"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet for Almindelige Anliggender, 24. september 2024
Vigtigste resultater
Formandskabets prioriteter
Det ungarske formandskab fremlagde prioriteterne for sin formandskabsperiode fra 1. juli til 31. december 2024.
Det ungarske formandskab har fastlagt følgende overordnede prioriteter for sit halvår:
en ny aftale om europæisk konkurrenceevne
styrkelse af den europæiske forsvarspolitik
en sammenhængende og meritbaseret udvidelsespolitik
opdæmning af ulovlig migration
udformning af den fremtidige samhørighedspolitik
en landbrugercentreret EU-landbrugspolitik
håndtering af demografiske udfordringer
Hvad angår Rådet for Almindelige Anliggender vil formandskabet bl.a. arbejde videre med gennemførelsen af den strategiske dagsorden, retsstatsprincippet, gennemsigtighed og integritet, demokratisk modstandsdygtighed, Europas fremtid, udvidelse, bekæmpelse af antisemitisme og tiltag til støtte for jødisk liv, forbindelserne mellem EU og UK, forbindelserne mellem EU og Schweiz og associeringsaftalerne med Andorra og San Marino.
En af det ungarske formandskabs vigtigste prioriteter er at føre en meritbaseret, afbalanceret og troværdig udvidelsespolitik. Vi sigter mod at sætte nyt skub i integrationsprocessen på Vestbalkan i erkendelse af, at EU ikke er fuldstændigt, uden at de er med. Vi forventer at gøre mærkbare fremskridt med disse kandidatlandes tiltrædelse af EU ved at uddybe samarbejdet gennem det kommende topmøde mellem EU og Vestbalkan og det europæiske politiske fællesskab.
Som led i Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet havde ministrene en drøftelse om den generelle udvikling vedrørende retsstatssituationen i EU med udgangspunkt i Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2024.
Debatten omfattede fire områder i forbindelse med retsstatssituationen: retssystemer, rammer for bekæmpelse af korruption, mediepluralisme og -frihed samt andre institutionelle spørgsmål i forbindelse med kontrolforanstaltninger.
Under drøftelsen glædede ministrene sig over de samlet set gode fremskridt med hensyn til at efterkomme Kommissionens henstillinger og medtagelsen af kandidatlandene i dette års rapport. De gentog deres støtte til øvelsen som et nyttigt redskab til at styre nationale reformer og anså det for vigtigt at fortsætte dialogen under fuld overholdelse af principperne om objektivitet, ikkeforskelsbehandling og ligebehandling af alle medlemsstater.
Rådet forventes at have en landespecifik drøftelse på samlingen i Rådet for Almindelige Anliggender i november med fokus på udviklingen i Malta, Nederlandene, Østrig og Polen.
Ministrene udvekslede også synspunkter om den overordnede tendens i retsstatssituationen i Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien. Ministre fra de pågældende lande deltog i samlingen.
Retsstatsprincippet spiller en central rolle i udvidelsesprocessen som en grundlæggende betingelse for EU-medlemskab. I år blev Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien som de kandidatlande, der er længst fremme i tiltrædelsesprocessen og med hensyn til deres niveau af forberedelse, hvad angår retsstatsområdet, for første gang medtaget i Kommissionens rapport om retsstatssituationen.
På denne baggrund havde ministrene en generel udveksling om retsstatsspørgsmål med disse kandidatlande på basis af det horisontale kapitel i Kommissionens 2024-rapport. De roste de omfattende reformer, som de fire kandidatlande har gennemført eller indledt for at styrke retsstatsprincippet, og opfordrede dem til at fortsætte deres reformbestræbelser, mens de forbereder sig på EU-medlemskab.
Drøftelsen fokuserede udelukkende på de generelle tendenser på retsstatsområdet, og der blev ikke udsendt nogen formelle konklusioner efter debatten. Drøftelserne om retsstatsprincippet i de enkelte kandidatlande vil fortsat finde sted inden for rammerne af udvidelsesprocessen.
Rådet påbegyndte forberedelserne til Det Europæiske Råds møde 17.-18. oktober 2024 ved at drøfte et forslag til kommenteret dagsorden.
På mødet i oktober skal EU's ledere drøfte Ruslands angrebskrig mod Ukraine og situationen i Mellemøsten. De skal også have en første udveksling af synspunkter om Mario Draghis rapport om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne. Andre mulige emner er migration samt sikkerhed og forsvar.
Som led i det europæiske semester 2024 vil Det Europæiske Råd blive opfordret til at godkende de integrerede landespecifikke henstillinger.
Under "Andre punkter" skal lederne gøre status over forberedelserne til COP29-møderne om klimaændringer og COP16 om biologisk mangfoldighed. De vil muligvis også behandle specifikke udenrigspolitiske spørgsmål alt efter situationen, herunder udviklingen i Georgien og Moldova.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
