- Rådet for Retlige og Indre Anliggender
Rådet (retlige og indre anliggender), 9.-10. juni 2022
Vigtigste resultater
Retlige anliggender (9. juni 2022)
Retlige reaktioner på situationen i Ukraine
Rådet drøftede de retlige reaktioner i forbindelse med krigen i Ukraine.
Ministrene bekræftede behovet for at fortsætte den koordinering, som det franske formandskab har indledt for at støtte efterforskningen og retsforfølgningen af internationale forbrydelser. Ministrene gentog deres tilsagn om så vidt muligt at sikre, at denne krig ikke fører til endnu større lidelser for fordrevne mindreårige. De bekræftede i forlængelse af de ukrainske diplomatiske henvendelser betydningen af en politisk reaktion på EU-plan.
I lyset af den ekstraordinære situation og behovet for at sikre effektiviteten af EU's sanktioner drøftede ministrene også Kommissionens nylige forslag om at udvide listen over "strafbare handlinger i EU" til at omfatte overtrædelser af EU's restriktive foranstaltninger. De hilste dette forslag yderst velkommen, og drøftelserne vil hurtigt blive genoptaget på teknisk plan for at imødekomme det krav om hastebehandling, som Det Europæiske Råd har stillet.
- Retlige reaktioner på situationen i Ukraine (debatoplæg)
- EU's solidaritet med Ukraine (baggrundsinformation)
- EU's restriktive foranstaltninger over for Rusland på grund af situationen i Ukraine (baggrundsinformation)
- Kommissionen foreslår regler om beslaglæggelse og konfiskation af aktiver (Europa-Kommissionen, 25. maj 2022)
Børns rettigheder
Rådet vedtog konklusioner om EU-strategien for børns rettigheder. Disse konklusioner lægger særlig vægt på beskyttelse af børns rettigheder i krise- eller nødsituationer i lyset af Ruslands angrebskrig mod Ukraine.
Overordnet set opfordres medlemsstaterne til at udvikle politikker til håndhævelse af alle børns rettigheder uden forskelsbehandling, til at intensivere indsatsen for at forebygge og bekæmpe alle former for vold mod børn, til at styrke deres retssystemer, så de er forenelige med alle børns rettigheder og til at give børn flere muligheder for at blive ansvarlige og modstandsdygtige medlemmer af det digitale samfund. Et netværk af nationale kontaktpunkter vil gøre indberetninger om bortførelser mere effektive.
Miljøkriminalitet
Rådet nåede til enighed om en delvis generel indstilling til udkastet til direktiv om miljøkriminalitet. Denne delvise generelle indstilling vedrører de artikler og betragtninger, der definerer de strafbare handlinger. I stedet for de nuværende 9 lovovertrædelser i EU's strafferet blev ministrene enige om definitionen af 20 lovovertrædelser, hvorved omfanget af den adfærd, der forbydes, fordi den skader miljøet, udvides og præciseres. Dette omfatter bl.a. ulovlig handel med tømmer, som bidrager væsentligt til skovrydning i visse dele af verden, ulovlig ophugning af forurenende skibe og alvorlige overtrædelser af kemikalielovgivningen.
Ministrene drøftede også en harmonisering af strafferammen for at udstikke retningslinjer for det videre arbejde.
Digitalisering af det retlige samarbejde i straffesager
For at gøre instrumenterne til retligt samarbejde i straffesager, og dermed bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, mere effektive godkendte Rådet generelle indstillinger til et forslag om digital informationsudveksling i terrorsager og til et forslag om at oprette en samarbejdsplatform for fælles efterforskningshold.
Disse forslag er et led i de igangværende bestræbelser på at modernisere og digitalisere det grænseoverskridende retlige samarbejde og dermed gøre det lettere for anklagere og dommere at udveksle information og retsforfølge et stigende antal kriminelle og terrorister, der opererer på tværs af grænserne.
International overførsel af personoplysninger
Under frokosten drøftede ministrene databeskyttelse i forbindelse med internationale dataoverførsler. Kommissionen gjorde status over drøftelserne med USA om de lovgivningsmæssige reformer, der er nødvendige for, at der kan vedtages en ny afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet med henblik på overførsel af personoplysninger, efter at Den Europæiske Unions Domstol har erklæret de to tidligere afgørelser ugyldige. Ministrene understregede, at det er vigtigt at vedtage en solid ramme, der respekterer Domstolens eksisterende domme og giver virksomhederne den retssikkerhed, de har brug for.
Ministrene drøftede også mere generelt spørgsmålet om overførsler af personoplysninger og behovet for en sammenhængende og ambitiøs europæisk politik for dataoverførsel, eftersom denne type overførsler er blevet en stor strategisk udfordring på flere vigtige områder af den offentlige politik.
Eventuelt
Ministrene gjorde status over de igangværende forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet om forslagene om elektronisk bevismateriale. De to institutioner arbejder nu indgående på at bekræfte en række konvergenspunkter og forberede de politiske drøftelser, der skal findes sted 14. juni om de centrale punkter i teksten.
- Forslag om elektronisk bevismateriale: situationsrapport
- Bedre adgang til elektronisk bevismateriale til bekæmpelse af kriminalitet (baggrundsinformation)
Ministrene blev orienteret om status for EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK). I løbet af dette halvår afholdt Europarådets ad hoc-gruppe sit 13. møde. Parallelt hermed fokuserede eksperterne også på udarbejdelsen af de nødvendige interne EU-regler.
Kommissionen fremlagde sine retningslinjer for udlevering, der blev offentliggjort 8. juni 2022. Dette initiativ imødekommer navnlig medlemsstaternes betænkeligheder med hensyn til instrumentaliseringen af visse straffesager, der er anlagt af tredjelande mod EU-borgere, bl.a. anmodninger om anholdelse og udlevering rettet til medlemsstaterne.
Formandskabet orienterede ministrene om den seneste udvikling i arbejdet med aktuelle lovgivningsforslag.
Det opridsede også dagsordenen for det kommende møde mellem EU's og USA's justits- og indenrigsministre.
Det kommende tjekkiske formandskab for Rådet forelagde sit arbejdsprogram og sine prioriteter for de næste 6 måneder.
Indre anliggender (10. juni 2022)
Asyl og migration
Rådet gav meget bred støtte til første fase af den trinvise tilgang til migration og asyl, som formandskabet har foreslået, herunder screeningforordningen, Eurodacforordningen og solidaritetsmekanismen.
I de kommende dage vil formandskabet og Kommissionen afholde et møde inden for "solidaritetsplatformen" for at iværksætte solidaritetserklæringen. Formandskabet vil også formalisere vedtagelsen af forhandlingsmandaterne vedrørende screeningforordningen og Eurodacforordningen.
Schengengrænsekodeksen: vedtagelse af generel indstilling
Som led i formandskabets indsats for at styrke og reformere Schengenområdet vedtog Rådet i dag en generel indstilling til reformen af Schengengrænsekodeksen.Denne reform: i) giver nye redskaber for at bekæmpe instrumentaliseringen af migrationsstrømme, ii) fastlægger en ny retlig ramme for foranstaltninger ved de ydre grænser i tilfælde af en sundhedskrise ved at trække på erfaringerne fra covid-19, iii) moderniserer den retlige ramme for genindførelse af kontrol ved de indre grænser for at sikre princippet om fri bevægelighed og imødegår samtidig vedvarende trusler, iv) indfører alternative foranstaltninger til denne kontrol.
Ministrene drøftede også situationen i Schengenområdet. De reagerede på de vigtigste udfordringer og konklusioner i Schengenevalueringerne, der blev fremlagt i Kommissionens Schengenstatusrapport, og drøftede de indsatsområder, som formandskabet har foreslået for de kommende måneder. Disse indsatsområder skal styrke Schengenområdets funktion og omfatter flere områder, bl.a. den politiske forvaltning af Schengenområdet, ydre og indre grænser, politisamarbejde, RIA-informationssystemer og visum- og tilbagesendelsespolitikker.
Ministrene vedtog også uden debat en rådsforordning om reform af Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen. Denne forordning skal bidrage til at gøre Schengenområdet bedre tilpasset til nuværende og fremtidige udfordringer. Den udstikker mere strategiske retningslinjer for mekanismen, forenklede og hurtigere evaluerings- og overvågningsprocedurer, et tættere samarbejde med alle relevante aktører og en stærkere strategisk rolle for Rådet.
Under frokosten havde ministrene en politisk drøftelse om aktiviteterne i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex). De drøftede indsættelsen af det stående korps, agenturets forvaltning, deres forventninger til gennemførelsen af agenturets mandat og mulighederne for at udvikle Frontex' samarbejde med tredjelande.
Reaktion på situationen i Ukraine
Ministrene gjorde status over gennemførelsen af 10-punktsplanen for en bedre europæisk koordinering af modtagelsen af personer, der flygter fra krigen i Ukraine. De understregede behovet for at fortsætte arbejdet med en fuldstændig gennemførelse af planen, bl.a. støtte til modtagelse og integration af personer, der flygter fra krigen, og bistanden til Moldova. De undersøgte også, om der eventuelt skal træffes nye foranstaltninger på mellemlang og lang sigt, f.eks. beredskabsplaner, og om der er eventuelle yderligere finansielle behov.
Ministrene drøftede ligeledes foranstaltninger; der kan forebygge og bekæmpe eventuel menneskehandel og våbenhandel, og understregede, at det er vigtigt fortsat at være meget opmærksom på udviklingen i kriminalitetstrusler.
Politisamarbejde
Rådet vedtog generelle indstillinger til et direktiv om udveksling af oplysninger mellem retshåndhævende myndigheder og til forordningen om elektronisk udveksling af data med henblik på politisamarbejde (Prüm II).
For effektivt at bekæmpe kriminalitet og reagere på nye kriminalitetstrusler vedtog Rådet desuden en henstilling om operationelt politisamarbejde.
Eventuelt
Ministrene blev orienteret om samarbejdet mellem de kompetente myndigheder, der beskæftiger sig med terrorbekæmpelse, i nærværelse af Terrorbekæmpelsesgruppen (CTG).
Formandskabet orienterede ministrene om arbejdet med ikkelovgivningsmæssige aktiviteter, især gennemførelsen af EU's narkotikastrategi og -handlingsplan (2021-2025) og bekæmpelsen af radikalisering.
Det orienterede desuden ministrene om den seneste udvikling i arbejdet med aktuelle lovgivningsforslag.
Formandskabet rapporterede også om forberedelserne af og dagsordenen for det kommende møde mellem EU's og USA's justits- og indenrigsministre.
Det kommende tjekkiske formandskab for Rådet forelagde sit arbejdsprogram og sine prioriteter for de næste 6 måneder.
Rådet vedtog også uden debat punkterne på listerne over lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige A-punkter.
Mødedokumenter
Forberedende dokumenter
Resultatdokumenter
Pressemeddelelser
Rådet vedtager to generelle indstillinger og en henstilling for at forbedre det operationelle politisamarbejde og udvekslingen af oplysninger - 10.6.2022
Schengengrænsekodeksen: Rådet vedtager generel indstilling - 10.6.2022
Den europæiske fredsfacilitet: Rådet vedtager bistandsforanstaltning til støtte for Balkan Medical Task Force - 10.6.2022
Rådet vedtager konklusioner om børns rettigheder - 9.6.2022
Terrorisme: Rådet vedtager konklusioner om fremme af yderligere tiltag til beskyttelse af europæerne - 9.6.2022
Retligt samarbejde: Rådet vedtager forhandlingsmandat om to forslag til forbedring af informationsudveksling - 9.6.2022
EU's Narkotikaagentur: Rådet vedtager forhandlingsmandat vedrørende styrkelse af agenturets rolle - 9.6.2022
Presseinformation
Pressekontakter
-
Laura Bérard Press officer
- +32 471 33 09 49
- +32 2 281 57 95
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
- Hashtag på X: #JHA
Øvrige samlinger: Rådet for Retlige og Indre Anliggender
Afholdte møder
Seneste gennemgang: 9. januar 2025