"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet (almindelige anliggender (samhørighed)), 28. november 2024
Vigtigste resultater
Samhørighedspolitik og demografiske udfordringer
Som led i de igangværende drøftelser om samhørighedspolitikkens fremtid godkendte Rådet konklusioner om samhørighedspolitikkens rolle i håndteringen af de demografiske udfordringer i EU.
Konklusionerne supplerer Rådets tidligere konklusioner om samhørighedspolitikkens fremtid og har til formål at fungere som grundlag for Kommissionens arbejde med den næste lovgivningsmæssige ramme for samhørighedspolitikken.
Rådet erkender i sine konklusioner, at de demografiske udfordringer i væsentlig grad kan påvirke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og EU's modstandsdygtigheden og konkurrenceevnen som helhed.
Rådet understreger, at politiksvar på demografiske udfordringer bør være i overensstemmelse med EU's strategiske prioriteter, samtidig med at de også tager hensyn til lokale og regionale forhold, og udformes og gennemføres med aktiv inddragelse af nationale, regionale og lokale myndigheder. Rådet mener derfor, at samhørighedspolitikken bør spille en afgørende rolle i håndteringen af de demografiske ændringer i fremtiden.
Kommissionen opfordres til at undersøge forskellige støtteområder og styrke synergierne mellem fondene under samhørighedspolitikken efter 2027 for at tackle problemet, herunder ved at styrke integrerede territoriale tilgange.
Samhørighedspolitikken er en nøgleprioritet for det ungarske formandskab. Den forbedrer EU's konkurrenceevne og hjælper med at tackle de demografiske udfordringer som mange regioner i Europa står over for såsom affolkning og hjerneflugt. Med dagens konklusioner opfordrer vi indtrængende Kommissionen til at sikre, at samhørighedspolitikken vil spille sin fulde rolle i håndteringen af de demografiske udfordringer i fremtiden.
Tibor Navracsics, Ungarns minister for offentlig forvaltning og regionaludvikling
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Ministrene drøftede også hvordan samhørighedspolitikkens vigtigste aktiver kan styrkes, og hvordan den delte forvaltning af samhørighedsfondene kan forbedres i overensstemmelse med nærhedsprincippet i fremtiden. Udvekslingen af synspunkter var baseret på et baggrundsdokument fra formandskabet.
Under drøftelserne understregede ministrene den betydning, som de tillægger delt forvaltning, forvaltning på flere niveauer og partnerskabsprincippet i samhørighedspolitikken. De understregede behovet for at inddrage lokale og regionale interessenter i både udformningen og gennemførelsen af politikken for at sikre ejerskab og politikkens effektivitet. I den forbindelse argumenterede mange talere imod en mulig centralisering.
Vigtigheden af at bevare en stedbaseret tilgang og samhørighedspolitikkens langsigtede karakter blev også understreget samt behovet for at finde den rette balance mellem EU's strategiske prioriteter og udviklingsbehovene i alle regioner, navnlig de mindre udviklede regioner.
Nogle ministre var også åbne over for at give stærke incitamenter til gennemførelse af strukturreformer i medlemsstaterne og at styrke en resultatbaseret tilgang til samhørighedspolitikken uden dog at gå på kompromis med dens regionale dimension.
Under "Eventuelt" orienterede den tyske delegation ministrene om et uofficielt dokument, der støttes af fem medlemsstater, om territorial udformning og gennemførelsen af strukturfondsprogrammer.
Den litauiske delegation orienterede ministrene om en fælles erklæring fra fire medlemsstater om EU's regioner, der grænser op til Rusland og Belarus.
Mødedokumenter
Forberedende dokumenter
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.