Topmøde mellem EU og Kina via videokonference, 22. juni 2020

Vigtigste resultater

I anledning af det 22. topmøde mellem EU og Kina, som fandt sted via videokonference, mødtes Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, og Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ledsaget af den højtstående repræsentant, Josep Borrell, med den kinesiske premierminister, Li Keqiang, efterfulgt af drøftelser med den kinesiske præsident, Xi Jinping.

Efter mødet udsendte formand Charles Michel og formand Ursula von der Leyen en fælles pressemeddelelse om retningen for forbindelserne mellem EU og Kina på en række områder:

Det er både en mulighed og en nødvendighed at engagere sig og samarbejde med Kina. Imidlertid må vi samtidig erkende, at vi ikke har samme værdier, politiske system eller tilgang til multilateralisme. Vi vil engagere os med åbne øjne og overbevisning og resolut forsvare EU's interesser og stå fast på vores værdier. Bemærkninger ved formand Charles Michel efter topmødet mellem EU og Kina

• Topmøde mellem EU og Kina: Forsvar af EU's interesser og værdier i et komplekst og vigtigt partnerskab (pressemeddelelse, 22. juni 2020)

Bilaterale forbindelser

EU understregede behovet for fremskridt med gennemførelsen af de tilsagn, der blev afgivet på topmødet mellem EU og Kina i 2019, herunder fremskridt med forhandlingerne om en omfattende investeringsaftale mellem EU og Kina, som sikrer lige konkurrencevilkår og modvirker asymmetrisk markedsadgang.

EU gav også udtryk for, at man er rede til at undertegne aftalen mellem EU og Kina om geografiske betegnelser i de kommende uger og til at lade den træde i kraft i den nærmeste fremtid.

Globale udfordringer

Lederne havde indgående drøftelser om klimaændringerne. Kina er EU's partner i henhold til Parisaftalen, men er nødt til at forpligte sig til at træffe afgørende og ambitiøse nationale foranstaltninger for at reducere emissionerne på kort sigt og fastsætte et mål om klimaneutralitet hurtigst muligt.

EU understregede, at udviklingen af nye digitale teknologier skal gå hånd i hånd med overholdelsen af de grundlæggende rettigheder og databeskyttelse. EU rejste også udestående spørgsmål om cybersikkerhed og desinformation.

EU opfordrede Kina til at påtage sig et større ansvar for håndteringen af globale udfordringer gennem det regelbaserede internationale system, til at fremme international fred og sikkerhed og til at leve op til internationale standarder, der understøtter bæredygtig udvikling, navnlig i Afrika.

Covid-19-pandemien

EU understregede det fælles ansvar for at:

• deltage i den globale indsats for at standse spredningen af virusset
• styrke forskning i behandlinger og vacciner
• støtte en grøn og inkluderende global genopretning
• udvise solidaritet ved håndtering af konsekvenserne i udviklingslande
• deltage i den uafhængige gennemgang af, hvilke erfaringer der er gjort som følge af den internationale sundhedsindsats over for covid-19-udbruddet
• fremme EU-borgeres tilbagevenden fra Kina.

Regionale og internationale spørgsmål

EU og Kina drøftede internationale spørgsmål såsom Afghanistan, situationen på den koreanske halvø samt Iran og gennemførelsen af atomaftalen (JCPAO).

EU's ledere gav også udtryk for bekymring over de skridt, Kina har taget for at pålægge Hongkong den nationale sikkerhedslov, over den forværrede menneskerettighedssituation, herunder behandlingen af mindretal i Xinjiang og Tibet, samt over begrænsningerne af de grundlæggende frihedsrettigheder

Endelig understregede EU også sin forventning om, at menneskerettighedsdialogen vil finde sted i Kina senere på året, når covid-19-restriktionerne er blevet lempet.

Tidligere topmøder mellem EU og Kina

• Topmøde mellem EU og Kina, 9. april 2019
• Topmøde mellem EU og Kina, 16. juli 2018
• Topmøde mellem EU og Kina, 1.-2. juni 2017
• Topmøde mellem EU og Kina, 12.-13. juli 2016
• Topmøde mellem EU og Kina, 29. juni 2015