EU's handelsaftaler
EU's handelsaftaler former handelsforbindelserne med ikke-EU-lande og har til formål at skabe bedre handelsmuligheder og overvinde handelsbarrierer.
Hvad er handelsaftaler?
EU forvalter handelsforbindelserne med tredjelande gennem handelsaftaler. De har til formål at skabe bedre handelsmuligheder og overvinde barrierer i forbindelse hermed.
EU's handelspolitik anvendes også som et middel til at fremme europæiske principper og værdier fra demokrati og menneskerettigheder til miljøet og sociale rettigheder.
Klassificering af handelsaftaler
Handelsaftaler er forskellige alt efter deres indhold:
- økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) – støtte udviklingen af handelspartnere fra lande i Afrika, Caribien og Stillehavet
- frihandelsaftaler (FTA'er) – muliggøre gensidig markedsåbning med udviklede lande og nye vækstøkonomier ved at give præferenceadgang til markeder
- associeringsaftaler (AA'er) – fremme bredere politiske aftaler
EU indgår også ikkepræferentielle handelsaftaler som en del af bredere aftaler, såsom partnerskabs- og samarbejdsaftaler (PSA'er).
Forhandlinger om handelsaftaler føres i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
EU's rolle i verdenshandelen (Infografik)
Forhandlinger og aftaler
EU har indgået over 40 aftaler med omkring 80 partnere. Det er i færd med at vedtage eller ratificere aftaler med yderligere 27 partnere.
Hvordan handelsaftaler forhandles
22. maj 2018 vedtog Rådet konklusioner vedrørende måden at forhandle og indgå handelsaftaler på.
I konklusionerne fastsættes nøgleprincipper for Rådets tilgang til handelsforhandlinger fremover.
Rådet fokuserede specifikt på to spørgsmål:
- Europa-Kommissionens hensigt om at anbefale at opdele aftaler i to særskilte aftaler: én om investeringsbeskyttelse og den anden til handelsbestemmelser
- Rådets rolle i handelsforhandlinger.
EU's handelsforhandlinger (Infografik)
Rådets rolle
Rådet spiller en afgørende rolle i udformningen af nye handelsaftaler.
Rådet bemyndiger i de indledende faser Europa-Kommissionen til at forhandle om en ny handelsaftale på EU's vegne. Det sker ved hjælp af et "forhandlingsmandat". Med denne bemyndigelse udstikker Rådet forhandlingsdirektiver, som indeholder målene, anvendelsesområdet og de eventuelle tidsfrister for forhandlingerne.
Kommissionen forhandler derefter med partnerlandet på EU's vegne i tæt samarbejde med Rådet og Europa-Parlamentet.
Når der er opnået enighed om aftaleteksten med partnerne, forelægger Kommissionen et formelt forslag til vedtagelse for Rådet.
Efter drøftelserne vedtager Rådet en afgørelse om undertegnelse af aftalen på EU's vegne. Derefter sender det den undertegnede aftale til Europa-Parlamentet til godkendelse.
I de afsluttende faser, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse, vedtager Rådet en afgørelse om indgåelse af aftalen.
Handelsprincipper
EU overholder Verdenshandelsorganisationens (WTO's) principper.
Handelsaftaler er generelt meget komplekse, fordi de er retsakter, der dækker en bred vifte af aktiviteter, lige fra landbrug til intellektuel ejendomsret. Men de har en række grundprincipper til fælles.
Ikkeforskelsbehandling
Dette WTO-handelsprincip vurderer to aspekter:
- mestbegunstigelse – lande må almindeligvis ikke gøre forskel mellem deres handelspartnere
- national behandling – importerede og lokalt fremstillede varer skal behandles ens
Forudsigelighed
I henhold til WTO kan et løfte om ikke at indføre en handelshindring være lige så vigtigt som at fjerne én, fordi det giver forudsigelighed for erhvervslivet. På denne måde tilskyndes der til investeringer, der skabes job, og forbrugerne kan fuldt ud nyde godt af fordelene ved konkurrence – valgmuligheder og lavere priser.
Fair konkurrence
Selv om WTO generelt beskrives som en "frihandelsinstitution", tillader den undertiden toldsatser og i særlige tilfælde andre former for beskyttelse. Mere konkret fremmer den et system af regler for åben og fair konkurrence.
EU og Verdenshandelsorganisationen
Seneste gennemgang: 5. december 2024