"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet (retlige og indre anliggender), 13.-14. oktober 2022
Vigtigste resultater
Retlige anliggender (torsdag 13. oktober)
Retlige reaktioner og bekæmpelse af straffrihed i Ukraine
Ministrene gjorde status over det igangværende arbejde med retlige reaktioner og bekæmpelse af straffrihed for forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Arbejdet omfattede bl.a. støtte til efterforskning og retsforfølgning af krigsforbrydelser og de øvrige yderst alvorlige forbrydelser samt tiltag, der skal sikre fuld gennemførelse af de individuelle og økonomiske sanktioner, der er vedtaget.
I den seneste uge har vi været vidne til flere forfærdelige og vilkårlige angreb fra Ruslands side mod ukrainske borgere og civil infrastruktur. Det er de seneste i en lang række af grusomheder, som Rusland har begået i hele Ukraine. EU støtter det ukrainske folk fuldt ud og vil samarbejde med de ukrainske myndigheder og det internationale samfund om at retsforfølge de ansvarlige.
Pavel Blažek, Tjekkiets justitsminister
Myndighederne i 6 EU-medlemsstater og Ukraine har med støtte fra Eurojust oprettet eller senere tilsluttet sig et fælles efterforskningshold for at lette udvekslingen af oplysninger og bevismateriale og støtte den strafferetlige efterforskning af de forbrydelser, der begås i Ukraine. Eurojusts rolle er også blevet styrket for at gøre det muligt for agenturet at bevare, opbevare og analysere beviser for krigsforbrydelser. Medlemsstaterne giver yderligere 7 mio. € i støtte til Den Internationale Straffedomstol og kriminalteknisk støtte til Ukraine til indsamling af beviser.
For at sikre, at de vedtagne sanktioner gennemføres fuldt ud, har Europa-Kommissionen oprettet en taskforce vedrørende fastfrysning og beslaglæggelse, som skal lette koordineringen. 24. oktober forventes Rådet at vedtage en afgørelse om at udvide listen over "EU-forbrydelser" til at omfatte overtrædelse af EU's restriktive foranstaltninger. Kommissionen vil derefter kunne fremsætte et forslag om harmonisering af national lovgivning på dette område.
Justitsministrene udvekslede synspunkter om retlig uddannelse og dens indvirkning på adgangen til domstolsprøvelse i forbindelse med retsstatsprincippet. I den forbindelse understregede de uddannelses betydning og rolle med hensyn til at sikre bedre kvalitet i retsvæsenet og styrke dets uafhængighed yderligere.
Ministrene fremhævede, at der findes nationale uddannelsesinstitutioner, og at dommere deltager i europæiske uddannelses- og udvekslingsprogrammer. De fokuserede på, hvordan der kan sikres en høj deltagelse af dommere i videreuddannelse, og orienterede om eksisterende nationale tiltag til at overvåge deltagelsen i retlig uddannelse og vurdere uddannelsens virkning og effektivitet.
Ministrene orienterede også om, hvorvidt der på nationalt plan er en sammenhæng mellem dommeres deltagelse i retlig uddannelse og deres karriereudvikling. De anførte, at de ikke havde oplevet konflikter mellem dommernes deltagelse i retlig uddannelse og deres uafhængighed.
Ministrene vurderede de fremskridt, der er gjort i drøftelserne af udkastet til direktiv om miljøkriminalitet. I drøftelserne på teknisk plan har eksperterne gjort betydelige fremskridt hen imod en lovgivningstekst, der kan støttes af et kvalificeret flertal af medlemsstaterne. Et stort flertal kunne tilslutte sig, at sanktionsniveauerne for fysiske personer med hensyn til alvorlige og mindre alvorlige forbrydelser fastsættes til henholdsvis 5 og 3 år. Andre aspekter vedrørende sanktioner, herunder det maksimale sanktionsniveau for juridiske personer, er fortsat uafklarede.
Formandskabet sigter mod at nå frem til en samlet generel indstilling til denne tekst på samlingen i Rådet (retlige og indre anliggender) i december.
Kommissionen og den europæiske chefanklager orienterede ministrene om den seneste udvikling i Den Europæiske Anklagemyndigheds (EPPO) funktion. EPPO påbegyndte sit arbejde i juni 2021 og indledte i sit første år 929 efterforskninger, rejste 28 tiltaler, sikrede 4 domfældelser og fik afsagt indefrysningskendelser på 259 mio. €. I Rådet arbejdes der med EPPO's forbindelser med tredjelande og internationale organisationer, og proceduren med at udpege 8 nye europæiske anklagere, som skal afløse dem, der fratræder i juli 2023, indledes snart.
Europa-Kommissionen og den europæiske chefanklager nævnte også spørgsmålet om eventuelt at udvide EPPO's mandat til at omfatte retsforfølgning af overtrædelser af EU's sanktioner. Dette emne kræver grundige overvejelser.
Under frokosten, som direktøren for Agenturet for Grundlæggende Rettigheder deltog i, udvekslede ministrene synspunkter om opretholdelse af grundlæggende rettigheder i krisetider. De vurderede menneskerettighedsinfrastrukturens robusthed (særligt de nationale institutioner, retsvæsenet og civilsamfundet) i forbindelse med kriser. De overvejede også, hvilke yderligere skridt der bør tages for at øge denne robusthed.
Under Eventuelt orienterede formandskabet ministrene om det igangværende arbejde med en række lovgivningsforslag og aflagde rapport om workshoppen om grænseoverskridende beskyttelse af sårbare voksne, der fandt sted 20. september.
Europa-Kommissionen fremlagde sin lovgivningspakke om civilretligt ansvar i forbindelse med brugen af kunstig intelligens og produktansvar. Kommissionen orienterede også ministrene om den første rapport om anvendelsen af direktivet om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet og om den seneste udvikling i forbindelse med en databeskyttelsesramme mellem EU og USA.
Rådet vedtog også uden debat punkterne på listerne over lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige A-punkter.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Ministrene udvekslede synspunkter om Schengenområdets generelle tilstand med særligt fokus på forvaltningen af de ydre grænser i lyset af migrationssituationen. De forpligtede sig til en række foranstaltninger på kort til mellemlang sigt, hvad angår grænser, tilbagesendelser, implementering af IT-systemer, ny lovgivning, den eksterne dimension og sekundære bevægelser.
En effektiv forvaltning af vores ydre grænser er afgørende for at tackle de migrations- og sikkerhedsudfordringer, vi står over for i Schengenområdet. For at opnå dette må vi udnytte de teknologiske muligheder fuldt ud, vi må gøre fuld brug af Frontex' kapaciteter, og vi må vedblive med at samarbejde med vores partnere og naboer om at reducere antallet af irregulære grænsepassager. I dag gentog ministrene deres fulde tilsagn om at opbygge et stærkt grænseforvaltningssystem, der kan modstå nuværende og fremtidige udfordringer.
Vít Rakušan, Tjekkiets indenrigsminister
Rådet godkendte konklusioner om den flerårige strategiske politikcyklus for integreret europæisk grænseforvaltning. De opfordrer Kommissionen til at lægge særlig vægt på aktuelle fænomener (instrumentalisering af migration, hybride trusler), nye smuglermetoder, pandemier og væbnede konflikter i EU's umiddelbare nabolande.
Torsdag godkendte Rådet også, som et punkt uden debat, en afgørelse om at undertegne en aftale om grænseforvaltningssamarbejde mellem Frontex og Nordmakedonien. Aftalen vil gøre det muligt at tilrettelægge fælles operationer og indsætte Frontex' grænseforvaltningshold i Nordmakedonien, hvis landet samtykker.
Under "Eventuelt" orienterede formandskabet ministrene om udvidelsen af Schengenområdet uden kontrol ved de indre grænser, navnlig status vedrørende Bulgarien, Kroatien og Rumænien. Uden at det berører afslutningen af deres evalueringer i 2011, har Bulgarien og Rumænien på frivillig basis inviteret eksperter fra medlemsstaterne og Kommissionen til på stedet at se, hvordan de i dag anvender Schengenreglerne. Denne proces foregår i øjeblikket. Hvad angår Kroatien, anmodede Rådet i juni 2022 om Europa-Parlamentets udtalelse om et udkast til Rådets afgørelse om fuld gennemførelse af Schengenreglerne i Kroatien.
Ruslands aggression mod Ukraine
Ministrene drøftede, hvordan situationen er for ukrainske flygtninge i EU og for internt fordrevne personer. De vurderede beredskabsplanlægningen og bestræbelserne på at sørge for varme, sikre og værdige levevilkår hen over vinteren for ukrainere, navnlig i EU.
Desuden vil den midlertidige beskyttelse, der blev aktiveret i marts 2022 for en indledende periode på 1 år, automatisk blive forlænget med 2 perioder på 6 måneder indtil marts 2024. Kommissionen opfordrede ministrene til at udvise størst mulig fleksibilitet med hensyn til adgangsret til midlertidig beskyttelse for ukrainere, der kortvarigt besøger Ukraine, og for dem, der beslutter at vende tilbage til EU efter at være udrejst frivilligt.
Ministrene udvekslede også synspunkter om konsekvenserne for den indre sikkerhed af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, herunder den øgede risiko for menneskehandel, ulovlig handel med skydevåben og anden grov kriminalitet. EU-antiterrorkoordinatoren orienterede ministrene om resultatet af sit besøg i Ukraine i slutningen af september. De blev enige om at iværksætte en sikkerhedsdialog med Ukraine for at operationalisere samarbejdet med de ukrainske myndigheder.
Torsdag vedtog Rådet desuden uden debat en pakke lovgivningsmæssige ændringer for yderligere at øge fleksibiliteten i anvendelsen af samhørighedspolitikfondene til at hjælpe ukrainske flygtninge og tackle virkningerne af Ruslands krig i Ukraine.
Formandskabet gjorde status over asyl- og migrationssagerne. Det forelagde et koncept for vejen frem for EU's migrationssolidaritet og kriserespons, herunder en juridisk bindende, men fleksibel solidaritetsmekanisme. Medlemsstaterne støttede fortsættelsen af arbejdet på teknisk plan på grundlag af principperne i forslaget.
Formandskabet orienterede også ministrene om sine seneste kontakter med Europa-Parlamentet med henblik på snarest muligt at indlede forhandlinger om en række lovgivningsmæssige sager.
Under frokosten drøftede ministrene den seneste udvikling på migrationsruten over det vestlige Balkan, som har oplevet en voldsom stigning i antallet af migranter i år. De fokuserede især på visumpolitikken på Vestbalkan og den indvirkning, som den manglende tilpasning af visumfrie ordninger har på migrations- og asylsituationen i EU's nabolande. De fremhævede også centrale områder for samarbejde med partnerne på Vestbalkan, herunder grænseforvaltning, tilbagesendelser, bekæmpelse af smugling af migranter og tilskyndelse til fuld tilpasning til EU's visumpolitik.
Andre punkter
Formandskabet orienterede ministrene om den seneste udvikling vedrørende aktuelle lovgivningsforslag.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Kommissionen og eu-LISA ajourførte ministrene om fremskridtene med gennemførelsen af interoperabilitet. Kommissionen orienterede også ministrene om den første rapport om anvendelsen af direktivet om databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet.
I lyset af den seneste udvikling orienterede Kommissionen ministrene om sit arbejde med hensyn til kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed i EU.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
I den seneste uge har vi været vidne til flere forfærdelige og vilkårlige angreb fra Ruslands side mod ukrainske borgere og civil infrastruktur. Det er de seneste i en lang række af grusomheder, som Rusland har begået i hele Ukraine. EU støtter det ukrainske folk fuldt ud og vil samarbejde med de ukrainske myndigheder og det internationale samfund om at retsforfølge de ansvarlige.
En effektiv forvaltning af vores ydre grænser er afgørende for at tackle de migrations- og sikkerhedsudfordringer, vi står over for i Schengenområdet. For at opnå dette må vi udnytte de teknologiske muligheder fuldt ud, vi må gøre fuld brug af Frontex' kapaciteter, og vi må vedblive med at samarbejde med vores partnere og naboer om at reducere antallet af irregulære grænsepassager. I dag gentog ministrene deres fulde tilsagn om at opbygge et stærkt grænseforvaltningssystem, der kan modstå nuværende og fremtidige udfordringer.
