Forordning om kunstig intelligens

Hvad AI-forordningen er

AI-forordningen har til formål at sikre, at systemer med kunstig intelligens (AI) udvikles og anvendes ansvarligt. Reglerne pålægger udbydere og anvendere af AI-teknologier forpligtelser og regulerer godkendelse af systemer med kunstig intelligens på EU's indre marked.

Lovgivningen omhandler risici i forbindelse med AI, f.eks. skævheder, forskelsbehandling og ansvarlighedsmangler, fremmer innovation og tilskynder til anvendelse af AI.

Som verdens første AI-lovgivning kan EU's regler fastsætte en global standard for AI-regulering, ligesom den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) har gjort for databeskyttelse, og fremme etisk, sikker og pålidelig kunstig intelligens på verdensplan.

Større risiko, strengere regler

AI-forordningen omhandler de risici, der er forbundet med specifikke anvendelser af AI, kategoriserer dem i fire risikoniveauer og fastsætter forskellige regler i overensstemmelse hermed.

Klik eller tryk på eksemplerne i pyramiden nedenfor for at se det risikoniveau, som de udgør, og de regler, der gælder for dem.

AI-forordningens fire risikoniveauer og de hertil svarende regler er:

Minimale eller ingen risici

De fleste AI-systemer udgør ikke nogen risiko. AI-baserede spil eller spamfiltre kan anvendes frit. De er ikke reguleret eller berørt af EU's AI-forordning.

Begrænsede risici

AI-systemer, der kun udgør begrænsede risici, f.eks. chatbots eller AI-systemer, som genererer indhold, er underlagt gennemsigtighedsforpligtelser, f.eks. at oplyse brugerne om, at deres indhold er genereret af AI, så de kan træffe informerede beslutninger om videre anvendelse.

Høj risiko

Højrisiko-AI-systemer, f.eks. AI-systemer, der anvendes til sygdomsdiagnoser, selvkørende biler og biometrisk identifikation af personer, der er involveret i kriminelle aktiviteter eller strafferetlige efterforskninger, skal opfylde strenge krav og forpligtelser for at få adgang til EU-markedet. Disse krav og forpligtelser omfatter grundig prøvning, gennemsigtighed og menneskeligt tilsyn.

Uacceptable risici

AI-systemer, der udgør en trussel mod menneskers sikkerhed, rettigheder eller levebrød, er forbudt i EU. De omfatter kognitiv adfærdsmanipulation, forudsigende politiarbejde, følelsesgenkendelse på arbejdspladsen og i uddannelsesinstitutioner og sociale pointsystemer. Med visse begrænsede undtagelser er det også forbudt at anvende systemer til biometrisk fjernidentifikation i realtid, f.eks. retshåndhævende myndigheders ansigtsgenkendelse i det offentlige rum.

AI til almen brug

AI-modeller til almen brug ligger til grund for AI-systemer, der er i stand til at udføre en bred vifte af opgaver, f.eks. tekstgenerering og billedgenkendelse, i forskellige applikationer.

AI-modeller til almen brug, som ikke udgør systemiske risici, er underlagt begrænsede krav, f.eks. gennemsigtighedsforpligtelser, mens AI-modeller til almen brug med systemiske risici skal overholde strengere regler.

Forvaltningsstruktur

For at sikre korrekt håndhævelse opretter AI-forordningen flere forvaltningsorganer:

• et AI-kontor i Europa-Kommissionen for at håndhæve fælles regler i EU
• et videnskabeligt panel af uafhængige eksperter til at støtte håndhævelsesaktiviteter
• et AI-udvalg med repræsentanter for medlemsstaterne til at rådgive og bistå Kommissionen og medlemsstaterne i forbindelse med en ensartet og effektiv anvendelse af AI-forordningen
• et rådgivende forum for interessenter til at stille teknisk ekspertise til rådighed for AI-udvalget og Kommissionen

Sanktioner

Lovgivningen fastsætter bøder for overtrædelse af reglerne.

Sanktionerne er baseret på en procentdel af virksomhedens samlede omsætning i det foregående år eller et bestemt beløb, alt efter hvad der er højest. SMV'er og nyetablerede virksomheder pålægges forholdsmæssige bøder.

Støtte til innovation

Formålet med AI-forordningen er ikke kun at forbedre den effektive håndhævelse af den eksisterende lovgivning om grundlæggende rettigheder og sikkerhed. Den skal også fremme investeringer og innovation inden for AI i EU og lette udviklingen af et indre marked for AI-anvendelser.

Reglerne omfatter derfor yderligere bestemmelser til støtte for innovation inden for AI i EU. Det ledsages også af andre initiativer, bl.a. den koordinerede plan for kunstig intelligens, som skal sætte skub i investeringerne i AI i Europa.

Rådets arbejde med AI

I oktober 2020 drøftede Det Europæiske Råd den digitale omstilling.

Med hensyn til AI opfordrede EU's ledere Kommissionen til:

• at foreslå metoder til at øge de europæiske og nationale offentlige og private investeringer i forskning i, innovation inden for og anvendelse af kunstig intelligens
• at sikre bedre koordinering og flere netværk og synergier mellem europæiske forskningscentre baseret på topkvalitet
• at opstille en klar, objektiv definition af højrisikosystemer for kunstig intelligens

I april 2021 offentliggjorde Kommissionen et forslag til forordning med henblik på at harmonisere reglerne for kunstig intelligens (AI-forordningen) og en koordineret plan, der omfatter en række fælles tiltag for Kommissionen og medlemsstaterne. Dette regelsæt har til formål at forbedre tilliden til kunstig intelligens og fremme udviklingen og opdateringen af AI-teknologi.

Rådet drøftede den foreslåede forordning i oktober 2021 og fremhævede på den ene side de betydelige samfundsmæssige og økonomiske fordele, som kunstig intelligens kan have på tværs af en lang række sektorer, og på den anden side behovet for at beskytte privatlivets fred og garantere sikkerhed og tryghed.

Rådet vedtog sin holdning til nye regler for AI 6. december 2022. Rådet ønsker sikker, lovlig og pålidelig AI, der respekterer de grundlæggende rettigheder.

• Forordning om kunstig intelligens: Rådet opfordrer til fremme af sikker AI, der respekterer grundlæggende rettigheder (pressemeddelelse, 6. december 2022)

9. december 2023 nåede forhandlerne efter tre dages "maraton"-forhandlinger i Rådet og Europa-Parlamentet til foreløbig enighed om AI-forordningen.

Forordningen blev formelt vedtaget af Rådet 21. maj 2024 og trådte i kraft 1. august 2024.

• Forordning om kunstig intelligens (AI): Rådet giver endeligt grønt lys for de første AI-regler på verdensplan (pressemeddelelse, 21. maj 2024)
• Forordning om kunstig intelligens: Rådet og Parlamentet indgår en aftale om verdens første regler for AI (pressemeddelelse, 9. december 2023)

13. marts 2026 nåede Rådet til enighed om sin holdning til Europa-Kommissionens forslag om at strømline visse regler om AI. En del af holdningen bestod i at indsætte en ny bestemmelse i AI-forordningen, der forbyder AI-praksis, som omfatter generering af seksuelt og intimt indhold uden samtykke eller materiale med seksuelt misbrug af børn.

Rådets formandskab og Europa-Parlamentets forhandlere nåede 7. maj 2026 til foreløbig enighed om forslaget.

• Kunstig intelligens: Rådet og Parlamentet enes om at forenkle og strømline reglerne (pressemeddelelse, 7. maj 2026)

Se også

• Tidslinje – Internationale topmøder om kunstig intelligens
• En europæisk tilgang til kunstig intelligens (Europa-Kommissionen)