"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik
Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik), 14. marts 2022
Vigtigste resultater
Rådet drøftede situationen i Ukraine og de finansielle støtteforanstaltninger, der er vedtaget på europæisk plan med henblik på modtagelse af flygtninge.
Rådet vedtog desuden en generel indstilling til et udkast til direktiv om en bedre kønsfordeling i selskabsbestyrelser. Ministrene godkendte også konklusioner om Den Europæiske Revisionsrets særberetning om langtidsledighed, vedtog den fælles beskæftigelsesrapport 2022 og godkendte konklusionerne om den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst og den fælles beskæftigelsesrapport for 2022.
Ministrene deltog i to orienterende debatter med det formål at bidrage til realiseringen af Unionens fulde beskæftigelsespotentiale – en debat om bekæmpelse af forskelsbehandling i forbindelse med adgang til beskæftigelse og fremme af mangfoldighed på arbejdsmarkedet og en debat om ældres fulde deltagelse på arbejdsmarkedet.
Ukraine
Mennesker, som er fordrevet på grund af konflikten i Ukraine, skal både kunne modtage bistand til modtagelse og ledsagelse, adgang til arbejdsmarkedet og til en bolig og social støtte med særlig vægt på børn og personer med handicap. Ministrene udvekslede synspunkter efter Kommissionens forelæggelse af sit initiativ af 8. marts 2022. Initiativet, der kaldes CARE, har til formål at forny den budgetmæssige fleksibilitet og omfordeling, der blev indført i de europæiske socialfonde i 2020, for at finansiere denne bistand til flygtninge.
Kønsfordeling i selskabsbestyrelser
Da kvinder kun udgør 30,6 % af bestyrelsesmedlemmerne og 8,5 % af bestyrelsesformændene i Den Europæiske Union, ønsker Rådet at gøre fremskridt i retning af en EU-lovgivning, der skal forbedre kønsbalancen i disse organer. På samlingen i Bruxelles nåede ministrene til enighed om en holdning til dette udkast til direktiv, hvilket baner vejen for forhandlinger med Europa-Parlamentet med henblik på endelig enighed om teksten.
Direktivet har til formål at fastsætte et kvantitativt mål for det underrepræsenterede køn i børsnoterede selskabers bestyrelser. Hvis en virksomhed ikke opfylder de fastsatte mål, skal den udnævne eller vælge bestyrelsesmedlemmer ved hjælp af klare, neutrale og utvetydige kriterier.
Den enighed, der blev opnået i Rådet i dag, udgør et vigtigt skridt. Jeg opfordrer til en hurtig indledning af forhandlingerne med Europa-Parlamentet med henblik på at opnå en endelig vedtagelse af direktivet, som vil bidrage til at bekæmpe det glasloft, som kvinder stadig alt for ofte støder mod på arbejdspladsen.
Élisabeth Borne, Frankrigs arbejds-, beskæftigelses- og integrationsminister
Bekæmpelse af forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse og fremme af mangfoldighed på arbejdsmarkedet
På trods af de mange EU-regler, der skal sikre ligebehandling, mener over 50 % af EU-borgerne, at der fortsat er forskelsbehandling i deres land. Forskelsbehandling på arbejdspladsen skyldes navnlig fastlåste stereotyper, utilstrækkelig bevidstgørelse af arbejdsgivere og arbejdstagere om deres forpligtelser og rettigheder og utilstrækkelig gennemførelse af foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling. Ministrene udvekslede synspunkter om dette emne og drøftede navnlig andre foranstaltninger, der kan være nødvendige på EU-plan for at bekæmpe forskelsbehandling på beskæftigelsesområdet. Desuden drøftede de den rolle og de midler, som de nationale myndigheder bør tildeles for at sikre en effektiv gennemførelse af EU-reglerne.
Fremme af ældres fulde deltagelse på arbejdsmarkedet
Da beskæftigelsesfrekvensen for personer i alderen 55-64 år kun er på 59,6 % (ifølge data fra Eurostat), drøftede ministrene, hvilke foranstaltninger EU kan træffe for at øge deres deltagelse på arbejdsmarkedet og i uddannelse, og hvordan deres arbejdsmiljø og arbejdsvilkår kan tilpasses for at gøre det lettere at fastholde dem i beskæftigelse.
Formandskabet mindede om, at en kultur med livslang læring og investering i sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er to nøglefaktorer til at fastholde personer i beskæftigelse. I den forbindelse understreges i EU's strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen for perioden 2021-2027 behovet for at tilpasse arbejdsmiljøet og arbejdsvilkårene med henblik på at undgå, at folk udtræder af arbejdsmarkedet.
Den Europæiske Revisionsrets særberetning
Rådet godkendte konklusioner om Den Europæiske Revisionsrets særberetning om de foranstaltninger, som Den Europæiske Socialfond (ESF) siden 2014 har truffet for at bekæmpe langtidsledighed. I rapporten konkluderes det, at ESF-foranstaltningerne ikke altid er blevet tilpasset for at imødekomme langtidslediges specifikke behov. I konklusionerne opfordres medlemsstaterne til at tilbyde grundig individuel vurdering og vejledning til jobsøgende ved hjælp af alle tilgængelige ressourcer, herunder opkvalificerings- og omskolingsordninger, for at bidrage til at fjerne sociale og psykologiske hindringer for at komme i beskæftigelse igen.
Som led i det europæiske semester 2022 vedtog Rådet den fælles beskæftigelsesrapport for 2022 og godkendte konklusioner om den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst og den fælles beskæftigelsesrapport for 2022. Ministrene opfordrer i deres konklusioner medlemsstaterne til at tage hensyn til prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst og den fælles beskæftigelsesrapport og til at øge bestræbelserne på at gennemføre principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Formandskabet og Kommissionen orienterede delegationerne om det kommende sociale trepartstopmøde.
Europa-Kommissionen orienterede ministrene om gennemførelsen af EU's handlingsplan mod racisme, årsrapporten om ligestilling mellem kønnene, dens nylige meddelelse om en handlingsplan for udvikling af den sociale og solidariske økonomi, den europæiske børnegaranti og de nationale mål for beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse inden for rammerne af den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Formanden for Beskæftigelsesudvalget og formanden for Udvalget for Social Beskyttelse fremlagde udvalgenes arbejdsprogrammer for 2022.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Den enighed, der blev opnået i Rådet i dag, udgør et vigtigt skridt. Jeg opfordrer til en hurtig indledning af forhandlingerne med Europa-Parlamentet med henblik på at opnå en endelig vedtagelse af direktivet, som vil bidrage til at bekæmpe det glasloft, som kvinder stadig alt for ofte støder mod på arbejdspladsen.
