"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik
Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik), 6.-7. december 2021
Vigtigste resultater
Beskæftigelse og sociale anliggender (mandag 6. december)
Rådet nåede frem til en generel indstilling til både et udkast til et direktiv om mindstelønninger og et direktivforslag om løngennemsigtighed. Det vedtog også konklusioner om bæredygtigt arbejde gennem hele livet og om indvirkningen af kunstig intelligens på ligestillingen mellem kønnene på arbejdsmarkedet.
Mindstelønninger
Rådet nåede i dag til enighed om sin holdning til Kommissionens forslag til et direktiv om passende mindstelønninger i EU. Med henblik på at forbedre folks arbejds- og levevilkår fastlægger dette lovgivningsforslag en ramme, der skal fremme lovbestemte mindstelønninger på et passende niveau, fremme kollektive overenskomstforhandlinger om lønfastsættelse og forbedre effektiv adgang til mindstelønsbeskyttelse af de arbejdstagere, der har ret til en mindsteløn.
Lande med en høj kollektiv overenskomstdækning har som regel en lavere andel af lavtlønnede arbejdstagere og højere mindstelønninger end dem, der har lav kollektiv overenskomstdækning, og ministrene var derfor enige om, at landene bør fremme, at arbejdsmarkedsparternes evne til at indgå i kollektive overenskomstforhandlinger styrkes.
Denne såkaldte generelle indstilling, der blev vedtaget i dag, giver formandskabet for Rådet mandat til at forhandle med Europa-Parlamentet (som nåede til enighed om sin holdning i slutningen af november).
Det bør betale sig at arbejde. Vi kan ikke acceptere, at mennesker, der lægger al deres energi i deres job, stadig lever i fattigdom og ikke har råd til en anstændig levestandard. Dette direktiv vil være et stort fremskridt hen imod dette mål.
Janez Cigler Kralj, Sloveniens arbejds-, familie-, social- og ligestillingsminister
Rådet nåede også til enighed om sin holdning til et udkast til direktiv om løngennemsigtighed, som vil bidrage til at udligne lønforskellen mellem kønnene. Det foreslåede direktiv skal sætte arbejdstagerne i stand til at håndhæve deres ret til lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi mellem mænd og kvinder gennem en række bindende tiltag vedrørende løngennemsigtighed. Foranstaltningerne til forbedring af løngennemsigtigheden omfatter:
arbejdsgiverne skal angive den indledende løn eller lønintervallet, som en fremtidig arbejdstager får udbetalt
arbejdsgiverne skal sikre deres ansatte adgang til de kriterier (objektive og kønsneutrale), som anvendes til at definere deres løn og karriereudvikling
arbejdstagere og deres repræsentanter har ret til at modtage oplysninger om deres individuelle lønniveau og de gennemsnitlige lønniveauer for arbejdstagere, der udfører samme arbejde eller arbejde af samme værdi, opdelt efter køn
Efter vedtagelsen af sin endelige holdning vil Europa-Parlamentet forhandle med Rådet om en fælles tekst.
Der er ganske enkelt ingen begrundelse for, at kvinder stadig tjener langt mindre end deres mandlige kolleger. Med den aftale, der blev indgået i Rådet i dag, tager EU et stort skridt hen mod bekæmpelse af lønmæssig forskelsbehandling og eliminering af lønforskellen mellem kønnene.
Janez Cigler Kralj, Sloveniens arbejds-, familie-, social- og ligestillingsminister
Europas erhvervsaktive befolkning bliver mindre, og dette skaber risici for mangel på arbejdskraft og udfordringer for vores sociale beskyttelsessystemer. Vores arbejde skal derfor blive mere bæredygtigt gennem leve- og arbejdsvilkår, der gør det muligt for folk at arbejde og forblive i arbejde gennem et længere arbejdsliv. Dette kan opnås ved at investere i kvalitetsjob, rimelige arbejdsvilkår, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, opkvalificering og omskoling. Ministrene godkendte konklusionerne om bæredygtigt arbejde gennem hele livet. De opfordrer bl.a. medlemsstaterne til at tage hensyn til EU's strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 og styrke politikkerne for hurtigt at hjælpe folk med at komme ind på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Vi har brug for en indsats mod tendensen til arbejdskraftmangel i takt med en stadig ældre befolkning. Vi skal derfor stræbe efter at gøre arbejdet mere bæredygtigt. Dette vil bidrage til at holde folk på arbejdsmarkedet, øge vores økonomiske resultater og sætte skub i den sociale inklusion.
Janez Cigler Kralj, Sloveniens arbejds-, familie-, social- og ligestillingsminister
Investeringer i sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen har også en økonomisk fordel, da arbejdsrelaterede skader og sygdomme koster samfundet mere end 3,3 % af BNP.
Indvirkningen af kunstig intelligens på ligestillingen mellem kønnene på arbejdsmarkedet
Kunstig intelligens (AI) kan have en anden indvirkning på kvinder end mænd. Kunstig intelligens kan f.eks. føre til kønsskævheder i rekrutteringen og permanente stereotyper og har konsekvenser for arbejdsmarkedet, som gør det vigtigt at vedtage et kønsperspektiv. I konklusionerne om indvirkningen af AI på ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet opfordrer Rådet medlemsstaterne til (blandt andet):
at tage konkrete skridt til at øge bevidstheden om ligestillingsspørgsmål inden for AI-forskning og i alle sektorer, hvor AI udformes, udvikles og anvendes
at sikre, at AI, når den anvendes til forvaltning af menneskelige ressourcer, fremmer gennemsigtighed og ligestilling mellem kønnene, navnlig på områderne løn, uddannelse, adgang til forfremmelse og karriereudvikling
at sikre algoritmisk gennemsigtighed og tackle problemet med historiske bias i inputdata ved brugen af AI
Ligebehandling, det europæiske semester og på vej mod et Europa med lighed
Formandskabet forelagde Rådet en situationsrapport om et udkast til direktiv om ligebehandling, et forslag fra 2008, der har til formål at udvide beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering til områder uden for arbejdsmarkedet.
Ministrene havde også en orienterende debat om det europæiske semester 2022, hvorefter Kommissionen forelagde en række undersøgelser, rapporter og henstillinger vedrørende det årlige europæiske semester, navnlig den årlige vækstundersøgelse for 2022, rapporten om varslingsmekanismen, udkastet til fælles beskæftigelsesrapport og udkastet til henstillinger om den økonomiske politik i euroområdet.
Ministrene godkendte også nøglebudskaberne fra Beskæftigelsesudvalgets gennemgang under ungdomsgarantien. Ungdomsgarantien forpligter alle EU's medlemsstater til at garantere, at alle under 30 år får et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et praktikophold.
Formanden for Udvalget for Social Beskyttelse orienterede sluttelig ministrene om de nationale planer i henhold til Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige. Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse er forberedende organer for Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik).
Rådet vedtog en gennemførelsesforordning om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine, hvorved 1 person blev fjernet fra listen.
Formandskabet orienterede også om status for en række lovgivningsforslag: en forordning om koordinering af de sociale sikringsordninger, et direktiv om kræftfremkaldende stoffer og mutagener på arbejdspladsen og et direktiv om kønsbalance i selskabsbestyrelser.
Europa-Kommissionen orienterede også delegationerne om sit ALMA-initiativ, et grænseoverskridende program for dårligt stillede unge i alderen 18-30 år, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, og orienterede om Gruppen på Højt Plan vedrørende Fremtiden for Social Beskyttelse og Velfærdsstaten.
Yderligere punkter under "Eventuelt" omfattede information fra den slovenske delegation om formandskabets konferencer samt oplysninger fra den franske delegation om det kommende formandskabs arbejdsprogram.
Sundhed (tirsdag 7. december)
Ministrene drøftede nuværende og fremtidige reaktioner på covid-19-pandemien og godkendte konklusioner om styrkelse af den europæiske sundhedsunion.
Covid-19
I lyset af en epidemiologisk situation i EU, der vækker stor eller meget stor bekymring, og opdagelsen af omikronvarianten udvekslede ministrene synspunkter om den nuværende covid-19-situation. De behandlede især foranstaltninger til at begrænse omikronvariantens spredning, så der kan opnås yderligere viden, behovet for en fælles tilgang til gyldigheden af covid-19-vaccinationscertifikater med henblik på vaccination med boosterdoser, udrulning af vaccineboostere, vaccination af voksne og børn og indkøb af covid-19-behandlinger.
Ministrene fremhævede, at det er vigtigt fortsat at samarbejde og udveksle synspunkter om bekæmpelse af covid-19 og fortsætte drøftelsen om vaccination generelt, boosterdoser og vaccination af børn. Mange fremhævede, at det er vigtigt at bekæmpe vaccinationsskepsis, da vaccination er den bedste måde at beskytte EU-borgere på.
Nogle lande fremhævede også, at testning og sekventering skal optrappes, især i lyset af omikron og eventuelle nye varianter. Fælles indkøb af behandlinger på EU-plan blev også hilst velkommen af mange medlemsstater.
Den voldsomme stigning i infektioner, overbelastede hospitaler og nu opdagelsen af en muligvis mere smitsom ny variant kræver en resolut og koordineret indsats. Ved hjælp af fortsat vaccination, boosterdoser, adgang til behandling og koordinering af vaccinationscertifikatet kan vi komme gennem denne vanskelige fase i pandemien.
Janez Poklukar, Sloveniens sundhedsminister
Covid-19-pandemien har tydeligt vist, at EU og dets medlemsstater skal være forberedt på sundhedskriser og sikre bedre koordination, når de står over for grænseoverskridende sundhedskriser.
I konklusionerne om styrkelse af den europæiske sundhedsunion, som ministrene godkendte i dag, fremhæver Rådet behovet for strategiske investeringer i sundhedssystemer og bedre samarbejde internt og med andre lande. De europæiske sundhedssystemer har under covid-19-pandemiens enorme pres vist deres evne til at innovere, men EU vil alligevel anvende erfaringerne fra krisen til at skabe bedre betingelser for at reagere på fremtidige udfordringer (f.eks. stigende antimikrobiel resistens). I konklusionerne fremhæves 4 hovedområder som prioriteter for styrkelsen af den europæiske sundhedsunion: innovative løsninger med henblik på modstandsdygtige sundhedssystemer, adgang til og tilgængelighed af lægemidler og medicinsk udstyr, global sundhed og bekæmpelse af kræft.
Formandskabet orienterede også ministrene om sin vellykkede afslutning af forhandlingerne om 2 lovgivningsforslag med henblik på at opbygge denne europæiske sundhedsunion:
en styrkelse af Det Europæiske Lægemiddelagenturs rolle i forbindelse med kriseberedskab og krisestyring med hensyn til lægemidler og medicinsk udstyr
et ajourført mandat til ECDC med henblik på at styrke ECDC's arbejde inden for overvågning, tidlig varsling, beredskab og indsats.
Vi står over for en alvorlig situation med hensyn til covid-19, men er nødt til at se fremad. Tiden er nu inde til at forberede sig på fremtiden og sikre, at vi er bedre forberedt. Vores nylige resultater med hensyn til at styrke kapaciteten i Det Europæiske Lægemiddelagentur og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme vil være afgørende i denne henseende.
Janez Poklukar, Sloveniens sundhedsminister
16. september 2021 oprettede Europa-Kommissionen Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA). HERA forventes at sikre udvikling, produktion og distribution af lægemidler, vacciner og andre medicinske modforanstaltninger (f.eks. handsker og masker). HERA suppleres af et forslag til Rådets forordning om beredskabsrammen vedrørende medicinske modforanstaltninger. Heri etableres bl.a. en ramme for at sikre tilgængeligheden af kriserelevante medicinske modforanstaltninger i tilfælde af en folkesundhedsmæssig krisesituation, overvågning af forsyningskæden og nødfinansiering.
I optakten til EPSCO-Rådet holdt formandskabet talrige møder om forordningsudkastet på teknisk plan og forelagde en række kompromisforslag. Mange ministre henviste i løbet af udvekslingen af synspunkter til erfaringerne fra den igangværende pandemi og behovet for at reagere hurtigt og kollektivt for at beskytte EU-borgerne. Det fælles indkøb af covid-19-vacciner blev fremhævet som en succeshistorie i denne forbindelse.
Med henblik på at afslutte drøftelserne om forslaget til Rådets forordning fremhævede delegationerne:
behovet for fælles reaktionskapaciteter på EU-plan, så der i en folkesundhedskrise hurtigst muligt kan sørges for tilstrækkelige, sikre, effektive og økonomisk overkommelige medicinske modforanstaltninger
betydningen af samarbejde med myndigheder i ikke-EU-lande, da en vellykket reaktion på sundhedstrusler ikke kan begrænses til EU-tiltag
EU's autonome rolle ved indkøb af medicinske modforanstaltninger og inddragelse af produktionsfaciliteter, viden og ressourcer fra hele EU
en passende rolle for medlemsstaterne i forvaltningen af HERA og relevansen af brugbare strukturer
Ud over orienteringerne om afslutningen af forhandlingerne om det udvidede mandat for EMA og ECDC orienterede formandskabet ministrene om status for en forordning om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik.
Kommissionen orienterede også ministrene om en rapport om gennemførelsen af en forordning om biocidholdige produkter og lægemiddelstrategien for Europa. Formandskabet og Kommissionen orienterede de delegerede om den europæiske kræfthandlingsplan, resultaterne af Verdenssundhedsforsamlingens overordentlige samling om pandemiberedskab og -reaktion og om WHO's rammekonvention om tobakskontrol (9. samling i partskonferencen).
Den franske delegation orienterede om det kommende formandskabs arbejdsprogram.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Det bør betale sig at arbejde. Vi kan ikke acceptere, at mennesker, der lægger al deres energi i deres job, stadig lever i fattigdom og ikke har råd til en anstændig levestandard. Dette direktiv vil være et stort fremskridt hen imod dette mål.
Den voldsomme stigning i infektioner, overbelastede hospitaler og nu opdagelsen af en muligvis mere smitsom ny variant kræver en resolut og koordineret indsats. Ved hjælp af fortsat vaccination, boosterdoser, adgang til behandling og koordinering af vaccinationscertifikatet kan vi komme gennem denne vanskelige fase i pandemien.