Skip to content

Bedre regulering

Bedre regulering er et system af foranstaltninger, beslutningsprocesser, forpligtelser og sikkerhedsforanstaltninger, som EU har indført for at sikre, at kvaliteten af EU-lovgivningen hele tiden forbedres, så den bedre kan imødekomme borgernes og virksomhedernes behov.

Principper og mål

EU-lovgivningen har en betydelig indvirkning på mere end 450 millioner borgeres liv. Den interagerer direkte med den nationale lovgivning i EU's 27 medlemsstater og et komplekst net af internationale forpligtelser.

Det er derfor afgørende, at EU-institutionerne opfylder de højeste kvalitetsstandarder, når de udarbejder eller ajourfører lovgivning. De skal sikre, at hver enkelt bestemmelse i en lovgivningsmæssig retsakt er baseret på dokumentation og følger centrale principper såsom effektivitet, enkelhed, gennemsigtighed, proportionalitet og håndhævelse.

Bedre regulering omfatter hele lovgivningsprocessen – fra politikformulering og -udformning til vedtagelse, gennemførelse, anvendelse, evaluering og revision.

  1. 1

    Politikformulering og -udformning

  2. 2

    Vedtagelse

  3. 3

    Gennemførelse

  4. 4

    Anvendelse

  5. 5

    Evaluering

  6. 6

    Revision

Målet er at udforme og gennemføre love og politikker, der er effektive, enkle, evidensbaserede, gennemsigtige og forholdsmæssige uden at skabe unødvendige byrder.

Det bidrager også til at mindske det bureaukrati, som EU-forordninger kan medføre for virksomhederne, og dermed gøre Europa mere konkurrencedygtigt.

Bedre lovgivningsværktøjer

Visse principper, værktøjer og procedurer skal følges i hver fase af den politiske proces for at sikre, at EU har den bedst mulige regulering.

Analyse af konsekvenser

Inden Kommissionen fremsætter forslag til mere omfattende lovgivning, bør den vurdere de potentielle økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger. Den bør identificere det problem, den forsøger at løse, samle al relevant offentlig ekspertise gennem indkaldelser af feedback og anvende offentlige høringer til at indsamle feedback om de overvejelser, den foretager, og de retningslinjer, den foreslår at følge.

Den bør også overveje og præcisere forskellige politiske løsningsmodeller og deres omkostninger og fordele, således at fælleslovgiverne (Rådet og Parlamentet) kan finjustere forslagene og tilpasse dem til de politiske mål i deres valgkredse.

Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der begge er defineret i traktaten om Den Europæiske Union, bør overholdes, når der udarbejdes ny lovgivning.

Nærhedsprincippet

EU bør kun handle, når målene bedre kan nås på EU-plan end på nationalt, regionalt eller lokalt plan.

Proportionalitetsprincippet

EU's aktion bør ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå traktaternes mål.

Evidensbaseret politik

EU-forslag bør baseres på den bedste tilgængelige, pålidelige dokumentation og analyse for at opnå den ønskede virkning til gavn for EU's samfund som helhed. Med henblik herpå indsamler Kommissionen de bedste tilgængelige data gennem undersøgelser, høringer af interessenter og indkaldelser af feedback.

Forenkling og reduktion af regelbyrden

Mange interessenter har i de seneste år foreslået, at EU bør sigte mod at reducere unødvendige administrative omkostninger og gøre lovgivningen lettere at forstå og overholde, navnlig for virksomheder og SMV'er.

For at imødekomme disse betænkeligheder er Rådet og Kommissionen blevet enige om konkrete mål, der omfatter en reduktion af administrative omkostninger og rapporteringsforpligtelser med mindst 25 % for alle virksomheder og med mindst 35 % for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) senest i 2030. Dette skal ske uden at underminere de relaterede politiske mål.

Forenkling er en af hovedprioriteterne i både den strategiske dagsorden 2024-2029 og Budapesterklæringen om den nye aftale om europæisk konkurrenceevne.

Høring og inddragelse af interessenter

Borgere, virksomheder, NGO'er, eksperter og andre interessenter bør inddrages i udviklingen af EU-initiativer. Dette gøres ved hjælp af metoder såsom indkaldelser af feedback, målrettede høringer af eksperter, offentlige høringer og realitetstjek.

I 2025 registrerede Kommissionens feedbackportal mere end 9 mio. besøg med over 21 000 feedbacksvar om 51 lovgivningsforslag.

Feedback om udkast til lovgivningsmæssige retsakter deles derefter med Rådet og Parlamentet.

Evaluering og revision

Den eksisterende EU-lovgivning bør evalueres for at fastslå, om den stadig er effektiv, og om den medfører unødvendige omkostninger eller utilsigtede konsekvenser. Med henblik herpå indeholder næsten alle nye lovgivningsforslag bestemmelser om regelmæssig revision, nogle med midtvejsevalueringer for at sikre, at gennemførelsen forløber som planlagt.

Kommissionen afholder to gange om året gennemførelsesdialoger med interessenter for at drøfte den faktiske gennemførelse i praksis og potentielle hindringer.

Rådets rolle

Bedre regulering er en løbende prioritet for Rådet.

I Rådets indsats for at sikre, at EU-lovgivningen er formålstjenlig, har nogle rådssammensætninger ved flere lejligheder vedtaget konklusioner om bedre regulering.

I november 2024 havde ministrene en orienterende debat om bedre regulering. De fleste delegationer gik ind for at reducere rapporteringsbyrden med 25 % med et mål på 35 % for SMV'er og oprette en kommissærpost for gennemførelse og forenkling.

I september 2025 opfordrede ministrene til anvendelse af principperne om bedre regulering såsom systematisk anvendelse af konsekvensanalyser, efterfølgende evalueringer, høringer af interessenter og realitetstjek. Der var også generel enighed om, at Rådet (konkurrenceevne) fortsat bør være opmærksom på at undgå yderligere byrder i fremtiden.

I december 2025 opfordrede ministrene til en mere systematisk overvågning af de samlede byrder som følge af de administrations- og tilpasningsomkostninger, der er forbundet med ny lovgivning, og opfordrede Kommissionen til at foretage grundige konsekvensanalyser af lovgivningsforslag, der forventes at få betydelige økonomiske, miljømæssige eller sociale virkninger.

I de seneste år har EU's ledere i Det Europæiske Råd også ved flere lejligheder påpeget behovet for at forenkle reglerne for at styrke EU's konkurrenceevne på lang sigt.

I marts 2026 opfordrede de Kommissionen til:

  • at sikre, at alle nye EU-initiativer er i overensstemmelse med princippet om enkelthed gennem design og ledsages af konsekvensanalyser af høj kvalitet, bidrager til EU's konkurrenceevnemål, mindsker omkostningerne og undgår byrder
  • hellere at anvende forordninger frem for direktiver
  • at begrænse anvendelsen af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som bør fokusere på tekniske aspekter

Som opfølgning herpå offentliggjorde Kommissionen i april 2026 en meddelelse om et enklere, klarere og bedre håndhævet EU-regelsæt, som fastlægger en mere robust tilgang til bedre regulering. Det forventes at skabe en række initiativer, der skal fremmes i Rådets relevante forberedende organer.

Dette er den første reform af rammen for bedre regulering, der har fundet sted siden 2021.

Se også

En hånd, der holder en blå tråd, som forandrer sig fra en sammenfiltret knude til en lige linje, hvilket symboliserer forenklingen af EU-reglerne for at øge konkurrenceevnen. I baggrunden ses spredte dokumenter.
Forenkling af EU-regler

Forenkling af EU-regler

En stiliseret grafik, som viser en elpære med et tandhjul indeni i venstre side og høje kontorbygninger i højre side forbundet med en opadgående blå linje.
Styrkelse af EU's konkurrenceevne: vejen frem

Styrkelse af EU's konkurrenceevne: vejen frem

EU-Rådets, Europa-Parlamentets og Europa-Kommissionens bygninger forbundet med en streg.
Rådets rolle i EU's beslutningstagning

Rådets rolle i EU's beslutningstagning

Emner

Seneste gennemgang: 10. september 2026