Skip to content
  • Rådet for Almindelige Anliggender

Rådet (almindelige anliggender), 28. januar 2025

Vigtigste resultater

Formandskabet fremlagde sine prioriteter på området for Rådet (almindelige anliggender), og ministrene udvekslede synspunkter om retsstatssituationen i Portugal, Rumænien, Slovenien og Ungarn.

<p>Adam Szłapka, Polens europaminister</p>

Det polske formandskab kommer i en turbulent tid. Risiciene er reelle, så vi har et alvorligt ansvar. Vi vil arbejde hårdt sammen med andre EU-ministre i dette råd med udvidelse og forbindelserne mellem EU og UK og indlede drøftelser om EU's flerårige budget. EU's udvidelse er afgørende, og vi er opsatte på at fremskynde denne proces, både i den østlige retning – Ukraine, Moldova – og på Vestbalkan.

<p>Adam Szłapka, Polens europaminister</p>

Adam Szłapka, Polens europaminister

Formandskabets prioriteter

Det polske formandskab fremlagde sine prioriteter for sin formandskabsperiode. Den vigtigste prioritet er sikkerhed i dens 7 dimensioner: den ydre og indre sikkerhed og sikkerhed med hensyn til information, økonomi, energi, fødevarer og sundhed. I den forbindelse har det polske formandskab fastlagt følgende overordnede prioriteter for sit halvår:

  • forsvar og sikkerhed
  • beskyttelse af mennesker og grænser
  • bekæmpelse af udenlandsk indblanding og desinformation
  • sikring af sikkerhed og erhvervsfrihed
  • energiomstilling
  • konkurrencedygtigt og modstandsdygtigt landbrug
  • sundhedssikkerhed

For så vidt angår Rådet (almindelige anliggender) vil arbejdet fokusere på at beskytte retsstatsprincippet, EU's udvidelse og interne reformer, bekæmpe udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, styrke den demokratiske modstandsdygtighed i EU og dets nabolande, udvikle samarbejdet med UK og skabe grundlaget for forhandlingerne om den nye flerårige finansielle ramme (FFR).

Den årlige dialog om retsstatsprincippet

Som led i den årlige dialog om retsstatsprincippet havde ministrene en omfattende udveksling af synspunkter om retsstatssituationen i Portugal, Rumænien, Slovenien og Ungarn.

Dette var 11. runde af landespecifikke drøftelser efter dem, der blev afholdt i november 2020, april og november 2021, april og december 2022, marts og oktober 2023 og januar, maj og november 2024.

Kommissionen fremlagde under debatten og for hver medlemsstat de vigtigste resultater i det respektive landespecifikke kapitel i sin årsrapport om retsstatsprincippet 2024. Den berørte medlemsstat fremlagde derefter de vigtigste udviklinger på nationalt plan og særlige aspekter ved deres nationale rammer for retsstatsprincippet. Dette blev efterfulgt af en runde af bemærkninger og spørgsmål, hvor andre delegationer havde mulighed for at udveksle erfaringer og bedste praksis i forbindelse med nævnte udviklinger.

En anden landespecifik drøftelse forventes at finde sted på samlingen i Rådet (almindelige anliggender) 27. maj 2025 med fokus på Slovakiet, Finland, Sverige og Belgien.

Eventuelt

Den franske delegation rejste spørgsmålet om integriteten af valgprocesser i Europa, især i forbindelse med en stigende trussel om udenlandsk indblanding.

Den tjekkiske delegation forelagde et uofficielt dokument, der understregede betydningen af yderligere at fremme Ukraines og Moldovas gradvise integration i EU's indre marked.

Mødedokumenter

Forberedende dokumenter

Resultatdokumenter

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Almindelige Anliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 29. januar 2025