"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Ekstraordinær samling i Rådet (retlige og indre anliggender (indre anliggender)), 25. november 2022
Vigtigste resultater
Indenrigsministrene drøftede den aktuelle situation langs alle migrationsruter og gjorde status over de presserende udfordringer og den fælles vej frem.
I de seneste år har vi truffet en række foranstaltninger for sammen at tackle de migrationsudfordringer, vi står over for. Der kan og skal dog gøres mere for at finde mere holdbare løsninger, så vi kan følge med den konstant skiftende situation. På dagens samling gentog ministrene deres tilsagn om at ville finde konkrete fælles løsninger, der straks kan iværksættes, samtidig med at de arbejder tæt sammen om hurtigst muligt at afslutte den igangværende migrationsreform.
Vít Rakušan, Tjekkiets indenrigsminister
Ministrene understregede, hvor vigtigt det er at være meget opmærksom på alle ruter på grundlag af en tilgang, hvor ruten ses som helhed. De bekræftede EU's enhed i håndteringen af de aktuelle og kommende udfordringer.
Formandskabet udsendte et sammendrag ved mødets afslutning, hvori det fremhævede en række principper for den fælles vej frem, bl.a.:
fortsat engagement i opbygning af et mere robust migrations- og asylsystem og målretning af al indsats mod hurtigst muligt at finde et kompromis om reformen af EU's migrations- og asylpagt
behovet for at øge EU's støtte til og samarbejde med alle partnerlande og -organisationer for at forebygge afrejser og undgå tab af menneskeliv, tackle de primære årsager til migration og bekæmpe smuglernetværk og forbedre tilbagesendelse og tilbagetagelse betydeligt
tilfredsheden med Kommissionens handlingsplan om det centrale Middelhav og dens villighed til at udarbejde lignende handlingsplaner for andre ruter med udgangspunkt i Vestbalkanruten
et tilsagn om at øge indsatsen for at gennemføre den solidaritetsmekanisme, som en række medlemsstater blev enige om i juni
behovet for at styrke koordineringen og samarbejdet med alle aktører, der er involveret i eftersøgnings- og redningsaktioner
betydningen af en ordentlig beskyttelse og forvaltning af EU's ydre grænser med afvisning af alle forsøg på instrumentalisering af migranter
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.