"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Det franske formandskab fremlagde prioriteterne for sin seksmånedersperiode på en offentlig samling, hvor europæisk suverænitet udgjorde den røde tråd.
Lovgivningspakken "Styrkelse af demokratiet og integriteten af valg"
Ministrene havde en orienterende debat på en offentlig samling om lovgivningspakken "Styrkelse af demokratiet og integriteten af valg", som Kommissionen fremlagde 25. november 2021.
Pakken indeholder lovgivningsforslag om gennemsigtighed i politisk reklame, om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og om rettighederne for de borgere, der bor i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, ved valg til Europa-Parlamentet og kommunalvalg.
Formålet med denne lovgivningspakke er at sikre frie og retfærdige valg og en åben offentlig debat i EU, gøre den digitale verden mere ansvarlig og sørge for en bedre beskyttelse af vores demokrati og vores valgprocesser mod forsøg på indblanding i og manipulation med information.
Målet er, at denne lovgivningspakke skal vedtages og gennemføres i god tid inden valget til Europa-Parlamentet i 2024.
Drøftelserne fokuserede på at øge gennemsigtigheden og regulere finansieringen af europæiske politiske partier og fonde, på europæiske politiske partiers rolle, synlighed og aktiviteter, når det drejer sig om offentlige debatter i medlemsstaterne, på stemmeretten for de borgere, der bor i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, og på politisk reklame, især på det digitale område.
Formandskabet har det dobbelte mål at identificere, dels hvordan borgernes deltagelse i den europæiske demokratiske proces kan øges, og dels hvordan vores lovgivningsmæssige værktøjskasse kan tilpasses i lyset af nye trusler mod valgprocesser, især informationsmanipulation og udenlandsk indblanding.
Clément Beaune, statssekretær med ansvar for europaspørgsmål
Formandskabet orienterede Rådet om status for konferencen om Europas fremtid, bl.a. den seneste udvikling og fremtidsudsigterne.
Ministrene fik især lejlighed til at udveksle synspunkter om de første sæt anbefalinger fra EU-borgerpanelerne, der fortsætter med at mødes efter plenarmødet 21.-22. januar, og om afholdelsen af nationale høringer.
Afhængigt af udviklingen i den epidemiologiske situation forventes panelerne at afslutte deres arbejde inden udgangen af februar 2022 med plenarmøder i marts og april. Det franske formandskab planlægger, at arbejdet afsluttes politisk af de 3 fælles formænd 9. maj.
Ministrene havde en udveksling af synspunkter om sundhedssituationen og de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan, og gjorde status over koordineringen på EU-plan.
Deltavariantens fortsatte udbredelse og omikronvariantens hurtige spredning giver fortsat anledning til bekymring. I den forbindelse bør vaccinationskampagnerne og også vaccination med boosterdoser fortsætte i største hast. Det er også vigtigt at håndtere vaccineskepsis og desinformation.
Rådet (almindelige anliggender) vedtog en revideret henstilling om rejser inden for Den Europæiske Union. Denne reviderede henstilling tager hensyn til vaccinationsfremskridtene og omikronvariantens udbredelse og afspejler en ændring fra en tilgang, der oprindeligt var baseret på den epidemiologiske situation i hver region, til en individuel tilgang baseret på den enkelte rejsendes status.
Drøftelserne om revisionen af henstillingen om rejser til Den Europæiske Union fra tredjelande vil fortsætte.
Rådet henviste også til international solidaritet, eftersom det kun vil lykkes at få bugt med pandemien gennem globalt samarbejde baseret på tillid og gensidig bistand. Den Europæiske Union er verdens største vaccineeksportør og -donor. Rådet gentog, at Den Europæiske Union ønsker at øge sin støtte til de lande, der har størst behov, især i Afrika, både ved fortsat at yde europæisk støtte til COVAX og bilateralt i samarbejde med partnere.
En fælles tilgang til covid-19-rejserestriktioner i EU (indtil 13. december 2022) (Infografik)
Forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige
Europaministrene drøftede forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige.
De nævnte de igangværende forhandlinger med Det Forenede Kongerige med henblik på at finde praktiske løsninger inden for rammerne af protokollen om Irland/Nordirland for at løse de specifikke problemer med gennemførelsen, som personer i Nordirland har oplevet. De drøftede også de vedvarende uoverensstemmelser i gennemførelsen af udtrædelsesaftalen med hensyn til borgernes rettigheder og udfordringerne i forbindelse med gennemførelsen af handels- og samarbejdsaftalen, især med hensyn til fiskeri og fair konkurrence. Endelig gjorde ministrene status over de igangværende forhandlinger mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige om Gibraltar.
Maroš Šefčovič, næstformand for Kommissionen, orienterede ministrene om den seneste udvikling med hensyn til disse spørgsmål og efter hans møde med Liz Truss 24. januar.
Ministrene bekræftede på ny enheden mellem medlemsstaterne og deres klare støtte til Europa-Kommissionens tilgang.
Formandskabet vil søge at bevare medlemsstaternes enhed med hensyn til de principper, der hidtil har været retningsgivende for forbindelserne med Det Forenede Kongerige, og sikre, at Det Forenede Kongerige fuldt ud overholder sine forpligtelser. I den forbindelse har formandskabet noteret sig medlemsstaternes støtte til at finde pragmatiske løsninger for at lette handelen med varer med Nordirland i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået med Unionen, og behovet for fortsat at sikre en korrekt gennemførelse af bestemmelserne i handels- og samarbejdsaftalen.
Clément Beaune, statssekretær med ansvar for europaspørgsmål
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.