Skip to content
  • Rådet for Almindelige Anliggender

Rådet (almindelige anliggender), 30. maj 2023

Vigtigste resultater

Det Europæiske Råds møde i juni

Rådet påbegyndte forberedelserne tilDet Europæiske Råds møde 29.-30. juni 2023 ved at drøfte et forslag til kommenteret dagsorden.

På mødet i juni vil EU's ledere især beskæftige sig med:

  • Ruslands angrebskrig mod Ukraine
  • økonomiske spørgsmål
  • samarbejde inden for sikkerhed og forsvar
  • Kina og det kommende topmøde mellem EU og CELAC

Lederne vil også blive orienteret om fremskridtene med gennemførelsen af Det Europæiske Råds nylige konklusioner om migration og om processen hen imod den strategiske dagsorden 2024-2029.

Artikel 7-procedurer

Som led i proceduren i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU holdt Rådet 2 høringer om retsstatsprincippet i Polen og respekt for EU's værdier i Ungarn.

Det var den sjette høring for begge medlemsstater, som dækkede alle de spørgsmål, der er rejst i de respektive begrundede forslag, og som udløste proceduren.

Målet med høringerne var at ajourføre Rådet om udviklingen på stedet.

Jessika Roswall, Sveriges europaminister
Artikel 7-procedurerne vedrørende Polen og Ungarn fortsætter. Høringer er et nyttigt redskab i denne proces. De giver medlemsstaterne mulighed for at få et detaljeret billede af de reformer, som de respektive regeringer har gennemført, gennemførelsesprocessen og de spørgsmål, der stadig mangler at blive behandlet.
Jessika Roswall, Sveriges europaminister
Jessika Roswall, Sveriges europaminister

Rådet godkendte også punkterne på listerne over lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige A-punkter uden debat.

Forbindelserne mellem EU og UK

Med hensyn til forbindelserne mellem EU og Det Forenede Kongerige vedtog Rådet tre forordninger med henblik på at gennemføre Windsorrammen, som Kommissionen og den britiske regering 27. februar 2023 nåede til politisk enighed om for endeligt at tackle udfordringerne vedrørende Nordirland efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU.

De nye regler vil gøre det væsentligt lettere at transportere en række varer fra Storbritannien til Nordirland, hvis de er bestemt til endeligt forbrug der. Samtidig vil der blive indført sikkerhedsforanstaltninger, der skal forhindre varerne i at komme ind på EU's indre marked og sikre beskyttelsen af folke-, dyre- og plantesundheden samt forbrugerinteresser i EU.

EU lever op til sit løfte om hurtigt at gennemføre de aftalte fælles løsninger, som imødekommer de daglige behov hos mennesker og virksomheder i Nordirland, som EU altid har haft forståelse for. Det er vigtigt at fortsætte arbejdet med at omsætte løsningerne fuldt ud og sikre, at EU's indre marked beskyttes. Jessika Roswall, Sveriges europaminister

Aktindsigt

Rådet godkendte sin årsrapport om aktindsigt. Rapporten beskriver tendenserne i forbindelse med gennemførelsen af forordning 1049/2001 vedrørende begæringer om aktindsigt i Rådets dokumenter i 2022 og gennemgår andre relaterede aspekter.

Makrofinansiel bistand til Moldova

EU støtter fortsat Moldova, også finansielt.

Rådet besluttede næsten at fordoble den makrofinansielle bistand til Moldova, som det havde besluttet at yde for et år siden, fra 150 mio. € til i alt 295 mio. €.

Restriktive foranstaltninger

Rådet indførte restriktive foranstaltninger over for 7 personeri henhold to 2 særskilte sanktionsrammer: en nyligt indført ordning rettet mod personer, der er ansvarlige for handlinger, der har til formål at destabilisere, underminere eller true Republikken Moldovas suverænitet og uafhængighed, og den ordning, der imødegår handlinger, som underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Almindelige Anliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 8. januar 2025