"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Ministrene udvekslede synspunkter om EU's udvidelsesproces og godkendte Rådets konklusioner om udvidelse.
Rådets konklusioner dækker de seks partnere på Vestbalkan, Tyrkiet, Ukraine, Republikken Moldova og Georgien. De vurderer situationen i hvert af EU's partnerlande og udstikker retningslinjer for reformprioriteterne.
Rådets konklusioner om udvidelsen sender et stærkt budskab om støtten til vores partneres bestræbelser på at gøre fremskridt på vejen mod tiltrædelse baseret på princippet om egen fortjeneste. En afbalanceret og troværdig udvidelse har været en nøgleprioritet for det ungarske formandskab, og vi glæder os meget over det fornyede momentum i processen og de betydelige fremskridt, der er gjort i løbet af vores mandatperiode. Disse konklusioner vil sætte kraftigt skub i udvidelsen i og uden for Vestbalkan i de kommende år.
Ministrene udvekslede synspunkter om en styrkelse af forbindelserne mellem EU og UK. Drøftelserne fandt sted i lyset af forberedelserne på teknisk plan med henblik på at undersøge mulighederne for at uddybe forbindelserne med UK, hvor der også tages hensyn til UK's røde linjer.
Under drøftelserne hilste ministrene UK's ønske om at styrke det strategiske samarbejde med EU velkommen. De understregede, hvor vigtigt det er, at der samarbejdes med Det Forenede Kongerige som en ligesindet partner og allieret, især i den aktuelle geopolitiske kontekst. De udtrykte åbenhed over for at overveje konkrete idéer fra UK om at bygge videre på det eksisterende samarbejde og arbejde med en pakkeløsning i en pragmatisk ånd og styret af de centrale principper, som Det Europæiske Råd fastlagde i 2017.
I den forbindelse fremhævede de især behovet for at sikre balance mellem rettigheder og forpligtelser og sammenhæng med EU's forbindelser med andre tredjelande samt de fire friheders udelelighed og uafhængigheden med hensyn til EU's beslutningstagning. De mindede også om, at en fuldstændig og troværdig gennemførelse af de eksisterende aftaler er påkrævet som et nødvendigt solidt grundlag for den fremtidige dagsorden, og at der er behov for at sikre politisk styring fra Rådets side i denne proces.
Ministrene mente, at den aktuelle geopolitiske situation kræver et tæt samarbejde med UK på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område som et prioriteret område. Flere andre prioriterede områder blev nævnt i drøftelserne, f.eks. ungdomsudvekslinger, fiskeri og energi, som anses for at være afgørende for at fremme partnerskabet med UK.
Andre områder, f.eks. forbindelse til emissionshandelssystemet samt sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, kan også drøftes med forbehold af de principper, som Det Europæiske Råd godkendte i 2017.
Kommissionen orienterede ministrene om forhandlingerne om en bred pakke af foranstaltninger, der skal modernisere og uddybe de bilaterale forbindelser mellem EU og Schweiz.
De vigtigste elementer i den pakke, der er under forhandling, er bl.a.:
institutionelle bestemmelser og statsstøtteregler i gældende og kommende aftaler med Schweiz vedrørende det indre marked
en aftale, der giver Schweiz mulighed for at deltage i EU-programmer, herunder Horisont Europa
en aftale om Schweiz' faste finansielle bidrag til social og økonomisk samhørighed i EU
aftaler om el, fødevaresikkerhed og sundhed
Under drøftelserne hilste ministrene de fremskridt, der er gjort under forhandlingerne, velkommen og opfordrede Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på en vellykket afslutning inden udgangen af 2024.
Ministrene udvekslede synspunkter om Europas fremtid med fokus på kapitlet om styrkelse af governance i Mario Draghis rapport om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne. Kapitlet indeholder en række overvejelser og specifikke forslag vedrørende EU's institutionelle struktur og funktionsmåde med sigte på at omlægge EU's arbejde på områder, hvor EU-indsatsen har størst merværdi, fremskynde arbejdet på prioriterede områder og forenkle reglerne.
Under drøftelserne understregede ministrene behovet for at forenkle EU-lovgivningen og mindske den reguleringsmæssige byrde for virksomhederne, navnlig for små og mellemstore virksomheder. De støttede også strømlining og bedre koordinering af EU's processer for bedre at kunne opfylde målene på konkurrenceevneområdet.
Der var opbakning til at undersøge alle muligheder i traktaterne for at gøre EU mere smidigt, og flere ministre støttede en udvidet anvendelse af kvalificeret flertal på visse områder. Andre ministre var dog forbeholdne og understregede, at det er vigtigt at bevare EU's enhed og tage hensyn til medlemsstaternes betænkeligheder på følsomme områder.
Formandskabet gav også et overblik over drøftelserne i de forskellige rådssammensætninger i forbindelse med fremtiden for visse EU-politikker.
Rådet godkendte sit 18-månedersprogram, der dækker perioden fra 1. januar 2025 til 30. juni 2026.
Programmet er udarbejdet af det kommende polske, danske og cypriotiske formandskab og den højtstående repræsentant, hvad angår Udenrigsrådet, i samarbejde med Kommissionen.
Under "Eventuelt" orienterede formandskabet ministrene om status for oprettelsen af det interinstitutionelle etiske organ og om Rådets drøftelser om rapporten fra Sauli Niinistö om styrkelse af Europas civile og militære beredskab.
Kommissionen orienterede Rådet om forhandlingerne om revisionen af rammeaftalen fra 2010 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen.
Rådet vedtog desuden uden debat punkterne på listerne over lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige A-punkter.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
