Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (socialpolitik)), 16. juni 2022

Vigtigste resultater

Platformsarbejde

Formandskabet forelagde en situationsrapport om status for det foreslåede direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde.

Målet med den foreslåede lovgivning er, at personer, der arbejder via digitale arbejdsplatforme, får den retlige beskæftigelsesstatus, der svarer til deres faktiske arbejdsordninger – og dermed nyder godt af de arbejdstagerrettigheder og sociale ydelser, de har ret til.

I dag arbejder over 28 millioner mennesker i EU via digitale arbejdsplatforme. Langt de fleste af disse er reelt selvstændige, men 5,5 millioner er – ifølge Europa-Kommissionens skøn – fejlagtigt klassificeret som selvstændige.

• Forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde (situationsrapport)

Det europæiske semester

Ministrene havde en orienterende debat om det europæiske semester og navnlig om forvaltningen heraf og de landespecifikke henstillinger for 2022. Resultatet af denne drøftelse og lignende debatter mellem økonomi- og finansministrene samt europaministrene vil indgå i drøftelserne på Det Europæiske Råds møde den 23.-24. juni. Det europæiske semester er en cyklus til koordinering af de økonomiske politikker og finans-, arbejdsmarkeds- og socialpolitikkerne i EU.

Rådet godkendte også de beskæftigelsesmæssige og socialpolitiske aspekter af disse landespecifikke henstillinger og godkendte udtalelsen fra Beskæftigelsesudvalget (EMCO) og Udvalget for Social Beskyttelse (SPC) om disse landespecifikke henstillinger for 2022 og deres vurderinger af gennemførelsen af henstillingerne fra 2019 og 2020.

• Det europæiske semester (baggrundsinformation)

Det sociale topmøde i Porto: et år senere

Ministrene drøftede medlemsstaternes nationale mål for at supplere de overordnede mål i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder (78 % af befolkningen i beskæftigelse i 2030, 60 % af den voksne befolkning, der deltager i efteruddannelse hvert år, og 15 millioner personer mindre i risiko for fattigdom eller social udstødelse).

• Socialt topmøde i Porto (mødeside)
• Sociale rettigheder i EU (baggrundsinformation)

Individuelle læringskonti

Rådet vedtog en henstilling om individuelle læringskonti. Målet er at hjælpe voksne i den arbejdsdygtige alder med at opgradere og tilpasse deres færdigheder i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling og målet i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder, som er, at mindst 60 % af alle voksne deltager i efteruddannelse hvert år senest i 2030.

Rådet henstiller, at medlemsstaterne overvejer at oprette individuelle læringskonti som et middel til at give den enkelte mulighed for at deltage i arbejdsmarkedsrelevant uddannelse og – hvis de beslutter at oprette individuelle læringskonti – at indføre en befordrende ramme.

• Rådets henstilling om individuelle læringskonti

Retfærdig omstilling til klimaneutralitet

For at afbøde de sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer i den europæiske grønne pagt, som er et sæt politiske initiativer, der skal gøre EU klimaneutralt i 2050, vedtog Rådet en henstilling, der har til formål at sikre, at Unionens omstilling til en klimaneutral og miljømæssigt bæredygtig økonomi senest i 2050 er retfærdig og ikke lader nogen i stikken.

Henstillingen indeholder retningslinjer med henblik på at yde støtte til beskæftigelse af høj kvalitet og et sikkert arbejdsmiljø. Den sætter også fokus på uddannelsesforanstaltninger og opfordrer f.eks. medlemsstaterne til at integrere de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af den grønne omstilling i udviklingen og gennemførelsen af relevante nationale strategier.

• Rådets henstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet

Procedure i forbindelse med sociale ubalancer

Formændene for EMCO og SPC orienterede delegationerne om deres udtalelse om et forslag fra Belgien og Spanien – fremsat i EPSCO-Rådet i oktober 2021 – om at styrke den sociale dimension af det europæiske semester gennem indførelse af en procedure i forbindelse med sociale ubalancer.

Beskæftigelse af personer med handicap

Ministrene drøftede, hvordan beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap kan øges. Det anslås, at en femtedel af EU's befolkning (i øjeblikket ca. 87 millioner personer) har en eller anden form for handicap. Personer med handicap mødes stadig af mange hindringer, når det drejer sig om at få adgang til deres rettigheder. I 2021 var eksempelvis kun 50,8 % af personer med handicap i beskæftigelse sammenlignet med 75 % af personer uden handicap. 37,6 % af personer med handicap var inaktive sammenlignet med 17,6 % af personer uden handicap.

I den forbindelse drøftede ministrene, hvordan hindringer for ansættelse af personer med handicap kan fjernes, og hvordan der gennem effektive foranstaltninger kan handles for at fremme deres erhvervsmæssige integration.

Eventuelt

Formandskabet orienterede delegationerne om status for udkastet til direktiv om passende mindstelønninger og den politiske aftale, der blev indgået 6. juni mellem medlemsstaterne og Europa-Parlamentet om en fælles holdning.

• Mindstelønninger: Rådet og Europa-Parlamentet når til foreløbig enighed om nyt EU-direktiv (pressemeddelelse)

Det orienterede også ministrene om udkastet til direktiv om lige løn for lige arbejde mellem kvinder og mænd, som Rådet vedtog sin generelle indstilling til 6. december.

Med hensyn til forslaget til direktiv om kønsfordeling i selskabsbestyrelser orienterede formandskabet om den politiske aftale mellem medlemsstaterne og Europa-Parlamentet, som det nåede frem til 7. juni.

• Rådet og Europa-Parlamentet når til enighed om at forbedre kønsfordeling i selskabsbestyrelser (pressemeddelelse)

Formandskabet orienterede også om direktivet om ligebehandling og revisionen af forordningerne om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Formandskabet orienterede ministrene om rapporten fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder om bekæmpelse af psykisk vold og tvangskontrol samt formandskabets konferencer.

Delegationerne blev også af Kommissionen orienteret om EU's initiativer på områderne beskæftigelse og sociale anliggender som reaktion på Ruslands angrebskrig mod Ukraine og gennemførelsen af dens LGBTIQ-strategi.

Den tjekkiske delegation orienterede delegationerne om arbejdsprogrammet for formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union (som starter 1. juli).