"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Videokonference mellem europaministrene, 17. november 2020
Vigtigste resultater
Dialog om retsstatsprincippet
Ministrene havde for første gang en debat som led i den årlige dialog om retsstatsprincippet med fokus på situationen i 5 specifikke medlemsstater. Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark og Estland var de første lande, hvor centrale udviklingstendenser blev gennemgået [protokolrækkefølge].
Et element i drøftelserne var Europa-Kommissionens første årsrapport om retsstatsprincippet, der blev offentliggjort sidste september, og som omfattede fire emner: retssystemer, rammerne for bekæmpelse af korruption, mediepluralisme, andre institutionelle spørgsmål i forbindelse med kontrol og tilsyn.
Den landespecifikke drøftelse er et helt nyt element i Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet. Det er hensigten at skabe et positivt og konstruktivt klima, hvor problematiske udviklingstendenser kan identificeres, inden det er for sent, og hvor bedste praksis kan udveksles. Vi ønsker derved at tilvejebringe en forebyggende dialog og udvikle en fælles forståelse af retsstatsprincippet, som er en af EU's kerneværdier.
Michael Roth, Tysklands viceminister for europaanliggender
Det tyske formandskab orienterede ministrene om status i drøftelserne om EU's generelle holdning til og procedurerne for tiltrædelsesforhandlinger med hensyn til Republikken Nordmakedonien og Republikken Albanien. Der kræves en forhandlingsramme for formelt at indlede tiltrædelsesforhandlinger med et kandidatland. Formandskabets mål er at få forhandlingsrammerne og de interne ordninger godkendt i tide for at kunne afholde de første regeringskonferencer med de to kandidatlande i 2020, hvis betingelserne er opfyldt, hvilket er det officielle skridt til at indlede proceduren.
Næste flerårige finansielle ramme og genopretningspakken
Ministrene gjorde status over udviklingen i den næste flerårige finansielle ramme (FFR) og genopretningspakken.
5. november nåede formandskabet for Rådet og Europa-Parlamentets forhandlere til foreløbig enighed om en ny generel ordning med konditionalitet for at beskytte Unionens budget. De trilaterale kontakter med Europa-Parlamentet og Kommissionen med henblik på at sikre Parlamentets godkendelse af FFR-forordningen blev afsluttet 10. november. Dermed kunne hele pakken forelægges for medlemsstaterne til godkendelse.
Under drøftelserne beklagede ministrene, at der var kommet nye hindringer i vejen for godkendelsesprocessen, som bringer en rettidig vedtagelse af næste flerårige finansielle ramme og genopretningspakken i fare. Flere talere understregede situationens alvor og opfordrede alle til at udvise en ansvarlig tilgang på baggrund af den anden bølge i covid-19-pandemien, som gjorde EU-programmer og finansiel støtte særligt vigtige for borgerne, erhvervslivet og den økonomiske genopretning.
Ministrene drøftede dagsordenen for Det Europæiske Råds møde 10.-11. december. Det Europæiske Råd vil gøre status over situationen og drøfte den overordnede koordineringsindsats, som er blevet gennemført som reaktion på covid-19-pandemien, herunder arbejdet med vacciner og test.
Det Europæiske Råd vil vende tilbage til spørgsmålet om klimaændringer med henblik på at opnå enighed om et nyt EU-emissionsreduktionsmål for 2030 og vil tage fat på sikkerhedsspørgsmål og navnlig bekæmpelsen af terrorisme og voldelig ekstremisme.
Det Europæiske Råd vil også vende tilbage til spørgsmålet om situationen i det østlige Middelhavsområde og forbindelserne med Tyrkiet.
Det Europæiske Råd skal have en strategisk drøftelse om EU's forbindelser med det sydlige naboskab.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Den landespecifikke drøftelse er et helt nyt element i Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet. Det er hensigten at skabe et positivt og konstruktivt klima, hvor problematiske udviklingstendenser kan identificeres, inden det er for sent, og hvor bedste praksis kan udveksles. Vi ønsker derved at tilvejebringe en forebyggende dialog og udvikle en fælles forståelse af retsstatsprincippet, som er en af EU's kerneværdier.
