Skip to content
  • Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik

Uformel videokonference mellem sundhedsministrene, 15. marts 2022

Vigtigste resultater

Sundhedsministrene mødtes til en uformel videokonference for at nå til enighed om en koordineret og inklusiv EU-reaktion på de sundhedsmæssige konsekvenser af krigen i Ukraine.

Den hidtil usete modtagelse af flygtninge og fordrevne personer, medicinsk evakuering og pleje af krigsramte personer og personer med kroniske sygdomme vil have en betydelig indvirkning på medlemsstaterne, navnlig på deres sundhedssystemer og i første omgang på de lande, der grænser op til Ukraine.

Sundhedsministrene mindede om retten til adgang til sundhedspleje, der er sikret ved direktivet om midlertidig beskyttelse. En fuldstændig gennemførelse af disse rettigheder er så meget desto vigtigere for disse mennesker i betragtning af krigens konsekvenser for deres mentale og fysiske sundhed. Nogle af dem er blevet såret eller lider af kroniske eller alvorlige sygdomme.

Ministrene henviste til tiltag i de forskellige landes offentlige myndigheder, sundhedsinstitutioner, sundhedssektorer og organiserede civilsamfund, som vil gøre det muligt at reagere i nødstilfælde eller med en langsigtet indsats. Det er i denne forbindelse, sundhedsministrene har overvejet, hvordan man kan sikre lægehjælp til disse mennesker og allerede nu forberede sig på at reagere på denne hidtil usete sundhedsmæssige og menneskelige udfordring.

Ministrene udtrykte tilfredshed med oprettelsen af EU's solidaritetsmekanisme, der skal lette medicinsk evakuering af personer, som har brug for specialiseret hospitalsbehandling og pleje. Ministrene var især også enige om, at det er nødvendigt at prioritere syge børn i forbindelse med medicinsk evakuering af flygtninge og sikre, at de kan blive sammen med deres familier, at ajourføre modtagelseskapaciteten til akut pleje af flygtninge i realtid for at sikre kontinuitet i plejen, at overveje transportmidler for personer, der har behov for medicinsk evakuering, for at imødekomme behov ud fra situationens omfang og at overveje at oprette midlertidige hospitaler i Polen for at lette evakueringen af patienter i under hensyntagen til deres sygdomme.

Olivier Véran, Frankrigs solidaritets- og sundhedsminister
Europa står ved de millioner af ukrainske flygtninges side. Den Europæiske Union har garanteret dem en ret til adgang til sundhedspleje. Vi er nødt til at koordinere vores tiltag og indføre foranstaltninger til behandling af især kronisk og alvorligt syge mennesker, som kan regne med vores solidaritet. Men EU's medlemsstater vil også støtte hinanden for at sikre, at sundhedssystemerne kan håndtere disse udfordringer.
Olivier Véran, Frankrigs solidaritets- og sundhedsminister
Olivier Véran, Frankrigs solidaritets- og sundhedsminister

I centrum for drøftelsen stod lægebehandling af flygtninge, som lider af kroniske og akutte sygdomme i grænsemedlemsstater eller medlemsstater, der huser flygtninge og personer, der er fordrevet som følge af krig. Ministrene drøftede også modstandsdygtigheden i alle EU-medlemsstaternes sundhedssystemer, der allerede var hårdt ramt af covid-19-krisen, og som nu står over for en ny – og muligvis længere – sundhedskrise.

Mødedokumenter

Resultatdokumenter

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik

Se flere møder

Seneste gennemgang: 9. januar 2025