"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Det polske formandskab fremlagde sit arbejdsprogram for årets første halvår under mottoet "Sikkerhed, Europa!".
Det er på høje tid at sikre, at Unionen er sikker og konkurrencedygtig. Dette er særlig vigtigt i et globalt skiftende miljø. Uden en konkurrencedygtig økonomi vil vi ikke have et stærkt Europa. Vi er nødt til at sænke energipriserne, forenkle erhvervsklimaet radikalt og sikre, at der tilføres mere privat kapital til den europæiske økonomi. Og sidst, men ikke mindst, er vi nødt til at investere mere i vores forsvarskapacitet og -beredskab.
Andrzej Domanski, Polens finansminister
Under det polske formandskab vil hovedhjørnestenen i arbejdet i Rådet (økonomi og finans) være at reagere på udfordringen med EU's faldende konkurrenceevne.
De vigtigste områder, som formandskabet vil fokusere på, er at strømline det indre marked for at styrke den europæiske økonomis konkurrenceevne, arbejde med de finansielle aspekter af at styrke EU's forsvarskapacitet og støtte Ukraine.
Det polske formandskab vil fortsat være fast besluttet på at sikre vedvarende støtte til Ukraine og fremme forberedelserne til finansieringen af landets genopbygningsindsats.
Ministrene havde en orienterende debat om sikring af et globalt konkurrencedygtigt erhvervsklima i Europa gennem forenkling, oprydning og reduktion af regelbyrden.
Ministrene støttede kraftigt muligheden for at reducere og forenkle rapporteringskravene for virksomheder og gav udtryk for et fælles tilsagn om meningsfulde skridt i retning af lovgivningsmæssig forenkling for virksomheder som en effektiv måde at forbedre EU-økonomiens konkurrenceevne på.
Ministrene så frem til Kommissionens planlagte forslag til en "omnibusforenklingspakke", der skal strømline og mindske regelbyrden for virksomhederne.
Ruslands aggression mod Ukraine
Ministrene drøftede status for de økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands aggression mod Ukraine med deltagelse af Ukraines finansminister, Serhij Martjenko.
Kommissionen orienterede om den økonomiske og budgetmæssige situation i Ukraine, bl.a. om gennemførelsen af Ukrainefaciliteten og gennemførelsen af G7-aftalen om et lån på 50 mia. $ (45 mia. €) til Ukraine, der skal serviceres og tilbagebetales med fremtidige strømme af ekstraordinære indtægter fra immobiliseringen af russiske statsejede aktiver.
Rådet vedtog henstillinger vedrørende følgende 21 medlemsstaters mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag i forbindelse med gennemførelsen af rammen for økonomisk styring: Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige og Tjekkiet.
Rådet vedtog også henstillinger til syv medlemsstater, der i øjeblikket er omfattet af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, for at få dem til at træffe virkningsfulde foranstaltninger til at korrigere deres underskud inden for en given frist. Disse lande er Belgien, Frankrig, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Rumænien.
Henstillingerne som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud indeholder en korrigerende budgetkurs og en frist for hver medlemsstat. Budgetkurserne i de mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag og dem, der er omfattet af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er tilpasset hinanden.
Som led i arbejdet med det europæiske semester 2025 fremlagde Kommissionen fremlægge rapporten om varslingsmekanismen 2025 og udkastet til Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet.
Rådet vedtog gennemførelsesafgørelser om godkendelse af målrettede ændringer af genopretnings- og resiliensplaner, som Cypern, Grækenland og Spanien havde forelagt.
Under punkter uden debat udpegede Rådet Bruna Szego til formand for Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge. Rådet vedtog en forordning om det europæiske sundhedsdataområde.
Mødedokumenter
Forberedende dokumenter
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.