Skip to content

Aftale om bedre lovgivning

Hvad er aftalen om bedre lovgivning?

Aftalen om bedre lovgivning skal forbedre den måde, som EU lovgiver på, og sikre, at EU-lovgivningen tjener borgere og virksomheder bedre. Den skal gøre EU's lovgivningsproces mere gennemsigtig , åben for input fra interessenter og nemmere at følge. Den vil også bidrage til at vurdere EU-rettens indvirkning på små og mellemstore virksomheder, lokal industri og almindelige borgere. Den indfører ny aftale mellem EU-institutionerne, som er udformet til at gøre samarbejdet mellem dem mere problemfrit og mere klarere.

Et af de vigtigste formål med aftalen om bedre lovgivning, også kaldet "bedre regulering" eller "intelligent regulering", er, at EU's politikker og love skal opfylde deres mål med de lavest mulige omkostninger og den mindst mulige administrative byrde. Arbejdsmetoden sikrer, at politiske beslutninger udformes på en åben, gennemsigtig måde, der anvender den bedste, tilgængelige dokumentation og understøttes af omfattende inddragelse af interessenter. Bedre regulering omfatter hele politikcyklussen – politikformulering og -udformning, vedtagelse, gennemførelse, anvendelse, evaluering og revision. For hver fase i cyklussen skal specifikke principper, mål, værktøjer og procedurer sikre, at EU har den bedst mulige regulering.

Hvorfor er den nødvendig?

Det er ikke let at forstå, hvordan et lovforslag bliver til på EU-plan, og at følge dets gang gennem alle institutionerne indtil det øjeblik, hvor det gennemføres i national ret. Processen er ofte kompliceret og langvarig. Samtidig er det vigtigt at sikre, at reguleringen er af høj kvalitet, og at den svarer til samfundets og virksomhedernes behov. Derfor overvejer EU-institutionerne konstant, hvordan de kan forbedre den måde, som EU lovgiver på. De søger også at styrke samarbejdet mellem Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union for at tjene borgerne bedre.

Bedre regulering er omdrejningspunkt for, hvordan EU fungerer, og yder et vigtigt bidrag til konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse ved at forenkle love og målrette dem bedre mod virksomheder og borgere.

Flere oplysninger

Den omfattende dagsorden for bedre regulering, som blev foreslået af Junckerkommissionen, består af to hovedelementer.

Forslag til en interinstitutionel aftale om bedre regulering

Forslaget omhandler især programmering og planlægning, anvendelse af værktøjer til bedre regulering samt delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Aftalen skal erstatte den eksisterende interinstitutionelle aftale fra 2003 om bedre lovgivning.

Meddelelse om bedre regulering for bedre resultater – en EU-dagsorden

Meddelelsen skitserer Kommissionens tilgang til bedre regulering og forpligter Kommissionen til at skabe øget åbenhed og gennemsigtighed om sit arbejde. Den fastsætter også de værktøjer, som Kommissionen vil anvende, bl.a. de nye integrerede retningslinjer for bedre regulering. Den forklarer også, hvordan Kommissionen vil styrke Refitprogrammet.

Refit

Programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit) er Kommissionens program, som skal sikre, at EU-lovgivningen fortsat er formålstjenlig og giver resultater efter EU-lovgivernes hensigt.

Dagsordenen for bedre regulering omfatter også en række ledsagedokumenter, som har direkte forbindelse til de elementer, der drøftes i Rådet. Ledsagedokumenterne omfatter retningslinjer for bedre regulering og dokumenter vedrørende Refitprogrammet.

Rådets rolle

Bedre regulering er en løbende prioritet for Rådet. Rådet ønsker bedre evidensbaseret lovgivning af høj kvalitet og en effektiv og mindre byrdefuld politisk beslutningstagning. I sin indsats for at sikre, at EU-lovgivningen er formålstjenlig har Rådet (konkurrenceevne) vedtaget konklusioner om bedre regulering ved flere lejligheder. Disse konklusioner fik også opbakning fra Det Europæiske Råd.

I marts 2015 indledte Rådet (almindelige anliggender) forberedelserne af forhandlingerne om den interinstitutionelle aftale. Det anmodede Coreper om at drøfte spørgsmål, som kan indgå i den fremtidige interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. Efter drøftelserne på teknisk niveau og senere i Coreper blev ministrene på samlingen i Rådet (almindelige anliggender) i april 2015 enige om Rådets topprioriteter for den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (programmering, bedre regulering og høring af eksperter om delegerede retsakter). Den holdning blev gengivet i en skrivelse fra formanden for Rådet (almindelige anliggender), Edgar Rinkevics, til Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, og danner grundlag for forhandlingerne med de to øvrige institutioner.

Kommissionen vedtog dagsordenen for bedre regulering 19. maj 2015. Rådet drøftede den på samlingen i Rådet (almindelige anliggender) 23. juni 2015. Ministrene gjorde status over arbejdet i Rådet, især over den interinstitutionelle aftale, der skal forhandles mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Ministrene drøftede også indholdet af den bredere dagsorden for bedre regulering fra virksomhedernes og borgernes særlige perspektiv.

15. december 2015 godkendte Rådet en foreløbig aftale om bedre lovgivning indgået med Europa-Parlamentet og Kommissionen.

15. marts 2016 vedtog Rådet aftalen om bedre lovgivning. Ministrene godkendte også de foranstaltninger i forbindelse med den årlige programmering, som udmønter bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale til et sæt konkrete praktiske skridt og vejledende tidslinjer.

Aftalen blev underskrevet 13. april 2016 og trådte i kraft samme dag. Den blev offentliggjort i EU-Tidende 12. maj 2016.

Emner