Skip to content
  • Rådet for Udenrigsanliggender

Rådet (udenrigsanliggender), 16.7.2018, 16. juli 2018

Vigtigste resultater

Libyen

Rådet drøftede Libyen efter den højtstående repræsentant Federica Mogherinis besøg i landet 14. juli, hvor hun indviede Den Europæiske Unions delegations lokaler i Tripoli. EU's udenrigsministre glædede sig over, at EU igen er permanent fysisk til stede i Libyen, hvilket understreger betydningen af EU's arbejde for landets stabilitet, sikkerhed og fremgang.

Hvad angår den politiske proces, mener vi, at arbejdet hen imod et valg bør fremskyndes, og vi støtter det. Vi mener også, at der må indføres passende forfatningsmæssige og retlige rammer, før valget afholdes. På den økonomiske front blev vi enige om, at vi bør styrke vores arbejde med FN for at sikre, at olieindtægterne kan fordeles på en gennemsigtig måde. Med hensyn til migration var vi enige om fortsat at fokusere på samarbejde og partnerskab med Libyen, men først og fremmest med FN's organisationer og Den Afrikanske Union. Federica Mogherini, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

Udenrigsministrene gentog deres støtte til FN-generalsekretærens særlige repræsentant, Ghassan Salamé. De bemærkede med tilfredshed, at den seneste tids krise i olieområdet var blevet løst, og understregede samtidig vigtigheden af at tackle årsagerne til den. De fremhævede også resultaterne af EU's arbejde med migration på stedet, navnlig støtten til OIM og UNHCR, som f.eks. har gjort det muligt for 28 000 migranter at vende frivilligt hjem til deres oprindelsesland.

Det Østlige Partnerskab

Rådet drøftede Det Østlige Partnerskab forud for ministermødet i Det Østlige Partnerskab i oktober. Udenrigsministrene bekræftede på ny EU's engagement i regionen, i reformdagsordenen og i de prioriteter, der blev fastsat som de "20 resultater for 2020", for at styrke økonomien, regeringsførelsen, konnektiviteten og samfundet. Rådet bekræftede den fortsatte relevans af den skræddersyede og differentierede tilgang, som giver de 6 lande (Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Republikken Moldova og Ukraine) mulighed for hver især at vælge det ønskede ambitionsniveau i deres forbindelser med EU.

Ministrene noterede sig de fremskridt, der er gjort i de 6 lande. De understregede også nødvendigheden af at fremskynde reformerne på områder som regeringsførelse, retsvæsen, korruptionsbekæmpelse, økonomiske reformer og erhvervsklima. De gav udtryk for særlig bekymring over situationen i Republikken Moldova.

Endelig betonede ministrene vigtigheden af at benytte partnerskabets 10-års jubilæum i 2019 som en lejlighed til at fremhæve EU's engagement i regionen.

Nordkorea

Under frokosten drøftede udenrigsministrene Den Demokratiske Folkerepublik Korea (DPRK). De gentog deres fulde tilsagn om at støtte bestræbelserne med henblik på en fuldstændig, kontrollerbar og uigenkaldelig atomafrustning af Den Koreanske Halvø og EU's vilje til at fremme skridt hen imod dette mål. I tråd med EU's politik om kritisk engagement understregede de også vigtigheden af fortsat at opretholde presset gennem sanktioner og samtidig holde kommunikationskanalerne åbne. De blev også enige om at tilskynde Nordkorea til at undertegne og ratificere traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger som et logisk skridt hen imod at omsætte de seneste positive politiske erklæringer til kontrollerbare og juridisk bindende forpligtelser.

Den Internationale Straffedomstol

Rådet vedtog konklusioner om Den Internationale Straffedomstol i anledning af 20-året for vedtagelsen af Romstatutten (17. juli). Rådet fremhæver Den Internationale Straffedomstols værdifulde bidrag til kampen mod straffrihed. I en tid, hvor den regelbaserede verdensorden er under øget pres, er det vigtigere end nogensinde at styrke det strafferetlige system. Rådet minder om, at EU har været en stærk støtte for domstolen, siden den blev oprettet, og har anvendt de instrumenter, der er til rådighed, til at bidrage til at øge støtten til domstolen. Disse konklusioner blev vedtaget uden drøftelse.

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Udenrigsanliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 27. januar 2024