Skip to content
  • Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi

Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi, 26.11.2015, 26. november 2015

Vigtigste resultater

Rådet nåede frem til en generel indstilling til forslaget til en forordning, der opstiller rammer for energimærkning.

Det primære formål med forslaget er at fremme innovation og fremstilling af stadig mere energieffektive produkter. Det sætter forbrugerne i stand til at træffe informerede valg vedrørende energiforbrug, når de foretager køb, og dermed bidrage til den overordnede begrænsning af energiefterspørgslen på EU-plan.

Jeg glæder mig over Rådets konklusioner om et forvaltningssystem for energiunionen. Det er et stort fremskridt. Disse konklusioner giver EU og medlemslandene mulighed for at gå fra den aktuelle tekniske tilgang til energipolitik til en mere integreret og politisk energiunion. Det skaber fordele for både erhvervslivet og forbrugerne Etienne Schneider, Luxembourgs økonomi‑ og handelsminister

Rådet vedtog konklusioner om forvaltningen af energiunionen, som udstikker retningslinjer til Kommissionen om opbygningen af energiunionen i de kommende måneder og år, navnlig hvad angår forvaltningsinstrumentet.

Forvaltningssystemet skal overvåge EU's samlede fremskridt hen imod opnåelsen af EU's energi- og klimamål og dets generelle politiske mål inden for de fem dimensioner. Det skal også sikre et konsekvent og gennemsigtigt overblik over status over energiunionen.

Rådet havde en orienterende offentlig debat om en ny udformning af energimarkedet og om en ny aftale for energiforbrugere som led i opfølgningen på Kommissionens to meddelelser om disse emner. Lovgivningsforslagene om de to emner forventes i andet halvår af 2016.

Debatten drejede sig især om distributionssystemoperatørers (DSO'ers) rolle, ansvar og beføjelser og om reformen af detailmarkedet for energi.

I den sammenhæng noterede ministrene sig Kommissionens første årlige rapport om status over energiunionen, som kommissær Maroš Šefčovič forelagde. Rapporten analyserer energisituationen i både EU og medlemslandene med udgangspunkt i kommissærens besøg i de enkelte medlemslande og indeholder faktablade for hvert land samt anbefalinger fra Kommissionen.

Under en arbejdsfrokost havde ministrene en udveksling af synspunkter om den kommende klimakonference i Paris (COP21), efter at kommissær Miguel Arias Cañete havde orienteret om status for forberedelserne.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi

Se flere møder

Seneste gennemgang: 15. januar 2025