Skip to content
  • Rådet for Økonomi og Finans

Rådet (økonomi og finans), 11. marts 2025

Vigtigste resultater

Forsvarsfinansiering

Forud for samlingen i Rådet havde ministrene en uformel drøftelse om forsvarsudgifter og deres behandling i rammen for økonomisk styring.

<p>Andrzej Domański, Polens finansminister</p>

Ministrene er fast besluttet på at sikre finansiering, der svarer til Europas forsvarsbehov. Vi drøfter løsninger, der betydeligt vil øge EU's finansielle slagkraft.

<p>Andrzej Domański, Polens finansminister</p>

Andrzej Domański, Polens finansminister

Konkurrenceevne, forenkling og forbedring af EU's erhvervsmiljø

Kommissionen forelagde de to første "omnibuspakker", der blev vedtaget 26. februar 2025, om bæredygtighed og investeringsforenkling.

Ministrene fortsatte deres udveksling af synspunkter om konkurrenceevne, forenkling og forbedring af erhvervsmiljøet i Europa.

Administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC9)

Rådet nåede til politisk enighed om ændring af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC9).

Den nye lovgivning vil styrke samarbejdet og udvekslingen af oplysninger om effektiv minimumsbeskatning af selskaber for bedre at kunne opfylde de indberetningsforpligtelser, som multinationale koncerner og store nationale koncerner har i henhold til søjle 2-direktivet, der gennemførte den tilsvarende del af G20/OECD's globale aftale i EU-retten. Denne aftale blev indgået for at mindske risikoen for udhuling af skattegrundlaget og overskudsflytning og sikre, at store selskaber er omfattet af en effektiv minimumsbeskatning.

Vi tager det næste skridt i gennemførelsen af reglerne om effektiv minimumsbeskatning af de største multinationale selskaber. De berørte selskaber vil have et fælles format til indberetning af relevante oplysninger, og medlemsstaternes skattemyndigheder vil arbejde tæt sammen om udveksling af relevante oplysninger. Dette vil forenkle indberetningsprocessen betydeligt og mindske den administrative byrde for både skattemyndighederne og de berørte selskaber.

Andrzej Domański, Polens finansminister

Ruslands aggression mod Ukraine

Ministrene udvekslede synspunkter om de økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands aggression mod Ukraine, bl.a. om gennemførelsen af EU's restriktive foranstaltninger og sanktioner med særligt fokus på deres praktiske anvendelse på toldområdet.

Internationale møder – G20

Formandskabet og Kommissionen orienterede Rådet om de vigtigste resultater af G20-mødet mellem finansministrene og centralbankcheferne 26.-27. februar 2025.

Rådet gav Det Økonomiske og Finansielle Udvalg mandat til at forberede EU's G20-mandat og erklæringen til IMFC med henblik på G20-mødet mellem finansministrene og centralbankcheferne 23.-24. april og IMF's forårsmøder.

Genopretnings- og resiliensfaciliteten

Rådet vedtog gennemførelsesafgørelser om godkendelse af de ændrede genopretnings- og resiliensplaner, som Irland og Belgien har indgivet.

Beskatning

Under A-punkterne godkendte Rådet konklusioner om oprydning og forenkling på beskatningsområdet og vedtog formelt pakken om moms i den digitale tidsalder, som der blev opnået enighed om i november sidste år.

Makroøkonomisk dialog på politisk plan (MEDPOL)

Det nuværende og de to kommende formandskaber (Polen, Danmark og Cypern) samlede arbejdsmarkedets parter, Den Europæiske Centralbank, formanden for Eurogruppen og Kommissionen til den halvårlige makroøkonomiske dialog på politisk plan 10. marts.

Mødet gav arbejdsmarkedets parter mulighed for at udtrykke deres synspunkter om:

  • den seneste udvikling i den økonomiske situation
  • de vigtigste lovgivningsmæssige hindringer, der bidrager til fragmenteringen af det indre marked for tjenesteydelser

Mødedokumenter

Forberedende dokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Økonomi og Finans

Se flere møder

Seneste gennemgang: 12. marts 2025