Det Europæiske Råds konklusioner i tal
Det Europæiske Råd er den EU-institution, der fastlægger Den Europæiske Unions overordnede politiske retning og de politiske prioriteter gennem vedtagelse af konklusioner på de fleste af dets møder.
Konklusionerne er med til at udpege specifikke spørgsmål af vigtighed og fastsætte specifikke EU-tiltag eller -mål.
Hyppigst drøftede temaer
En analyse af overskrifterne i Det Europæiske Råds konklusioner mellem 1975 og 2024 viser, at udenrigsanliggender er langt det hyppigst nævnte tema. Konkurrenceevne følger på andenpladsen. Det tredjehyppigste tema i konklusionernes overskrifter er EU-traktater og institutionerne.
Udenrigsanliggenders fremtrædende plads i de seneste 50 år
Søjlediagram, der viser, hvor ofte hvert enkelt af de syv emner har optrådt i overskrifterne i Det Europæiske Råds konklusioner i de seneste 50 år. Udenrigsanliggender optræder næsten 400 gange, konkurrenceevne et godt stykke over 200 gange og traktater og institutioner næsten 200 gange. Sociale anliggender, samfund og rettigheder blev nævnt ca. 150 gange, retlige anliggender, grænser og sikkerhed lidt mindre hyppigt, og miljø blev nævnt næsten 100 gange.
Nærmere oplysninger om emnerne under hvert tema og om, hvordan hyppigheden er beregnet, findes i den metodologiske forklaring nedenfor.
Udenrigsanliggenders fremtrædende plads kan til dels forklares med EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiks historie. Før oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (ved Lissabontraktaten i 2009) blev reaktionerne på globale begivenheder typisk vedlagt som bilag til konklusionerne.
Hvad har været aktuelt gennem tiden?
Fokusset på visse temaer i Det Europæiske Råds konklusioner svarer til globale begivenheder såsom økonomiske kriser og internationale konflikter samt til stadierne i De Europæiske Fællesskabers og senere Den Europæiske Unions udvikling.
Konkurrenceevne er næsten konstant blevet behandlet i Det Europæiske Råds konklusioner i de seneste 50 år. Der var større fokus på traktater og institutioner i 1970'erne og igen i 1990'erne og 2000'erne på grund af flere på hinanden følgende udvidelser og forhandlingerne om de enkelte EU-traktater (som kulminerede med vedtagelsen af Lissabontraktaten i 2009).
Fokusset på økonomi og finansiering var særlig intenst mellem 1995 og 2014. Dette skyldtes først forberedelserne til og indførelsen af euroen og derefter den globale finanskrise efterfulgt af krisen i euroområdet. Fokusset på sociale anliggender i slutningen af 1990'erne og gennem 2000'erne afspejler den øgede vægt på den sociale dimension i EU's politikker på daværende tidspunkt og de sociale konsekvenser af de økonomiske kriser.
De hyppigst nævnte temaer gennem tiden
Udforsk det termiske kort for at se, hvornår hvert enkelt tema har været aktuelt gennem tiden. Placér markøren over felterne for at se eventuelle relaterede begivenheder. Udenrigsanliggender vises særskilt i næste afsnit for at gøre tendenserne lettere at læse.
Termisk kort med forskellige blå nuancer, fra lys til mørk, som viser, hvor ofte hvert enkelt af de syv emner blev nævnt i femårsperioder mellem 1975 og 2024. Det termiske kort viser en næsten konstant forekomst af konkurrenceevne gennem tiden. Traktater og institutioner toppede i 1970'erne, da fundamentet for den europæiske integration blev lagt, og derefter igen i 1990'erne og 2000'erne på grund af arbejdet med nye traktater og forberedelserne til udvidelsen i 2004. Økonomi og finans toppede i 2000'erne og 2010'erne på grund af indførelsen af euroen og senere på grund af økonomiske kriser. Emnet retlige anliggender, grænser og sikkerhed blev nævnt hyppigere i slutningen af 2010'erne og i 2020'erne på grund af migrationsudfordringer og covid-19-pandemiens konsekvenser for den frie bevægelighed for personer. Sociale anliggender, samfund og rettigheder optrådte især i slutningen af 1990'erne og i 2000'erne, hvor EU satte særligt fokus på den sociale dimension. Miljøet toppede mellem 2005 og 2009, hvor klimaindsatsen blev central på grund af EU's forpligtelser til at bekæmpe klimaændringer.
Udenrigsanliggender: opdeling efter region
Fokusset på forskellige regioner i verden i Det Europæiske Råds konklusioner afspejler den geopolitiske udvikling. Mellemøsten og Nordafrika optræder oftere i konklusionerne, når urolighederne i regionen tager til. Det stærke fokus på Østeuropa i de seneste fem år hænger sammen med Ruslands angrebskrig mod Ukraine.
Placér markøren over eller klik på de mørkere felter for at få flere oplysninger.
Termisk kort, der viser, hvilke regioner i verden der hyppigst er blevet behandlet i Det Europæiske Råds konklusioner gennem tiden. To tendenser er særligt bemærkelsesværdige:
- Mellemøsten og Nordafrika er den region, der oftest nævnes, især i de seneste fem år og i 2000'erne.
- Østeuropa optræder meget ofte i de seneste fem år på grund af Ruslands krig mod Ukraine og også i 1990'erne og 2000'erne på grund af Sovjetunionens sammenbrud og overgangen til demokrati og en markedsøkonomi i de tidligere kommunistiske lande, der senere tiltrådte EU ved udvidelserne i 2004 og 2007.
Forekomst af udvalgte emner gennem tiden
Nedenfor kan du se diagrammer over de emner, hvor ændringen af fokus gennem tiden er tydeligst.
Økonomi og finans
De vigtigste begivenheder, der havde størst indvirkning på de økonomiske og finansielle emners hyppighed, var oprettelsen og gennemførelsen af euroen (slutningen af 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne) og de økonomiske kriser i slutningen af 2000'erne og begyndelsen af 2010'erne.
Placér markøren over eller klik på de mørkere felter for at få flere oplysninger.
Termisk kort, der viser, hvilke emner inden for økonomi og finans der især blev nævnt mellem 1975 og 2024. Særligt bemærkelsesværdige tendenser er:
- samordningen af de økonomiske politikker, som er det hyppigst nævnte emne gennem tiden, og som toppede mellem 1990'erne og 2000'erne på grund af forberedelsen og indførelsen af euroen og senere på grund af økonomiske kriser
- euroen samt bankvirksomhed, beskatning og kapitalmarkederne, som alle toppede i 2000'erne
Konkurrenceevne
Konkurrenceevne og industri står fortsat højt på EU's dagsorden, men deres vigtighed påvirkes af forskellige begivenheder. Fokusset på detindre marked i konklusionerne afspejler det indre markeds forskellige udviklingsstadier. Fokusset på klima og energi tog til i slutningen af 2000'erne på grund af EU's tilsagn om klimaneutralitet.
Placér markøren over eller klik på de mørkere felter for at få flere oplysninger.
Termisk kort, der viser, hvilke emner på konkurrenceevneområdet der især blev behandlet mellem 1975 og 2024. Særligt bemærkelsesværdige er:
- emnerne konkurrenceevne og industri samt det indre marked, som ofte er blevet nævnt i hele 50-årsperioden, og som toppede i 2000'erne og i de seneste fem år
- emnerne energi og klima, som var særligt fremtrædende i slutningen af 2000'erne og begyndelsen af 2010'erne
Retlige anliggender, grænser og sikkerhed
Fokusset på retlige anliggender, grænser og sikkerhed hænger sammen med EU's udvidede beføjelser på dette område (f.eks. oprettelse og udvikling af Schengenområdet i 1980'erne og 1990'erne, harmonisering af asyl- og migrationspolitikker). Udfordringerne i forbindelse med migrationsstrømmene i begyndelsen af 2000'erne og slutningen af 2010'erne er også en synlig faktor.
Placér markøren over eller klik på de mørkere felter for at få flere oplysninger.
Termisk kort, der viser, hvilke emner inden for retlige anliggender, grænser og sikkerhed der især blev nævnt mellem 1975 og 2024. Særligt bemærkelsesværdigt er det:
- at alle emner på dette område siden 1990'erne er blevet nævnt hyppigt på grund af EU's øgede beføjelser på dette område.
- at emnerne migration og asyl samt grænser og visa toppede i begyndelsen af 2000'erne og begyndelsen af 2010'erne på grund af migrationsudfordringer
- at fokusset på bekæmpelse af kriminalitet blev særligt fremtrædende i Det Europæiske Råds konklusioner i begyndelsen af 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne.
Traktater og institutioner
Drøftelserne om tiltrædelsen af nye medlemmer i EU samt traktater, institutionelle ændringer og reformer ses tydeligt i Det Europæiske Råds konklusioner. Omtalen af udvidelse steg i begyndelsen af 1980'erne for så at toppe omkring tidspunktet for udvidelsen i 2004 (hvor ti nye lande tiltrådte EU). Samme mønster gør sig gældende for traktater og reformer, hvor perioden mellem 1990 og 2010 var særlig intens.
Placér markøren over eller klik på de mørkere felter for at få flere oplysninger.
Termisk kort, der viser, hvilke emner inden for traktater og institutioner der blev nævnt særlig ofte mellem 1975 og 2024.
Hvordan har konklusionernes længde ændret sig?
Konklusionernes længde har udviklet sig betydeligt i de seneste 50 år. I 1970'erne indeholdt konklusionerne i gennemsnit under 1 800 ord på engelsk. I 1980'erne lå det gennemsnitlige antal ord på over 2 600 ord. Fra 1988 og frem blev dokumenterne længere og indeholdt flere bilag. Bilagene fokuserede hovedsagelig på udenrigsanliggender (f.eks. Det Europæiske Råds erklæringer om den geopolitiske udvikling).
De højeste gennemsnit blev registreret i 1990'erne og 2000'erne, hvor bilagene nogle gange var længere end den første del af konklusionerne.
Bilagene blev mindre hyppige efter 2009, hvor Lissabontraktaten trådte i kraft og førte til oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Siden da har der været få af dem, og når de forekommer, er de typisk begrænset til den flerårige finansielle ramme (EU's langsigtede budget) eller den strategiske dagsorden (de politiske prioriteter, som EU's ledere vedtager hvert femte år).
Lissabontraktaten: Udformning af EU, som vi kender det
Konklusionerne var længst i 1990'erne og blev kortere efter Lissabontraktaten
Stablet søjlediagram, der viser det gennemsnitlige antal ord i Det Europæiske Råds konklusioner i femårsperioder siden 1975. Gennemsnittet begyndte at stige i 1990'erne og 2000'erne, hovedsagelig på grund af længere bilag og erklæringer. I 2010'erne og 2020'erne faldt antallet af ord til under 4 000 ord i gennemsnit.
Hvilke konklusioner var længst?
De to længste sæt konklusioner til dato indeholdt mere end 30 000 ord med bilag.
Konklusionerne fra mødet i Madrid i december 1995 indeholder køreplanen for indførelsen af den fælles valuta (herunder aftalen om dens navn – euroen) og vigtige erklæringer om forberedelse af Den Europæiske Union på traktatændringer og yderligere udvidelser.
Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i december 2000 i Nice indeholder afgørelsen om institutionelle reformer forud for udvidelsen i 2004 (nærmere oplysninger om, hvad lederne blev enige om, blev fastlagt i Nicetraktaten, der trådte i kraft i 2003). Dokumentet indeholder også den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden og rapporten om den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.
Alle Det Europæiske Råds konklusioner indeholder tilsammen over 900 000 ord – det vil tage ca. 40-60 timer at læse denne mængde tekst.
Metodologisk forklaring
Konklusionernes indhold blev kvantificeret på grundlag af de overskrifter, der er blevet anvendt gennem tiden. Overskrifterne blev derefter matchet med et eller flere temaer (syv brede kategorier såsom udenrigsanliggender, konkurrenceevne, økonomi og finans) samt et eller flere emner (mere specifikke, snævrere kategorier).
Kategoriseringen af temaer og emner følger den struktur, der anvendes på Rådets websted – med et yderligere tema: traktater og institutioner.
Emner og temaer, der forekommer i begyndelsen af konklusionerne, får flere point end andre for at afspejle vigtigheden af det første punkt, der nævnes. Der tilføjes også en bonus i de sjældne tilfælde, hvor konklusionerne kun indeholder én overskrift.
Beregningerne om konklusionernes længde omfatter bilagene. Med henblik på beregningerne blev konklusionerne vedrørende Det Europæiske Råd (artikel 50), der omhandlede UK's udtræden af Unionen, slået sammen med den del, der vedrørte andre emner, og behandlet som et bilag.
For ældre dokumenter førte teknologien til optisk tegngenkendelse på grund af scanningernes dårlige kvalitet til visse unøjagtigheder og mindre upræcisheder i resultaterne (uden større indvirkning på gennemsnittene).
Se også
Det Europæiske Råds konklusioner
50 år med Det Europæiske Råd i tal
Hvordan arbejder Det Europæiske Råd?
Seneste gennemgang: 14. april 2026