Skip to content

Tidslinje – Syrien

  • 2026

    16. juli

    Syrien: EU er rede til at samarbejde med Folkeforsamlingen

    Folkeforsamlingens konstituerende samling i Syrien markerer endnu et positivt skridt i landets politiske overgang.

    EU og dets medlemsstater er rede til at samarbejde med Folkeforsamlingen og dens medlemmer, både for at understøtte kapacitetsopbygning og god regeringsførelse og for at samarbejde om at nå fælles mål, herunder at sikre overholdelse af folkeretten og FN-pagten.

  • 2026

    18. maj

    Council renews sanctions against Syrian regime

    The Council has renewed until 1 June 2027 the EU sanctions targeting individuals and entities linked to the former al-Assad regime in Syria.

    Despite the fall of the former regime and the establishment of transitional authorities, the situation in Syria remains fragile and the risk of destabilisation persists. The EU considers that networks linked to the former al-Assad regime continue to retain influence and pose a risk of undermining the transition process and hampering efforts towards national reconciliation and accountability.

  • 2026

    11. maj

    EU genindfører fuld anvendelse af samarbejdsaftalen med Syrien

    Rådet vedtog en afgørelse om ophævelse af den delvise suspension af samarbejdsaftalen mellem EU og Syrien. Den fornyede fulde anvendelse af aftalen er et vigtigt skridt i retning af at styrke de bilaterale forbindelser mellem EU og Syrien.

    Den delvise suspension blev indført i 2011 som reaktion på Bashar Al-Assads regimes alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.

  • 2025

    18. december

    Det Europæiske Råds konklusioner om Syrien

    Ét år efter Assadregimets fald gentog Det Europæiske Råd sin støtte til en fredelig og inkluderende overgang i Syrien og understregede vigtigheden af at beskytte rettighederne for syrere fra alle etniske og religiøse baggrunde uden forskelsbehandling.

    Det udtrykte bekymring over den udenlandske indblanding i Syriens overgangsproces og opfordrede indtrængende alle aktører, både indenlandske og eksterne, til fuldt ud at respektere Syriens enhed, uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet i overensstemmelse med folkeretten.

  • 2025

    23. oktober

    Det Europæiske Råds konklusioner om Syrien

    Det Europæiske Råd gentog sin støtte til en fredelig og inkluderende overgang i Syrien uden skadelig udenlandsk indblanding og vigtigheden af at beskytte rettighederne for alle syrere og af et retsopgør og forsoning.

    Den Europæiske Union vil fortsat støtte Syriens vej mod stabilisering og genopbygning.

  • 2025

    24. juli

    EU-erklæring om situationen i Syrien

    Den Europæiske Union fordømmer kraftigt volden i det sydlige Syrien med hundredvis af ofre til følge og navnlig en række væbnede gruppers angivelige angreb på civile.

    EU opfordrer til en gennemsigtig, troværdig og upartisk efterforskning og til at drage alle, der begår alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret og menneskerettighedslovgivningen, til ansvar og retsforfølge dem.

  • 2025

    26. juni

    Det Europæiske Råds konklusioner om Syrien

    Det Europæiske Råd så med tilfredshed på den seneste ophævelse af økonomiske sanktioner over for Syrien som led i Den Europæiske Unions gradvise, reversible tilgang. Det mindede om vigtigheden af en fredelig og inkluderende overgang i Syrien uden skadelig udenlandsk indblanding, af beskyttelsen af rettighederne for syrere fra alle etniske og religiøse baggrunde uden forskelsbehandling og af et retsopgør og forsoning.

    Det Europæiske Råd fordømte det nylige terrorangreb på Mar Elias-kirken i Damaskus og opfordrede til, at de ansvarlige drages til ansvar. Syriens uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet inden for sikre grænser bør respekteres fuldt ud i overensstemmelse med folkeretten.

  • 2025

    23. juni

    Rådet vedtager konklusioner om Syrien

    Rådet godkendte konklusioner, som på ny bekræfter EU's engagement i at stå sammen med det syriske folk og i at støtte en fredelig og inkluderende, syriskledet og syriskejet overgang for at bidrage til at opbygge en bedre fremtid for alle syrere.

    Rådet glæder sig over, at overgangsregeringen har forpligtet sig til at opbygge et nyt Syrien baseret på national forsoning, ansvarliggørelse, retsstatsprincippet, magtens tredeling samt menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle syrere uden forskel.

  • 2025

    23. juni

    Nye sanktioner på grund af krænkelser af menneskerettighederne i Syrien

    Rådet indførte sanktioner mod fem personer, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Syrien, herunder støtte til brugen af kemiske våben under al-Assad-regimet, og for deres deltagelse i den seneste tids vold i kystområder.

  • 2025

    28. maj

    EU lifts all economic sanctions on Syria

    The Council has decided to lift all economic sanctions on Syria, with the exception of those based on security grounds. The decision is intended to help the Syrian people reunite and rebuild a new, inclusive, pluralistic and peaceful Syria.

    Sanctions related to the Assad regime will be maintained. In addition, the EU has sanctioned two individuals and three entities over recent human rights abuses.

  • 2025

    20. maj

    Council statement on the lifting of EU economic sanctions on Syria

    The EU announced the political decision to lift its economic sanctions on Syria. Now is the time for the Syrian people to have the chance to reunite and rebuild a new, inclusive, pluralistic and peaceful Syria free from harmful foreign interference.

    The EU will maintain sanctions related to the Assad regime in line with its call for accountability as well as sanctions based on security grounds, including arms and technology that might be used for internal repression. It will also introduce additional targeted restrictive measures against human rights violators and those fuelling instability in Syria.

  • 2025

    20. marts

    Det Europæiske Råds konklusioner om Syrien

    EU's ledere fordømte på det kraftigste den nylige udbredte vold mod civile i Syriens kystregion og opfordrede indtrængende overgangsmyndighederne til at sikre beskyttelsen af alle civile, og at voldsmændene drages til ansvar i overensstemmelse med internationale normer og standarder.

    Det Europæiske Råd understregede vigtigheden af en fredelig og inkluderende overgang i Syrien uden skadelig udenlandsk indblanding og beskyttelsen af rettighederne for syrere fra alle etniske og religiøse baggrunde uden forskelsbehandling. Syriens uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet inden for sikre grænser bør respekteres fuldt ud i overensstemmelse med folkeretten.

  • 2025

    17. marts

    Niende Bruxelleskonference "Vi står sammen med Syrien"

    På 2025-konferencen "Vi står sammen med Syrien: opfyldelse af behovet for en vellykket overgang" gav EU og dets partnere tilsagn om et samlet beløb på 5,8 mia. € (heraf knap 2,5 mia. € fra EU) for 2025 og 2026.

    Midlerne vil blive anvendt til at støtte Syriens overgang og landets socioøkonomiske genopretning og genopbygning samt til at imødekomme de presserende humanitære behov både i Syrien og i værtssamfundene i Jordan, Libanon, Irak og Tyrkiet.

  • 2025

    11. marts

    Erklæring fra EU om den nylige voldsbølge

    Den Europæiske Union er alvorligt foruroliget over den udbredte vold i Syriens kystregion i de seneste dage, som har resulteret i et stort antal ofre, herunder mange civile.

    EU fordømmer på det kraftigste Assadtro militsers angreb på sikkerhedsstyrker og de forfærdelige forbrydelser mod civile, bl.a. summariske drab, hvoraf mange angiveligt er blevet begået af væbnede grupper, der støtter overgangsmyndighedernes sikkerhedsstyrker.

  • 2025

    24. februar

    EU suspenderer restriktive foranstaltninger over for vigtige økonomiske sektorer

    Rådet besluttede at suspendere en række restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien. Denne beslutning indgår i EU's bestræbelser på at støtte en inkluderende politisk overgang i Syrien og en hurtig økonomisk genopretning, genopbygning og stabilisering af Syrien.

    EU sigter mod at lette:

    • samarbejdet med Syrien og dets befolkning og virksomheder på centrale områder inden for energi og transport
    • finansielle transaktioner og banktransaktioner, der er knyttet til energi- og transportsektoren, og transaktioner, der er nødvendige til humanitære formål og genopbygningsformål
  • 2024

    19. december

    Det Europæiske Råds konklusioner om Syrien

    Efter Assads kriminelle regime blev væltet i Syrien, understregede EU's ledere den:

    • historiske mulighed for at genforene og genopbygge landet
    • betydningen af en inklusiv og syriskledet politisk proces, der indfrier det syriske folks legitime forhåbninger
    • behovet for at sikre respekt for menneskerettighederne og beskytte Syriens kulturarv
    • vigtigheden af at bekæmpe terrorisme

    EU's ledere opfordrede alle parter til at bevare den nationale enhed og sikre beskyttelse af alle civile, levering af offentlige tjenester og skabelse af betingelserne for en inkluderende og fredelig politisk overgang og for sikker, frivillig og værdig tilbagevenden for syriske flygtninge som defineret af UNHCR.

  • 2024

    9. december

    EU-erklæring om Assadregimets fald

    Assads kriminelle regimes fald markerer et historisk øjeblik for det syriske folk, som har oplevet enorme lidelser og udvist usædvanlig modstandsdygtighed i deres stræben efter værdighed, frihed og retfærdighed.

    EU opfordrer indtrængende alle aktører til at undgå yderligere vold, sikre beskyttelse af civile, værne om folkeretten og engagere sig i en fredelig og inkluderende overgang.

  • 2024

    25. november

    Rådet indfører sanktioner mod tre ministre på grund af krænkelser af menneskerettigheder i Syrien

    EU har indført sanktioner mod tre ministre, der er ansvarlige for det syriske regimes fortsatte voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen og menneskerettighedskrænkelser: minister for intern handel og forbrugerbeskyttelse Louai Emad El-Din al-Munajjid, minister for olie og mineralressourcer Firas Hassan Qaddour og viceminister Ahmed Mohammad Bustaji.

  • 2024

    28. maj

    Rådet forlænger sanktionerne mod det syriske regime

    Rådet forlængede EU's restriktive foranstaltninger over for det syriske regime og dets støtter indtil 1. juni 2025 i betragtning af den alvorligt forværrede situation i Syrien. 

    Rådet besluttede også at forlænge anvendelsen af den humanitære undtagelse, der blev indført i februar 2023 i lyset af den alvorlige humanitære krise i Syrien, som blev forværret af jordskælvet i Tyrkiet og Syrien.

  • 2024

    27. maj

    Ottende Bruxelleskonference om støtte til Syriens og regionens fremtid

    Donorsamfundet gav tilsagn om et samlet beløb på 7,5 mia. €. Det samlede tal omfatter de 2,12 mia. €, som EU gav tilsagn om for 2024 og 2025. Det samlede beløb, som EU og dets medlemsstater gav tilsagn om, beløber sig til næsten 6 mia. € og bekræfter, at de er den største donor til indsatsen i Syrien.

    Denne bistand vil støtte både syrere i Syrien og i nabolandene samt deres værtssamfund i Tyrkiet, Libanon, Jordan og Irak.

  • 2024

    22. januar

    Rådet tilføjer seks personer og fem enheder til EU's sanktionsliste

    Ministrene godkendte yderligere restriktive foranstaltninger over for seks personer og fem enheder på baggrund af den fortsat alvorlige situation i Syrien.

    De nye opførelser på listen omfatter:

    • en økonomisk rådgiver for den syriske leder Bashar al-Assad
    • tre fremtrædende forretningsfolk, der yder støtte til og drager fordel af det syriske regime
    • to personer med tilknytning til Assadfamilien
    • Al-Dj Group, Cham Wings, Freebird Travel Agency, Iloma Investment Private JSC og Al-Aqila Company

    Dem, der er opført under sanktionsordningen, er omfattet af indefrysning af aktiver. Det er også forbudt direkte eller indirekte at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed for dem eller til deres fordel. Desuden gælder der et forbud mod rejser til EU for de fysiske personer, der er opført på listen.

    Syrien har fortsat høj prioritet for EU. Rådet er fortsat dybt bekymret over situationen i Syrien.

  • 2023

    14. juli

    EU forlænger humanitær undtagelse med yderligere seks måneder

    23. februar 2023 indførte Rådet en yderligere humanitær undtagelse i sanktionsordningen på baggrund af situationen i Syrien for at lette hurtig ydelse af humanitær bistand efter det ødelæggende jordskælv, der ramte Tyrkiet og Syrien.

    For fortsat at kunne reagere rettidigt på den humanitære krises hastende karakter i Syrien og vedblive med at lette hurtig ydelse af bistand besluttede Rådet at forlænge varigheden af denne humanitære undtagelse med yderligere seks måneder indtil 24. februar 2024.

  • 2023

    14. juni

    Syvende Bruxelleskonference om støtte til Syriens og regionens fremtid

    Konferencen er det vigtigste donorarrangement for Syrien og regionen i 2023. Den lykkedes at mobilisere bistand til syrere i landet og i nabolandene gennem internationale tilsagn på i alt 5,6 mia. € for 2023 og derefter, herunder 4,6 mia. € for 2023 og 1 mia. € for 2024 og derefter.

    Konferencens højniveauministersegment 15. juni samlede repræsentanter for 57 lande, bl.a. EU-medlemsstater, samt mere end 30 internationale organisationer, inklusive De Forenede Nationer, ud over EU-institutionerne.

  • 2023

    23. februar

    EU ændrer sanktionsordningen for Syrien for at lette leveringen af humanitær bistand

    I betragtning af den alvorlige humanitære krise i Syrien, som er blevet forværret af jordskælvet, besluttede Rådet i dag at vedtage endnu en humanitær ændring for at lette den hurtige levering af humanitær bistand yderligere.Ændringen gælder i en periode på seks måneder.

    Med denne ændring har EU fritaget de humanitære organisationer fra kravet om, at de skal anmode EU-medlemsstaternes nationale kompetente myndigheder om forudgående tilladelse til at foretage overførsler eller levere varer og tjenesteydelser med humanitære formål til personer og enheder, der er opført på listen.

  • 2022

    31. maj

    Rådet forlænger sanktionerne mod regimet med endnu et år

    Rådet forlængede EU's restriktive foranstaltninger over for det syriske regime med yderligere 1 år indtil 1. juni 2023 i lyset af dets fortsatte undertrykkelse af civilbefolkningen i landet.

    Rådet fjernede også 3 personer fra listen. Listen indeholder nu 289 personer, der er omfattet af både indefrysning af aktiver og rejseforbud, og 70 enheder, der er omfattet af indefrysning af aktiver.

  • 2022

    9. maj

    Sjette Bruxelleskonference om støtte til Syriens og regionens fremtid

    Konferencen, som er det vigtigste donorarrangement for Syrien og regionen i 2022, lykkedes at mobilisere bistand til syrere i landet og i nabolandene gennem tilsagn på i alt 6,4 mia. € for 2022 og derefter.

    Konferencens højniveauministersegment 10. maj samlede EU-institutioner og repræsentanter for 55 lande, inklusive EU-medlemsstater, samt 22 internationale organisationer, inklusive De Forenede Nationer.

  • 2022

    21. februar

    EU indfører restriktive foranstaltninger over for yderligere 5 personer

    Rådet besluttede at tilføje 5 medlemmer af Makhlouffamilien på listen over personer og enheder, der er omfattet af EU's målrettede restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien.

    Med denne afgørelse indeholder listen over personer og enheder, der er omfattet af sanktioner på baggrund af situationen i Syrien, nu 292 personer, der er omfattet af både indefrysning af aktiver og rejseforbud, og 70 enheder, der er omfattet af indefrysning af aktiver. Det er desuden forbudt for personer og enheder fra EU at stille pengemidler til rådighed for både de personer og de enheder, der er opført på listen.

  • 2021

    15. november

    Fire nye ministre føjet til EU's sanktionsliste

    Rådet besluttede at føje fire nyudnævnte ministre til listen over personer og enheder, der er omfattet af målrettede restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien.

    Denne afgørelse bringer antallet af personer, der er omfattet af rejseforbud og indefrysning af aktiver, op på 287. Listen omfatter også 70 enheder, der er omfattet af indefrysning af aktiver.

  • 2021

    27. maj

    Rådet forlænger sanktioner med endnu et år

    Rådet forlængede EU's restriktive foranstaltninger over for det syriske regime med yderligere et år indtil 1. juni 2022 i lyset af den fortsatte undertrykkelse af civilbefolkningen i landet.

    Rådet fjernede også 5 afdøde personer fra listen. Listen indeholder nu 283 personer, der er omfattet af både indefrysning af aktiver og rejseforbud, og 70 enheder, der er omfattet af indefrysning af aktiver.

  • 2021

    30. marts

    Støtte til Syriens og regionens fremtid

    Den Europæiske Union og De Forenede Nationer var sammen værter for femte Bruxelleskonference om "Støtte til Syriens og regionens fremtid", som fandt sted 29.-30. marts 2021 i virtuelt format.

    Over 80 lande, internationale organisationer, EU- og FN-agenturer mødtes for at deltage i den internationale konference og dens højniveauministersegment tirsdag 30. marts.

  • 2021

    14. marts

    Erklæring fra EU om tiåret for konflikten i Syrien

    "Den 15. marts 2021 markerer tiårsdagen, hvor fredelige protester begyndte i hele Syrien. Regimets brutale undertrykkelse af den syriske befolkning og dets manglende tackling af de grundlæggende årsager til opstanden har ført til en eskaleret og internationaliseret væbnet konflikt.

    Konflikten i Syrien er langtfra ovre. Den Europæiske Union er fortsat fast besluttet og fastholder sit krav om at bringe undertrykkelsen til ophør og løslade de tilbageholdte, og at det syriske regime og dets allierede på meningsfuld vis engagerer sig i den fulde gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 2254."

  • 2021

    15. januar

    Syrian foreign affairs minister added to EU sanctions list

    The Council decided to add Faisal Mekdad to the list of persons subject to EU restrictive measures on Syria, in light of his recent appointment as Minister of Foreign Affairs.

    This decision brings to 289 the total number of persons targeted by a travel ban and an asset freeze70 entities are also subject to an asset freeze.

  • 2020

    6. november

    8 syriske ministre tilføjet på EU's sanktionsliste

    Rådet besluttede at tilføje 8 medlemmer af det syriske regime på listen over personer, der er omfattet af EU's restriktive foranstaltninger over for Syrien, på baggrund af de seneste ministerudnævnelser.

    Denne afgørelse bringer det samlede antal af personer, der er omfattet af rejseforbud og indefrysning af aktiver, op på 288. 70 enheder er også omfattet af indefrysning af aktiver.

  • 2020

    30. juni

    Støtte til Syriens og regionens fremtid

    Den Europæiske Union og De Forenede Nationer var sammen værter for fjerde Bruxelleskonference om "Støtte til Syriens og regionens fremtid", som fandt sted 22.-30. juni 2020. Konferencen blev afholdt i virtuelt format på grund af de nødvendige tiltag om fysisk afstand.

    80 lande, internationale organisationer, EU- og FN-agenturer mødtes for at deltage i den internationale konference og dens højniveauministersegment tirsdag 30. juni.

    Det lykkedes på konferencen at mobilisere bistand til syrere i landet og i nabolandene, bl.a. til værtssamfundene, gennem tilsagn om i alt 5,5 mia. $ (4,9 mia. €) for 2020 samt flerårige tilsagn om 2,2 mia. $ (2 mia. €) for perioden 2021 og derefter.

    Fjerde Bruxelleskonference har fortsat den syriske konflikt øverst på dagsordenen.
  • 2020

    28. maj

    Sanktioner mod regimet forlænget med et år

    Rådet forlængede i dag EU's restriktive foranstaltninger over for det syriske regime med endnu et år indtil 1. juni 2021. I overensstemmelse med EU's strategi om Syrien har EU besluttet at opretholde sine restriktive foranstaltninger mod det syriske regime og dets tilhængere, da undertrykkelsen af civilbefolkningen fortsætter.

  • 2020

    17. februar

    EU tilføjer 8 forretningsfolk og 2 enheder på sanktionsliste

    Rådet tilføjede 8 fremtrædende forretningsfolk og 2 enheder, der er knyttet til de pågældende forretningsfolk på listen over personer og enheder, der er omfattet af sanktioner mod det syriske regime og dets støtter. Deres aktiviteter gavnede Assadregimet direkte, bl.a. gennem projekter på landarealer, man havde eksproprieret fra personer, som var fordrevet på grund af konflikten.

  • 2019

    14. oktober

    Rådets vedtager konklusioner om det nordøstlige Syrien

    Rådet opfordrede igen på det kraftigste Tyrkiet til at indstille den ensidige militære aktion i det nordøstlige Syrien og trække sine styrker tilbage.

    EU opfordrer Tyrkiet til at indstille den ensidige militære aktion i det nordøstlige Syrien
  • 2019

    17. maj

    Syrien: EU forlænger sanktionerne mod regimet med et år

    Rådet forlængede EU's restriktive foranstaltninger mod det syriske regime indtil 1. juni 2020. I overensstemmelse med EU's strategi for Syrien besluttede EU at opretholde sine restriktive foranstaltninger mod det syriske regime og dets tilhængere, da undertrykkelsen af civilbefolkningen fortsætter.

    Rådet fjernede fra sanktionslisten:

    • 5 afdøde personer
    • en enhed, som var ophørt med at eksistere
    • en enhed, for hvilken der ikke længere var grund til at fastholde de restriktive foranstaltninger

    Listen indeholder nu 270 personer og 70 enheder, der er omfattet af rejseforbud og indefrysning af aktiver.

  • 2019

    4. marts

    EU føjer 7 ministre til sanktionslisten

    Rådet føjede syv ministre i Syriens regering til sanktionslisten efter de seneste regeringsændringer i Syrien.

  • 2019

    21. januar

    EU tilføjer 11 forretningsfolk og 5 enheder på sanktionslisten

    Rådet tilføjede 11 fremtrædende forretningsfolk og 5 enheder på sanktionslisten. Disse forretningsfolk og virksomheder er involveret i opførelse af luksusboliger og andre projekter, der støttes af regimet, og støtter og/eller nyder som sådan gavn af det syriske regime.

    Sanktionslisten omfatter nu 270 personer og 72 enheder, der er omfattet af rejseforbud og indefrysning af aktiver.

  • 2018

    28. maj

    EU forlænger sanktionerne mod regimet med et år

    Rådet forlængede EU's restriktive foranstaltninger over for det syriske regime indtil 1. juni 2019. I betragtning af den igangværende undertrykkelse af civilbefolkningen besluttede EU at opretholde sine restriktive foranstaltninger over for det syriske regime og dets støtter i overensstemmelse med EU's strategi for Syrien.

  • 2018

    17. april

    G7-erklæring om Syrien

    G7-lederne vedtog en erklæring, der fordømmer brugen af kemiske våben under angrebet i det østlige Ghouta 7. april 2018.

    "Vi støtter fuldt ud USA's, Det Forenede Kongeriges og Frankrigs indsats for at svække Assadregimets mulighed for at bruge kemiske våben og forhindre fremtidig brug, herunder ved deres aktion 13. april. Denne reaktion var begrænset, forholdsmæssig og nødvendig – og blev først iværksat efter at have udtømt enhver tænkelig diplomatisk mulighed for at håndhæve den internationale norm mod anvendelse af kemiske våben."
  • 2018

    16. april

    Rådet vedtager konklusioner om Syrien

    "Det syriske regime bærer hovedansvaret for den katastrofale humanitære situation og det syriske folks lidelser. Vi fordømmer kraftigt regimets fortsatte og gentagne brug af kemiske våben i Syrien.

    EU fordømmer på det kraftigste alle angreb, både forsætlige og vilkårlige, mod civilbefolkningen og civil infrastruktur, hospitaler og skoler. Den fortsatte bevidste nægtelse og hindring af humanitær adgang til nødlidende er en åbenbar overtrædelse af internationale humanitære principper og skal bringes til ophør."

  • 2018

    14. april

    EU vedtager erklæring om de målrettede luftangreb i Syrien

    EU vedtog en erklæring, hvori det på det kraftigste fordømte det syriske regimes gentagne brug af kemiske våben, herunder det ødelæggende kemiske angreb på Douma. EU støtter alle bestræbelser på at forhindre brug af kemiske våben. Det finder det dybt rystende, at det internationale samfund stadig konfronteres med brug af kemiske våben.

  • 2018

    19. marts

    4 personer tilføjet på sanktionslisten

    Rådet tilføjede 4 personer (1 højtstående militær embedsmand og 3 forskere) på sanktionslisten, fordi de er involveret i spredning og fremføring af kemiske våben.

  • 2018

    15. marts

    EU vedtager erklæring om Syrien

    EU vedtog en erklæring om Syrien, hvori det opfordrede til omgående og fuldstændig gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 2401, der kræver en øjeblikkelig våbenhvile. Det understreges i erklæringen, at det er nødvendigt at bringe den syriske krise til ophør ved en holdbar politisk løsning. Endvidere fordømmer EU det syriske regimes og Da'eshs brug af kemiske våben. EU gentager også sin støtte til den syriske befolknings modstandskraft.

  • 2018

    26. februar

    To ministre tilføjet sanktionslisten

    Rådet tilføjede den syriske regerings industriminister og informationsminister på sanktionslisten. Disse tilføjelser blev foretaget for at tage hensyn til nylige ministerudskiftninger, da begge ministre blev udnævnt i januar 2018.

  • 2017

    17. juli

    16 personer tilføjet sanktionslisten

    Rådet tilføjede 16 personer på sanktionslisten, fordi de er involveret i spredning og fremføring af kemiske våben. Der er bl.a. tale om 8 højtstående militære embedsmænd og 8 forskere.

  • 2017

    29. maj

    Sanktioner mod regimet forlænget med et år

    Rådet forlængede EU's restriktive foranstaltninger over for det syriske regime indtil 1. juni 2018. Samtidig føjede Rådet 3 ministre i den syriske regering til listen over personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, og ajourførte oplysningerne vedrørende visse personer og enheder på listen.

  • 2017

    5. april

    Tilsagn om 5,6 mia. € i bistand på international konference

    EU og internationale donorer gav tilsagn om 5,6 mia. € i bistand i 2017 for at opfylde syrernes enorme behov.

    Donorerne gav desuden tilsagn om 3,47 mia. € i bistand i 2018-2020. Tilsagnene blev givet på en international konference i Bruxelles.

  • 2017

    3. april

    Rådet vedtager EU-strategi om Syrien

    Rådet vedtog EU's strategi om Syrien. Strategien indgår i den regionale EU-strategi for Syrien og Irak samt over for truslen fra Da'esh.

    EU's strategiske mål i Syrien koncentrerer sig om 6 nøgleområder:

    • afslutning af krigen gennem en ægte politisk overgang
    • fremme af en meningsfuld og inkluderende overgang i Syrien
    • redning af liv ved at opfylde de humanitære behov hos de mest sårbare syrere
    • fremme af demokrati, menneskerettigheder og ytringsfrihed
    • fremme af ansvarsplacering for krigsforbrydelser
    • understøttelse af den syriske befolknings og det syriske samfunds modstandsdygtighed
  • 2017

    20. marts

    Sanktioner mod 4 højtstående militære embedsmænd

    Rådet tilføjede 4 højtstående militære embedsmænd på listen over personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger. De blev tilføjet på grund af deres rolle i brugen af kemiske våben over for civilbefolkningen.

  • 2016

    21. oktober

    EU's ledere fordømmer angrebene i Aleppo fra det syriske regime og dets allierede

    EU's ledere fordømte på det kraftigste angrebene fra det syriske regime og dets allierede, navnlig Rusland, på civile i Aleppo.

    De opfordrede til:

    • øjeblikkelig og uhindret humanitær adgang til Aleppo og andre dele af landet
    • en øjeblikkelig indstilling af fjendtlighederne og genoptagelse af den politiske proces i FN-regi
  • 2016

    17. oktober

    Rådet vedtager konklusioner om Syrien

    Rådet vedtog konklusioner om Syrien som reaktion på en alvorlig forværring af situationen på stedet, navnlig i byen Aleppo.

    Det fordømte på det kraftigste de uforholdsmæssige og forsætlige angreb fra regimet og dets allierede, navnlig Rusland, på civile, humanitært personale og sundhedspersonale. Det gentog sin faste overbevisning om, at der ikke findes nogen militær løsning på konflikten, men at der skal findes en politisk løsning.

    EU opfordrede indtrængende til:

    • et stop for alle militære flyvninger over Aleppo fra regimet og dets allierede
    • en øjeblikkelig indstilling af fjendtlighederne, som skal overvåges af en stærk og gennemsigtig mekanisme
    • ophævelse af belejringer
    • fuld, uhindret og holdbar humanitær adgang til hele landet, der gives af alle parter
  • 2016

    4. februar

    EU giver tilsagn om 3 mia. € på international konference

    EU og EU-landene gav tilsagn om mere end 3 mia. € i bistand til den syriske befolkning. Tilsagnene blev givet på konferencen i London om støtte til Syrien og regionen. I alt opnåede konferencen over 12 mia. $ i tilsagn.

  • 2015

    12. oktober

    Rådet vedtager konklusioner om Syrien

    I Rådets konklusioner om Syrien mindede det om, at kun en syriskledet politisk proces, der fører til en fredelig og inklusiv overgang, vil bringe stabilitet tilbage til Syrien.

    Derfor gentager Rådet sin fulde støtte til de FN-ledede bestræbelser og det arbejde, der udføres af FN's særlige udsending for at opbygge denne politiske proces.