Skip to content
  • Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi

Rådet (transport, telekommunikation og energi), 18.12.2017, 18. december 2017

Pakken om ren energi er et centralt element i energiunionen.
Ren energi til europæere: nøgle til fremme af energiunionen (Infografik)

Ren energi til europæere: nøgle til fremme af energiunionen (Infografik)

Vigtigste resultater

Rådet nåede til enighed om sine forhandlingspositioner vedrørende fire lovgivningsforslag i pakken om ren energi. Dette er et vigtigt skridt i retning af at gennemføre strategien for energiunionen og nå EU's energi- og klimamål for 2030.

Forvaltning af energiunionen

Denne forordning fastsætter reglerne for forvaltning af energiunionen og skal overvåge gennemførelsen af EU's klima- og energipolitiske målsætninger for 2030.

Den indeholder tre benchmarks (i 2023, 2025 og 2027) for den vejledende forløbskurve for vedvarende energi, således at EU-landene kan sikre, at EU når sit mål på 27 % vedvarende energi senest i 2030.

Vedvarende energi

Dette direktiv fremmer vedvarende energi i hele EU og sætter især forbrugerne i stand til at tage initiativ til selv at blive producenter.

Unionen har forpligtet sig til senest i 2030 at nå et mål for vedvarende energi på mindst 27 % af sit samlede energiforbrug. I transportsektoren er målet for vedvarende energi for 2030 på 14 % for hvert EU-land.

Det indre marked for elektricitet

Denne forordning er hjørnestenen i den nye udformning af EU's elektricitetsmarked og fastsætter regler for at sikre et moderne, velfungerende og konkurrencedygtigt marked uden forvridninger med henblik på øget fleksibilitet, dekarbonisering og innovation.

Fælles regler for det indre marked for elektricitet

Dette direktiv fastsætter fælles regler for at sikre, at EU's elektricitetsmarked er forbrugerorienteret, fleksibelt og ikkediskriminerende. Forbrugerne vil få flere rettigheder, så de får mulighed for at blive mere aktive og engagerede i markedet.

I fremtiden vil elektricitetsleverandørerne kunne fastsætte priserne frit. Dette vil begrænse markedsforvridninger, øge konkurrencen og føre til lavere detailpriser.

Disse positioner gør det muligt for Rådet at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet næste år efter den fælles beslutningsprocedure.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi

Se flere møder

Seneste gennemgang: 15. januar 2025