Skip to content

Handel mellem EU og Centralasien

EU og Centralasien har en geopolitisk interesse i at intensivere samarbejdet, og deres forbindelser har fået øget strategisk betydning i årenes løb.

EU er Centralasiens:

  • næststørste handelspartner
  • største udenlandske investor
  • største donor (EU's udviklingsfonde kombineret med individuel bistand fra medlemsstaterne)
Globus, hvor Centralasien fremhæves.
Kort

EU's partnerskab med Centralasien

EU-strategien for Centralasien skaber et stærkere, ikkeeksklusivt partnerskab baseret på tre hovedsøjler.

Partnerskab for modstandsdygtighed

Menneskerettigheder og demokrati, sikkerhed og miljømæssige udfordringer.

Partnerskab for velstand

Støtte til økonomisk diversificering og udvikling af den private sektor, fremme af intraregional handel og bæredygtig konnektivitet.

Bedre samarbejde

Styrkelse af partnerskabet og den politiske dialog og udvidelse af civilsamfundets deltagelse.

Den fælles køreplan for EU og Centralasien fra 2023 skitserer fem centrale samarbejdsområder og 79 indsatsområder med fokus på politisk dialog, økonomiske forbindelser, energi- og klimasamarbejde, sikkerhedsudfordringer og mellemfolkelige forbindelser.

Der er afsat over 550 mio. € til EU's regionale flerårige vejledende program for Centralasien for 2021-2027.

EU's handel med varer og tjenesteydelser med Centralasien

EU's handel med regionen tegnede sig for 22,6 % af de centralasiatiske landes samlede udenrigshandel i 2023.

Samlet handel med varer og tjenesteydelser i 2023

Tekstudgave

Det første søjlediagram viser EU's import fra Centralasien i 2023:

  • EU's import af varer: 32,5 mia. €
  • EU's import af tjenesteydelser: 2 mia. €

Det andet søjlediagram viser EU's eksport til Centralasien i 2023:

  • EU's eksport af varer: 20,2 mia. €
  • EU's eksport af tjenesteydelser: 4,3 mia. €

Stigende import og eksport

Handelen mellem EU og Centralasien er steget betydeligt i de sidste ti år.

EU's mest importerede varer fra Centralasien

Centralasiens eksport til EU består hovedsagelig af:

Råolie

Gas

Metaller

Bomuldsfibre

EU's mest eksporterede varer til Centralasien

Maskiner og mekaniske apparater

Motorkøretøjer

Elektriske maskiner og elektrisk udstyr

Kemiske og dermed forbundne produkter

EU's investeringer i Centralasien

Den Europæiske Union er fortsat den største investor i Centralasien med over 40 % af de direkte udenlandske investeringer i de sidste ti år (over 100 mia. €).

Der er fire centrale prioriterede investeringsområder for både EU og Centralasien: transport, kritiske råstoffer, vand/energi/klima og digital konnektivitet.

De lande, der investerede mest i Centralasien i 2022

Tekstudgave

Cirkeldiagram over direkte udenlandske investeringer i Centralasien i 2022:

  • EU: 42 %
  • USA: 14,2 %
  • Rusland: 6 %
  • Kina: 3,7 %
  • Øvrige: 34,1 %

Partnerskab mellem EU og Centralasien

Siden vedtagelsen af EU's strategi for Centralasien i 2019 og den fælles køreplan for uddybning af forbindelserne mellem EU og Centralasien i 2023 er samarbejdet blevet intensiveret og har styrket den politiske dialog, støttet bæredygtig udvikling og styrket regional konnektivitet gennem initiativer såsom Global Gateway og den grønne omstilling.

EU og Centralasien har regelmæssige politiske dialoger på højt plan, bl.a. ministermøder med udenrigsministrene og to møder mellem lederne i Astana, Kasakhstan, i 2022 og i Cholpon-Ata, Kirgisistan, i 2023. Det første topmøde mellem EU og Centralasien blev afholdt 4. april 2025 i Samarkand, Usbekistan.

Seneste gennemgang: 29. oktober 2025