"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet (konkurrenceevne (det indre marked og industri)), 29. september 2021
Vigtigste resultater
EU's ministre for det indre marked og industri mødtes i Bruxelles for at drøfte den ajourførte industristrategi og dagsordenen for bedre regulering.
"Fit for 55"-pakken ud fra et industrielt perspektiv
Rådet drøftede den nye klima- og energipakkes indvirkning på økonomien og industrien.
Ministrene var generelt enige om, at tilgængeligheden af dekarboniseret energi til overkommelige priser er en af forudsætningerne for, at "Fit for 55" bliver en succes. Ministrene understregede betydningen af den foreslåede CO2-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM), som bør forebygge risikoen for kulstoflækage. Flere delegationer fremhævede de udfordringer, der ledsager pakken, og som bilindustrien står over for, og enedes om, at den grønne omstilling ikke bør øge byrden for SMV'er.
"Det glæder mig, at medlemsstaterne er enige om, at der skal tages hensyn til Konkurrenceevnerådets synspunkter i forhandlingerne om "Fit for 55"-pakken. Det bør nøje overvåge og regelmæssigt tage den grønne omstilling og drøftelserne i forbindelse med pakken op samt dennes indvirkning på EU's økonomi og industri. Dette er vigtigt for at sikre, at de aftalte foranstaltninger er forholdsmæssige og ikke skader EU's konkurrenceevne og vækst.
Zdravko Počivalšek, Sloveniens minister for økonomisk udvikling og teknologi
Ministrene drøftede virksomhedernes største udfordringer og muligheder som følge af "Fit for 55"-klimapakken og omstillingen til klimaneutralitet. Ministrene så også på de mulige veje til at sikre en retfærdig, konkurrencedygtig og grøn omstilling af EU's økonomi frem til 2030 og derefter.
Ministrene havde en offentlig orienterende debat om fremtidssikret politikudformning for at forbedre EU's konkurrenceevne og yderligere fremme det indre marked, som indgår i dagsordenen for bedre regulering.
En bedre regulering har i adskillige år været en politisk prioritet for EU og er en prioritet for det slovenske formandskab. Det glæder mig derfor, at emnet var på dagsordenen i dag. Vi har brug for en reguleringsramme, der er evidensbaseret, innovationsvenlig og fremtidssikret, for at fremme konkurrenceevnen og væksten. Dette vil i sidste ende bidrage til Europas genopretning.
Boštjan Koritnik, Sloveniens minister for offentlig forvaltning
Ministrene fremhævede under drøftelsen betydningen af en klar, sammenhængende og fremtidssikret reguleringsramme, som de anser for at være af afgørende betydning i en tid præget af pandemi og økonomisk genopretning. Ministrene udtrykte behov for lovgivning af høj kvalitet og drøftede "én ind, én ud"-tilgangen, som Kommissionen havde foreslået.
Kommissionen aflagde rapport om aktiviteterne i taskforcen for håndhævelse på det indre marked (SMET). SMET er et af hovedelementerne i handlingsplanen for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked, som blev vedtaget i marts 2020 som led i den europæiske industristrategi.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Den græske delegation orienterede ministrene om den fælles ministererklæring om indkøb af innovation i EU. Erklæringen støttes af den italienske, cypriotiske og luxembourgske delegation.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Det slovenske formandskab orienterede Rådet om status for de nationale ratificeringer af aftalen om Den Fælles Patentdomstol (UPCA) og protokollen om midlertidig anvendelse af UPCA.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.