Klimaændringer: Hvad EU gør
EU-landene arbejder på at bekæmpe klimaændringer og opnå klimaneutralitet senest i 2050.
Et klimaneutralt EU senest i 2050
EU-landene er retligt forpligtede til at bekæmpe klimaændringer ved at gå over til en klimaneutral økonomi med nettonulemission af drivhusgasser senest i 2050.
I december 2019 nåede EU's ledere på et møde i Det Europæiske Råd til enighed om denne målsætning, og senere lancerede Europa-Kommissionen den europæiske grønne pagt.
Målet udspringer af forpligtelsen til at overholde Parisaftalen, som alle EU's medlemsstater har undertegnet og ratificeret.
5 facts about the EU's goal of climate neutrality
Hvad er klimaneutralitet og nettonulemissioner?
Klimaneutralitet betyder, at drivhusgasemissioner, der genereres af menneskelig aktivitet såsom kuldioxid (CO2) som følge af forbrænding af fossile brændstoffer, reduceres kraftigt i atmosfæren for at sikre, at der ikke er nogen påvirkning af klimasystemet.
De emissioner, som det er vanskeligt at afskaffe, opvejes af kulstoffjernelse, dvs. at CO2 fjernes fra atmosfæren enten naturligt ved hjælp af vegetation eller ved hjælp af mekaniske midler.
I en klimaneutral økonomi er der nettonulemissionsbalance.
Hvordan EU-landene vil opnå klimaneutralitet
For at opnå klimaneutralitet i EU senest i 2050 skal EU-landene reducere deres drivhusgasemissioner drastisk og finde en måde at kompensere for de resterende og uundgåelige emissioner på.
I de seneste år og især i forbindelse med den europæiske grønne pagt har EU fastsat målsætninger for reduktion af emissioner på tværs af økonomiske sektorer og vedtaget lovgivning for at opnå disse reduktioner.
EU's klimamålsætninger
Efterhånden som klimakrisen forværres, og ekstreme vejrhændelser bliver hyppigere og mere alvorlige, har EU-landene sat gradvis mere ambitiøse mål for at bekæmpe klimaændringer.
Der blev opnået enighed om den første EU-dækkende klimamålsætning i 2008: Den indeholder et mål om senest i 2020 at reducere emissionerne med 20 % i forhold til 1990. EU overgik denne målsætning og opnåede en reduktion på 32 % i 2020. Dette var også forbundet med covid-19-pandemien, men data viser, at EU allerede havde nået sit mål i 2019 med en reduktion på 25 %.
I 2014 nåede Den Europæiske Union til enighed om et emissionsreduktionsmål på 40 % for 2030. I 2023 øgede EU sine ambitioner for 2030-målet: Med den europæiske klimalov er EU-landene nu retligt forpligtede til at reducere emissionerne med mindst 55 % senest i 2030.
I marts 2026 vedtog Rådet efter enighed med Europa-Parlamentet den ændrede europæiske klimalov, der indførte et bindende mellemliggende mål for 2040: en 90 % reduktion af nettodrivhusgasemissionerne i forhold til 1990-niveauet.
Dette nye mål er et afgørende skridt hen imod EU's langsigtede mål om at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Som forordning finder den europæiske klimalov direkte anvendelse i alle EU's medlemsstater.
- Klimamål for 2040: Rådet giver endeligt grønt lys (pressemeddelelse, 5. marts 2026)
- Klimamål for 2040: Rådet og Parlamentet når til enighed om en emissionsreduktion på 90 % (pressemeddelelse, 10. december 2025)
- Klimamål for 2040: Rådet fastlægger sin holdning til en emissionsreduktion på 90 % (pressemeddelelse, 5. november 2025)
EU's klimapolitik og -lovgivning
En stor del af EU's nylige klimapolitik er et resultat af den europæiske grønne pagt.
Den europæiske klimalov er den vigtigste retsakt i den grønne pagt, idet den gør målsætningen om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 til en retlig forpligtelse for alle EU's medlemslande.
Fit for 55-pakken er en større mængde klimalovgivning, som omfatter flere retsakter og fastsætter regler og foranstaltninger med henblik på at opfylde målsætningen om at reducere emissionerne med mindst 55 % senest i 2030.
Da det kræver en betydelig omdannelse af den nuværende økonomiske model at opnå nettonulemissionsbalance, omfatter klimapolitikken alle økonomiske sektorer. Her er nogle eksempler på foranstaltninger, der er truffet i henhold til EU-lovgivningen.
Den europæiske grønne pagt
Eksempler på klimaforanstaltninger
Fremme vedvarende energi
Forbedre energieffektiviteten
Forøge kulstoffjernelsen
Reformere og udvide emissionshandelen
Gøre transport mere miljøvenlig
Støtte folk i forbindelse med at gå over til en grønnere økonomi
8 veje til et grønnere liv i EU
Det er vigtigt, at vi omstiller os til en grønnere livsstil for at kunne håndtere klimakrisen og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer, især fra Rusland. EU og dets 27 lande arbejder på nye fælles regler inden for rammerne af Fit for 55-pakken for at reducere EU's CO₂-fodaftryk. Hvordan vil de nye regler præge den måde, vi lever, arbejder og rejser på? Læs vores historie og få nogle eksempler på, hvordan livet i EU vil se ud i 2030.
Fremskridt hen imod klimaneutralitet
Siden de første klimamål blev vedtaget af EU-landene, er EU nået langt med at reducere sine klimapåvirkninger.
I 2024 havde EU reduceret drivhusgasemissionerne med over 37 % i forhold til 1990-niveauet (over 39 %, hvis international luftfart og skibsfart ikke medregnes).
Emissionerne reduceres imidlertid ikke i samme tempo i alle sektorer. Selv om emissionerne inden for transport er stigende, er de væsentlig lavere i andre sektorer i forhold til 1990, og energiindustrierne er gået forrest med et fald på 57 %.
EU's drivhusgasemissioner er faldende
Nedenstående diagram viser EU's drivhusgasemissioner pr. sektor i mia. ton CO2-ækvivalenter, eksklusive emissioner fra international luftfart og sejlads samt optag (kulstofdræn) fra sektoren for arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug (LULUCF).
Arealdiagram, der viser EU's drivhusgasemissioner pr. sektor fra 1990 til 2024 i CO2-ækvivalenter. Hver sektor havde følgende emissionsreduktion eller -stigning mellem 1990 og 2024:
- Landbrug: -26,3 %
- Energiindustrier: -57,3 %
- Industriprocesser: -41,5 %
- Fremstilling og bygge- og anlægsvirksomhed: -49,4 %
- Beboelse og erhverv: -37,2 %
- Transport: +18,7 %
- Affald: -41,6 %
Se også
Global klimaindsats
Europas bidrag til klimafinansiering (i mia. €)
Fit for 55
Seneste gennemgang: 5. marts 2026