Parisaftalen om klimaændringer

Hvad er Parisaftalen?

Parisaftalen er en international traktat, der juridisk forpligter de lande, der har underskrevet den, til at handle for at bekæmpe klimaændringerne.

For første gang nogensinde blev regeringer i 2015 enige om at gøre en stor kollektiv indsats for at begrænse den globale opvarmning og imødegå dens virkninger.

Holde den globale opvarmning under 1,5 °C

Imødegå virkningerne af klimaændringer

Aftalen trådte i kraft 4. november 2016, hvor betingelsen om, at den skulle være ratificeret af mindst 55 lande, der tegnede sig for mindst 55 % af de globale drivhusgasemissioner, var blevet opfyldt.

Den skitserer en handlingsplan, som skal begrænse den globale opvarmning.

Centrale punkter i Parisaftalen

Langsigtet mål

Stigningen i den globale gennemsnitstemperatur bør ikke overstige 1,5 °C ved udgangen af dette århundrede.

Gennemsigtighed

Landene underretter hinanden og offentligheden om, hvordan det går med at nå deres mål, for at sikre gennemsigtighed og tilsyn.

Bidrag

Landene forpligter sig til klimaindsatsen ved at fremlægge klimahandlingsplaner for at mindske deres emissioner.

Solidaritet

Der er behov for klimafinansiering for at hjælpe sårbare lande med både at mindske emissionerne og opbygge modstandsdygtighed over for klimaændringerne.

Ambitioner

Regeringerne fremlægger hvert femte år deres handlingsplaner, som hver især skal fastsætte mere og mere ambitiøse mål.

UNFCCC: den globale klimakonvention

De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) er den vigtigste internationale aftale om klimaindsatsen. Det var på et møde mellem parterne i UNFCCC i 2015, at landene vedtog Parisaftalen.

UNFCCC er en af de tre konventioner, der blev vedtaget på verdensmiljøtopmødet i Rio i 1992, hvor det internationale samfund erkendte, at det er nødvendigt at handle i fællesskab for at beskytte mennesker og miljø og begrænse drivhusgasemissionerne.

Den er ratificeret af næsten alle lande i verden.

I 1997 indgik de lande, der havde underskrevet UNFCCC, Kyotoprotokollen, der indførte det første juridisk bindende mål for emissionsreduktion nogensinde for udviklede lande, og som udløb i 2020.

Med Parisaftalen har landene fornyet deres engagement i klimaindsatsen og er nået til enighed om nye mål for at fremskynde indsatsen for at begrænse den globale opvarmning.

EU og Parisaftalen

EU og alle dets medlemsstater har underskrevet og ratificeret Parisaftalen og er fast besluttede på at gennemføre den.

Med ratifikationen af aftalen er EU og dets medlemsstater juridisk bundet af målet om at holde de globale temperaturer inden for sikre grænser.

For at nå målet har EU bl.a. lanceret strategien for den europæiske grønne pagt, der indfører tiltag og regler for at reducere emissionerne drastisk og omdanne økonomien til at blive klimaneutral senest i 2050.

I oktober 2025 godkendte Rådet konklusionerne om EU's forberedelse til 30. partskonference (COP30) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der finder sted 10.-21. november 2025 i Belém, Brasilien.

Konklusionerne skitserer EU's vigtigste prioriteter og holdninger til konferencen med fokus på det presserende behov for global klimaindsats og globalt samarbejde.

5. november godkendte Rådet et ajourført nationalt bestemt bidrag (NDC) fra EU og dets medlemsstater, der skal forelægges UNFCCC forud for COP30. Dette NDC dækker perioden frem til 2035.

I det ajourførte NDC gentages EU's mål om at opnå en nettoreduktion af drivhusgasemissionerne på 55 % senest i 2030, og der indføres et vejledende bidrag på 66,25 % til 72,5 % for 2035 på vejen mod kulstofneutralitet senest i 2050.

• Parisaftalen: EU forelægger sit ajourførte nationalt bestemte bidrag med et vejledende mål for 2035 for FN forud for COP30 (pressemeddelelse, 5. november 2025)
• COP30: Rådet fastlægger EU's holdning med henblik på klimakonferencen i Belém (pressemeddelelse, 21. oktober 2025)

Med EU's klimaambition går EU forrest i bekæmpelsen af klimaændringerne. De resolutte politikker og tiltag gør det til en global standardsætter og bidrager til at fremme klimaambitionerne overalt i verden.

Rådets rolle i Parisaftalen

Hvert år mødes parterne i UNFCCC på partskonferencen (COP) for at gennemgå og drøfte de fremskridt, der er gjort med hensyn til konventionen og de tilknyttede aftaler og deres gennemførelse.

EU og dets medlemsstater er både parter i UNFCCC og i Parisaftalen. De deltager årligt i partskonferencen og i de forhandlinger, der er fastsat af klimakonventionen, for at blive enige om ajourførte eller nye regler inden for de globale aftaler.

Formandskabet for Rådet leder sammen med Europa-Kommissionen EU's delegation på partskonferencen. Formanden for Det Europæiske Råd kan også deltage i konferencen.

I disse fora taler EU med én stemme. Forud for det internationale møde godkender EU-Rådet Rådets konklusioner, der har til formål at skabe enighed om EU's generelle forhandlingsposition med henblik på klimaforhandlingerne.

• Rådets rolle i internationale aftaler

Se også

• Parisaftalen (FN's websted)
• UNFCCC (websted)