østlige Partnerskab.

• EU-sanktioner over for Belarus

Hvordan fungerer Det Østlige Partnerskab?

EU er fast besluttet på at have et stærkt, skræddersyet og gensidigt fordelagtigt samarbejde med partnerne i Det Østlige Partnerskab, uanset hvilket ambitionsniveau landene hver især har for deres forbindelser med EU. Til gengæld for at partnerlandene gennemfører politiske og økonomiske reformer tilbyder Det Østlige Partnerskab:

nye aftalemæssige forbindelser

vidtgående og brede frihandelsaftaler

skridt i retning af visumliberalisering

Desuden giver Det Østlige Partnerskab en solid ramme for multilateralt samarbejde og letter uddybningen af det bilaterale samarbejde med EU.

Multilateralt samarbejde

De østeuropæiske partnerlande deler mange fælles udfordringer. Ved at tackle dem i fællesskab anspores der til samarbejde og udveksling af bedste praksis.

Det multilaterale samarbejde i Det Østlige Partnerskab omfatter:

• styrkelse af institutionerne og god regeringsførelse, herunder modstandsdygtighed over for eksterne faktorer
• udvikling afsætningsmulighederne gennem økonomisk integration og handelsaftaler
• garanti for energisikkerhed og forbedret sammenkobling inden for energi og transport
• forbedring af mobiliteten og de mellemfolkelige kontakter med visumdialogforhandlinger

Bilateralt samarbejde

Associerings-, partnerskabs- og samarbejdsaftaler

EU har fremsat konkrete idéer for hvert østeuropæisk partnerland gennem en ny generation af aftaler. Disse afløste de partnerskabs- og samarbejdsaftaler, der blev indgået med de østeuropæiske partnerlande sidst i 1990'erne.

EU har forhandlet en række aftaler med partnerne i Det Østlige Partnerskab om:

• øget politisk associering
• øget politisk dialog
• et dybere samarbejde om retlige og sikkerhedsmæssige spørgsmål

Aftalerne udgør grundlaget for et reformprogram, der vil bringe partnerlandene tættere på EU ved at tilpasse deres lovgivning og standarder til EU's. Det vil forbedre folks liv på en håndgribelig måde.

Frihandelsaftaler

Som led i associeringsaftalerne har EU afsluttet forhandlinger om vidtgående og brede frihandelsområder (DCFTA) med Georgien, Moldova og Ukraine for at:

• forbedre adgangen til varer og tjenesteydelser
• reducere toldsatser, kvoter og handelshindringer
• sikre en stabil retlig ramme
• tilpasse praksis og standarder

• EU's handelsaftaler
• Handelsforhandlinger og -aftaler (Europa-Kommissionen)

Visumdialog

De østlige partnerlande har været blandt de første til at nyde godt af mobilitetspartnerskaber, der gør det muligt for deres borgere at færdes i Europa i et sikkert miljø.

Visumlempelsesaftaler fremmer mobiliteten for borgere fra de østeuropæiske partnerlande, og tilbagetagelsesaftaler fremsætter reglerne for forvaltning af tilbagesendelse af irregulære migranter.

EU arbejder sig gradvist hen imod det langsigtede mål om visumfritagelse for statsborgere fra visse østlige partnerlande gennem dialoger om visumliberalisering.

• EU's visumpolitik

Bilaterale aftaler pr. type og land

Inddragelse af samfundet generelt

Det Østlige Partnerskab inddrager ikke kun regeringer, men tager også hensyn til civilsamfundets, de lokale og regionale myndigheders, erhvervsledernes og de parlamentariske forsamlingers synspunkter.

Hvad er målene for Det Østlige Partnerskab?

På grundlag af de fremskridt, der er gjort i de første ti år af Det Østlige Partnerskab, har Den Europæiske Union fastlagt fem langsigtede politiske mål:

robuste, bæredygtige og integrerede økonomier

ansvarlige institutioner, retsstaten og sikkerhed

miljø- og klimamæssig modstandsdygtighed

digital omstilling

retfærdige og inklusive samfund

På topmødet i Det Østlige Partnerskab i 2021 forpligtede EU's og Det Østlige Partnerskabs ledere sig til at styrke deres samarbejde på grundlag af disse prioriteter.

• Topmøde i Det Østlige Partnerskab, 15. december 2021
• Det Østlige Partnerskab efter 2020 (Tjenesten for EU's Optræden Udadtil)

Investeringsplan

Med det overordnede mål om at styrke robustheden og skabe konkrete fordele for borgerne vil den nye dagsorden for Det Østlige Partnerskab blive struktureret omkring to søjler: investeringer (som skal støttes af en økonomisk- og investeringsplan på 2,3 mia. €) og forvaltning.

Søjlerne vil blive understøttet af EU's forskellige værktøjer og processer, herunder et globalt Europa: Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) og Team Europe-initiativer, grænseoverskridende samarbejdsprogrammer og partnernes egne investeringer.

De ti vigtigste mål for 2025

Som en del af dagsordenen er de ti vigtigste investeringsmål for 2025 blevet udpeget som fremtidige prioriterede foranstaltninger:

• konkurrencedygtige og innovative økonomier
• retsstaten
• bæredygtig og intelligent konnektivitet
• mennesker og vidensamfund
• sikkerhed og cyberrobusthed
• bæredygtig energi
• miljø og klima
• modstandsdygtighed på sundhedsområdet
• inklusive, kønsligestillede og mangfoldige samfund og strategisk kommunikation
• digital omstilling

Rådets rolle

Forhandlinger om internationale aftaler med de østlige partnere

Rådet er involveret i alle faser af forhandlingerne og vedtagelsen af internationale aftaler med de østeuropæiske partnerlande.