Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (sundhed)), 29. marts 2022

Vigtigste resultater

Efter en opdatering om Unionens reaktion på de sundhedsmæssige konsekvenser af krigen i Ukraine udvekslede ministrene synspunkter om de kommende udfordringer i forbindelse med EU's vaccinesolidaritetsstrategi.

Den medicinske og humanitære situation i Ukraine

Kommissionen orienterede delegationerne om den sundhedsmæssige og humanitære situation i Ukraine og de tiltag, som Unionen har iværksat, herunder navnlig oprettelsen af en solidaritetsmekanisme for overførsel af ukrainske patienter, adgang til vaccination mod smitsomme sygdomme, navnlig for børn, og initiativer vedrørende mental sundhed.

Ministrene gentog deres tilsagn om at støtte Ukraine og dets befolkning på sundhedsområdet, men også de tilgrænsende EU-medlemsstater, som står i forreste linje, når det gælder lægebehandling af ukrainske flygtninge.

• Uformel videokonference mellem sundhedsministrene, 15. marts 2022
• Modtagelse af dem, der flygter fra krigen i Ukraine: Europa rustes til at opfylde behovene (Europa-Kommissionen)

EU's vaccinesolidaritetsstrategi

2 år efter udbruddet af pandemien og et år efter iværksættelsen af vaccinationskampagner i Unionen drøftede medlemsstaterne ajourføringen af deres strategi for vaccineforsyning og -donation for at tackle de nye udfordringer med hensyn til vaccination mod covid-19.

Den epidemiologiske situation som følge af udbredelsen af sars-CoV-2 i Europa og på verdensplan er blevet bedre, og samtidig overstiger udbuddet af vacciner nu efterspørgslen i både medlemsstaterne og de lande, der modtager EU-donationer.

EU har forpligtet sig til at donere 700 millioner doser inden midten af 2022 for at støtte WHO's mål om at vaccinere 70 % af verdens befolkning. I marts 2022 havde medlemsstaterne allerede leveret mere end 400 millioner doser covid-19-vacciner til de lande, der havde det største behov, hvilket placerer Unionen som verdens største donor.

Deling af vacciner med lande, der har behov for dem, er fortsat et centralt mål for Unionens vaccinationsstrategi, men gennemførelsen heraf skal udvikles for at blive mere effektiv.

Mulige ændringer af EU's overordnede vaccinationsstrategi omfatter:

• tilpasning af kontrakter om indkøb af vacciner under hensyntagen til den store andel af den europæiske befolkning, der har fået den første vaccine, og den reserve af doser, som medlemsstaterne ligger inde med
• optimering af leveringsplaner for de doser, som er bestemt til donationer, og af lagerforvaltning i samarbejde med COVAX
• regelmæssig dialog med virksomhederne for at muliggøre sådanne tilpasninger.

Medlemsstaterne understregede også betydningen af at evaluere disse instrumenter i forhold til en fælles videnskabelig ekspertise og overvågning på EU-plan.

Endelig understregede medlemsstaterne behovet for hurtigst muligt at nå frem til en fælles vaccinationsstrategi, navnlig med hensyn til muligheden for bredere adgang til en fjerde dosis.

• Global solidaritet under covid-19-pandemien (baggrundsinformation)

Europæisk reaktion på sjældne sygdomme (uformel frokost)

Mere end 30 millioner EU-borgere har en sjælden sygdom. 95 % af dem er endnu ikke blevet behandlet eller deltager ikke i et passende behandlingsforløb.

I denne forbindelse drøftede ministrene muligheden for at styrke samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne og på EU-plan inden for sjældne sygdomme. Formandskabet ønskede denne debat, fordi det betragter styrkelse af Unionens indsats på dette område som et konkret eksempel på Unionens bidrag til folkesundheden for EU-borgerne.

Samarbejdet mellem medlemsstaterne og sundhedsinstitutioner om sjældne sygdomme er allerede afgørende for at hjælpe de berørte patienter, men andre værktøjer kan yderligere forbedre Unionens indsats. Ministrene drøftede navnlig rollen for det fremtidige europæiske sundhedsdataområde inden for bekæmpelse af sjældne sygdomme. Adgang til sundhedsdata af høj kvalitet inden for en sikker ramme kan således bidrage til at fremskynde adgangen til nye behandlinger, som er sikrere og individualiserede.

Eventuelt

Formandskabet orienterede om Rådets nyligt vedtagne afgørelse om bemyndigelse til på Den Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om en international aftale om pandemiforebyggelse, -beredskab og -indsats og om supplerende ændringer af det internationale sundhedsregulativ.

• En international traktat om pandemiforebyggelse og -beredskab (baggrundsinformation)
• Rådet giver grønt lys til at indlede forhandlinger om international pandemitraktat (pressemeddelelse, 3. marts 2022)

Formandskabet orienterede om de forskellige konferencer, der er blevet afholdt på sundhedsområdet siden januar 2022. Det nævnte konferencerne om sundhedssystemernes modstandsdygtighed (18. januar), digital sundhed (2. februar), sundhed på verdensplan (9. februar), sjældne sygdomme (28. februar) og antibiotisk resistens (7. marts) såvel som EPSCO-Rådets uformelle møde i Grenoble (10. februar) om opbygningen af en folkesundhedsunion.

Endelig orienterede formandskabet ministrene om de igangværende forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på at nå til enighed om en fælles holdning til forordningen om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler.

Rådet vedtog desuden uden debat punkterne på listen over ikkelovgivningsmæssige A-punkter.

Rådet vedtog en forordning om ændring af forordning (EF) nr. 138/2004 for så vidt angår regionale landbrugsregnskaber.

• Enighed om indsamling af regionale landbrugsdata (pressemeddelelse, 29. november 2021)
• Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 138/2004 for så vidt angår regionale landbrugsregnskaber