Fit for 55
Den europæiske klimalovgivning gør det til en juridisk forpligtelse at nå klimamålet om at reducere EU's emissioner med mindst 55 % senest i 2030. EU-landene har vedtaget ny lovgivning for at nå dette mål og gøre EU klimaneutralt senest i 2050.
Hvad er Fit for 55-pakken?
Fit for 55-pakken er en række retsakter, der har til formål at reducere EU's drivhusgasemissioner med mindst 55 % senest i 2030 og bringe EU på vej mod at opnå klimaneutralitet senest i 2050.
Pakken:
- sikrer en fair og socialt retfærdig omstilling
- opretholder og styrker innovation og konkurrenceevne i EU's industri og samtidig sikrer lige vilkår i forhold til tredjelandes økonomiske aktører
- understøtter EU's position som førende i den globale kamp mod klimaændringer
Rådet som medlovgiver
Forslagene i Fit for 55-pakken blev fremlagt af Europa-Kommissionen og derefter drøftet på teknisk plan i Rådets arbejdsgrupper med ansvar for det pågældende politikområde.
De blev senere drøftet af EU-medlemsstaternes ambassadører i Coreper, så der kunne skabes et grundlag for aftaler mellem de 27 medlemsstater. EU's ministre drøftede forslagene i forskellige rådssammensætninger med henblik på at nå til enighed om en fælles holdning til hver af de foreslåede retsakter.
Efter den almindelige lovgivningsprocedure indledte Rådet derefter forhandlinger med Europa-Parlamentet for at nå en fælles aftale med henblik på den endelige vedtagelse af de lovgivningsmæssige retsakter.
Fit for 55: Sådan omsætter EU klimamål til lovgivning (Infografik)
Hvad indeholder Fit for 55-pakken?
Interaktivt billede med ikoner, der linker til infografikker. Hvert ikon linker til en infografik, der forklarer et eller to forslag i Fit for 55-pakken.
EU's emissionshandelssystem
EU's emissionshandelssystem (EU ETS) er et CO₂-marked baseret på en lofts- og handelsordning for emissionskvoter for energiintensive industrier og for elproduktionssektoren. Det er EU's vigtigste redskab til håndtering af emissionsreduktioner.
Fit for 55-pakken skulle reformere EU ETS ved at gøre det mere ambitiøst. De nye bestemmelser:
- udvider til også at omfatte emissioner fra søtransport
- reducerer hurtigere emissionskvoter i systemet og udfaser gradvist gratis kvoter for visse sektorer
- gennemfører den globale ordning for kulstofudligning og -reduktion for international luftfart (CORSIA) gennem EU ETS
- øger finansieringen af Moderniseringsfonden og Innovationsfonden
- reviderer markedsstabilitetsreserven
Desuden bliver der oprettet et nyt selvstændigt emissionshandelssystem for bygninger, vejtransport og brændstoffer til yderligere sektorer.
Rådet (miljø) vedtog i juni 2022 en generel indstilling til revisionen af EU ETS. I december 2022 nåede Rådet frem til en foreløbig aftale med Europa-Parlamentet. Den indeholder en forøgelse af det overordnede ambitionsniveau for emissionsreduktioner senest i 2030 i de sektorer, der er omfattet af EU ETS, til 62 % sammenlignet med det mål på 61 %, som Kommissionen har foreslået.
I december 2022 nåede Rådet og Europa-Parlamentet også til foreløbig politisk enighed om revisionen af EU's emissionshandelssystem (EU ETS), der gælder for luftfartssektoren. Aftalen sikrer, at luftfarten bidrager til EU's emissionsreduktionsmål i henhold til Parisaftalen.
Rådet vedtog en afgørelse om markedsstabilitetsreserven, som er en del af EU ETS, i marts 2023. Det vedtog formelt revisionen af EU ETS i april 2023.
Fit for 55: reform af EU's emissionshandelssystem (Infografik)
I december 2022 vedtog Rådet en afgørelse om meddelelse af kompensationskrav under CORSIA. CORSIA (ordningen for CO₂-kompensation og -reduktion for international luftfart) er en global ordning for kompensation for CO₂-emissioner fra international luftfart, som EU-medlemsstaterne deltager i.
Den Sociale Klimafond
Den Sociale Klimafond har til formål at håndtere de sociale og fordelingsmæssige virkninger af det nye emissionshandelssystem for bygninger og vejtransport.
På grundlag af de sociale klimaplaner, som medlemsstaterne skal udarbejde, har fonden til formål at tilvejebringe støtteforanstaltninger og investeringer til gavn for sårbare:
- husholdninger
- mikrovirksomheder
- transportbrugere
Fonden kan også omfatte midlertidig direkte indkomststøtte. Fonden er en del af EU-budgettet og finansieres af eksterne formålsbestemte indtægter op til et maksimumsbeløb på 65 mia. €.
EU's miljøministre nåede i juni 2022 til enighed om Rådets forhandlingsposition med henblik på oprettelse af Den Sociale Klimafond. I december 2022 nåede Rådet og Europa-Parlamentet til foreløbig politisk enighed om forslaget om fonden. De nye regler blev vedtaget af Rådet i april 2023.
Fit for 55: en fond til støtte for de hårdest ramte borgere og virksomheder (Infografik)
CO₂-grænsetilpasningsmekanisme
Kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM) er EU's redskab til at bekæmpe kulstoflækage. Systemet fastsætter en rimelig pris for det kulstof, der udledes under produktionen af importerede varer i de mest kulstofintensive sektorer – jern og stål, cement, gødning, aluminium, elektricitet og brint – og tilskynder til renere industriproduktion i lande uden for EU.
CBAM-forordningen blev formelt vedtaget af Rådet i april 2023 og blev fuldt operationel 1. januar 2026.
I september 2025 vedtog Rådet en række ændringer for at forenkle CBAM og mindske bureaukratiet som led i omnibus I-lovgivningspakken. Forordningen trådte i kraft 20. oktober 2025.
I december 2025 foreslog Europa-Kommissionen yderligere foranstaltninger for at styrke og udvide kulstofgrænsetilpasningsmekanismen.
12. juni 2026 fastlagde Rådet sin holdning til forslaget. Rådet støtter udvidelsen af CBAM til at omfatte udvalgte produkter i efterfølgende produktionsled, samtidig med at listen over produkter justeres. Det støtter også indførelsen af nye tiltag til at modvirke omgåelse og præciserer betingelserne for, hvornår der kan indrømmes midlertidige fritagelser under ekstraordinære omstændigheder.
Kulstofgrænsetilpasningsmekanismen kort fortalt
Medlemsstaternes emissionsreduktionsmål
Forordningen om indsatsfordeling fastsætter bindende årlige mål for reduktion af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne i sektorer, der ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem (EU ETS) eller forordningen om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF). Disse sektorer omfatter:
- vejtransport og indenlandsk søtransport
- bygninger
- landbrug
- affald
- småindustri
De nye regler vil som led i Fit for 55-pakken øge målet på EU-plan for reduktion af drivhusgasemissioner for 2030 fra 29 % til 40 % i forhold til 2005 i de berørte sektorer. De vil også ajourføre de nationale mål i overensstemmelse hermed.
EU's miljøministre nåede 29. juni 2022 til enighed om Rådets forhandlingsposition vedrørende de reviderede regler. I november 2022 nåede Rådet til foreløbig enighed med Europa-Parlamentet. Forordningen blev vedtaget af Rådet i marts 2023.
Fit for 55: reduktion af emissioner fra transport, bygninger, landbrug og affald (Infografik)
Emissioner og optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug
Forordningen om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) fastsætter en bindende forpligtelse for EU til at reducere emissioner og øge optaget i sektoren for arealanvendelse og skovbrug. Med Fit for 55-pakken gøres bestemmelserne mere ambitiøse.
De nye regler sætter et højere mål på EU-plan for nettooptag af drivhusgasser på mindst 310 mio. ton CO2-ækvivalenter for 2030. Der fastsættes bindende nationale mål for hver medlemsstat.
Rådet (miljø) vedtog 29. juni 2022 en generel indstilling vedrørende den reviderede LULUCF-forordning. Der blev opnået foreløbig enighed med Europa-Parlamentet i november 2022. Forordningen blev vedtaget af Rådet i marts 2023.
Fit for 55: opfyldelse af klimamål inden for sektorerne for arealanvendelse og skovbrug (Infografik)
CO2-emissionsnormer for personbiler og varevogne
Biler og varevogne tegner sig for 15 % af EU's samlede CO₂-emissioner. EU har som led i 55-pakken vedtaget nye regler for regulering af CO2-emissionerne fra disse køretøjer.
Forordningen indfører progressive EU-dækkende emissionsreduktionsmål for biler og varevogne for 2030 og derefter, og bl.a. et reduktionsmål på 100 % for 2035 for nye biler og varevogne.
Rådet vedtog i juni 2022 en generel indstilling til forslaget. Der blev opnået enighed med Europa-Parlamentet i oktober 2022. Forordningen blev vedtaget af Rådet i marts 2023.
Fit for 55: Hvorfor EU skærper CO₂-emissionsnormerne for biler og varevogne? (Infografik)
Reduktion af metanemissioner i energisektoren
Kommissionen fremsatte i december 2021 et forslag til nye EU-regler om reduktion af metanemissioner i energisektoren som en del af Fit for 55-pakken.
I december 2022 nåede Rådet til enighed ("generel indstilling") om forslaget. I november 2023 nåede Rådet og Europa-Parlamentet til foreløbig enighed om forordningen. Rådet vedtog de nye regler i maj 2024.
Forordningen har til formål at overvåge og reducere metanemissioner i energisektoren. Lovgivningen er den første af sin art og er et afgørende bidrag til klimaindsatsen, da metan er den næstvigtigste drivhusgas efter kuldioxid.
Den er en følge af den strategiske vision i EU's metanstrategi i 2020. På FN's COP26-klimakonference i 2021 lancerede EU det globale metantilsagn i partnerskab med USA, hvor over 100 lande forpligtede sig til at reducere deres metanemissioner med 30 % inden 2030 i forhold til 2020-niveauet.
Fit for 55: færre metanemissioner i fossile brændsler (Infografik)
Bæredygtige flybrændstoffer
Bæredygtige flybrændstoffer (avancerede biobrændstoffer og e-brændstoffer) har potentiale til at reducere emissionerne fra luftfartøjer betydeligt. Dette potentiale er imidlertid stort set uudnyttet, da sådanne brændstoffer kun udgør 0,05 % af det samlede brændstofforbrug i luftfartssektoren.
ReFuelEU Aviation-forordningen har til formål at reducere luftfartssektorens miljøaftryk og sætte den i stand til at hjælpe EU med at nå sine klimamål.
Rådet nåede til enighed om en generel indstilling til forslaget i juni 2022. Der blev opnået foreløbig enighed med Europa-Parlamentet i april 2023. Rådet vedtog den nye forordning i oktober 2023.
Fit for 55: øget udbredelse af grønnere brændstoffer i luftfarts- og søtransportsektoren (Infografik)
Dekarboniserede brændstoffer i skibsfarten
På trods af de fremskridt, der er gjort i de seneste år, er søfartssektoren stadig næsten udelukkende afhængig af fossile brændstoffer og udgør en betydelig kilde til drivhusgasser og andre skadelige forurenende emissioner. Formålet med FuelEU Maritime-initiativet er at reducere drivhusgasintensiteten af den energi, der bruges om bord på skibe, med op til 80 % senest i 2050. De nye regler fremmer anvendelsen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer i skibsfarten.
Rådet nåede til enighed om en generel indstilling til forslaget i juni 2022. I marts 2023 nåede Rådet og Parlamentet frem til en foreløbig aftale.
Rådet vedtog de nye regler i juli 2023 og afsluttede dermed lovgivningsproceduren.
Infrastruktur for alternative drivmidler
Hovedformålet med forordningen om infrastruktur for alternative drivmidler (AFIR) er at sikre, at borgere og virksomheder får adgang til et tilstrækkeligt infrastrukturnet til opladning eller optankning af vejkøretøjer og skibe med alternative drivmidler.
De nye regler vil gøre det muligt for transportsektoren at reducere sit CO2-fodaftryk betydeligt. De fastsætter en række mål for 2025 eller 2030, herunder:
- installering af ladestandere til biler og varevogne for hver 60 km
- etablering af brinttankstationer, der betjener både biler og lastbiler, fra 2030 i alle byknudepunkter
- brugere af elektriske eller brintdrevne køretøjer skal let kunne betale ved lade- eller tankstandere
I juni 2022 nåede Rådet til enighed om en fælles holdning (generel indstilling) til Kommissionens forslag til denne forordning. Rådet og Parlamentet nåede frem til en foreløbig aftale i marts 2023.
Rådet vedtog de nye regler i juli 2023.
Fit for 55: på vej mod en mere bæredygtig transport (Infografik)
Vedvarende energi
EU's direktiv om vedvarende energi blev revideret som led i Fit for 55-pakken. Revisionen havde til formål at øge andelen af vedvarende energi i EU's samlede energiforbrug til 42,5 % senest i 2030 med et yderligere vejledende tillæg på 2,5 %, som vil gøre det muligt for den samlede andel at nå op på 45 %.
Direktivet indeholder sektorspecifikke delmål og foranstaltninger på tværs af sektorer med særligt fokus på sektorer, hvor fremskridtene med at integrere vedvarende energi har været langsommere, især inden for transport, bygninger og industri.
EU's energiministre nåede 27. juni 2022 til enighed om en fælles holdning til det reviderede EU-direktiv om vedvarende energi. I marts 2023 nåede Rådet og Europa-Parlamentet til foreløbig politisk enighed. Rådet vedtog de nye regler i oktober 2023.
Fit for 55: Hvordan EU planlægger at fremme vedvarende energi (Infografik)
Energieffektivitet
EU's reviderede direktiv om energieffektivitet vil reducere det endelige energiforbrug på EU-plan med 11,7 % i 2030 sammenlignet med fremskrivningerne i 2020.
De nye regler vil fremskynde medlemsstaternes indsats for at øge energieffektiviteten, f.eks. ved at øge de årlige energispareforpligtelser og reducere energiforbruget i offentlige bygninger.
27. juni 2022 vedtog Rådet sin generelle indstilling til de foreslåede nye regler. I marts 2023 nåede Rådets formandskab og Europa-Parlamentets forhandlere til foreløbig politisk enighed om revisionen af direktivet.
Rådet vedtog det nye direktiv i juli 2023.
Fit for 55: Hvordan EU bliver mere energieffektivt (Infografik)
Bygningers energimæssige ydeevne
Bygninger tegner sig for 40 % af den energi, der forbruges og 36 % af de energirelaterede direkte og indirekte drivhusgasemissioner i EU. Direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, der blev revideret i 2024, har til formål at gøre bygninger i EU mere energieffektive senest i 2030 og derefter.
Direktivets vigtigste mål er:
- alle nye bygninger skal senest i 2030 være nulemissionsbygninger
- eksisterende bygninger skal senest i 2050 omdannes til nulemissionsbygninger
I oktober 2022 nåede EU's medlemsstater, forsamlet i Rådet, til enighed om en fælles holdning ("generel indstilling") til Kommissionens forslag til revision af direktivet. 7. december 2023 nåede Rådet og Parlamentet til foreløbig politisk enighed om forslaget. De nye regler blev vedtaget af Rådet i april 2024.
Fit for 55: grønnere bygninger i EU (Infografik)
Pakken om markedet for brint og dekarboniseret gas
Pakken om markedet for brint og dekarboniseret gas har til formål at mindske gasmarkedets CO₂-fodaftryk. Målet er en omlægning fra naturgas til vedvarende og kulstoffattige gasser og en øget anvendelse heraf i EU senest i 2030 og derefter.
Pakken består af en forordning og et direktiv. De fastsætter fælles regler for det indre marked for vedvarende gas, naturgas og brint. De har til formål at skabe en lovgivningsmæssig ramme for en særlig brintinfrastruktur og særlige brintmarkeder og integreret netplanlægning. De fastsætter også regler for forbrugerbeskyttelse og styrker forsyningssikkerheden.
Rådet fastlagde sin holdning til forhandlingerne (generel indstilling) med Europa-Parlamentet om de to forslag i marts 2023. I december 2023 nåede Rådet og Parlamentet til foreløbig politisk enighed om forordningen om fælles regler for det indre marked for vedvarende gas, naturgas og brint. Der blev opnået foreløbig enighed om direktivet 28. november 2023.
Rådetvedtog pakken i maj 2024.
Fit for 55: omlægning fra fossil gas til vedvarende og kulstoffattige gasser (Infografik)
Energibeskatning
Forslaget om revision af Rådets direktiv om beskatning af energiprodukter og elektricitet har til formål at:
- tilpasse beskatningen af energiprodukter og elektricitet til EU's energi-, miljø- og klimapolitikker
- bevare og forbedre EU's indre marked ved at ajourføre anvendelsesområdet for energiprodukter og strukturen i satserne og rationalisere medlemsstaternes anvendelse af afgiftsfritagelser og lempelser
- bevare medlemsstaternes mulighed for at generere indtægter til deres budgetter
Forslaget behandles i øjeblikket i Rådet. I december 2022 havde EU's finansministre en orienterende debat om revisionen af energibeskatningsdirektivet. I december 2024 havde de endnu en orienterende debat om revisionen og glædede sig over de fremskridt, der hidtil er gjort.
Fit for 55: Hvordan EU planlægger at revidere energibeskatningen (Infografik)
Otte veje til et grønnere liv i EU
Det er vigtigt, at vi omstiller os til en grønnere livsstil for at kunne håndtere klimakrisen og mindske afhængigheden af fossile brændstoffer, især fra Rusland. EU og de 27 medlemslande arbejder på nye fælles regler inden for rammerne af Fit for 55-pakken for at mindske EU's CO₂-fodaftryk. Hvordan vil de nye regler forme den måde, vi lever, arbejder og rejser på? Læs vores historie og få nogle eksempler på, hvordan livet i EU vil se ud i 2030.
Seneste gennemgang: 12. juni 2026