Luftkvalitet: nye strengere grænser for forurenende emissioner

8. december 2016 vedtog Rådet et nyt direktiv for at mindske luftforureningen. De nye regler fastsætter strengere nationale grænseværdier for emissioner af nogle af de farligste luftforurenende stoffer.

Formålet er at mindske de sundhedsrisici og miljøvirkninger, som luftforurening fører med sig. Med dette direktiv anslås det, at antallet af tidligedødsfald som følge af luftforurening i EU vil være næsten halveret i 2030 (sammenlignet med 2005).

Direktivet tilpasser også EU-retten til internationale forpligtelser (efter revisionen af Göteborgprotokollen i 2012).

"De nye regler vil redde menneskeliv og forbedre EU-borgernes sundhed. Gennemførelsen vil kræve et betydeligt engagement fra medlemsstaternes side, men vi er rede til denne udfordring. Sundheds- og miljøbeskyttelse er den indsats værd, som det kræver."

László Sólymos, Slovakiets miljøminister og formand for Rådet

Forurenende stoffer

Reglerne omfatter emissioner af fem forurenende stoffer: svovldioxid, nitrogenoxider, andre flygtige organiske forbindelser end metan, ammoniak og fine partikler.

Nationale emissionsgrænser

Direktivet sætter loft for hvert land over de maksimalt tilladte emissioner pr. år. Grænseværdierne for de enkelte forurenende stoffer, der vil gælde hvert år fra 2020 til 2029, er identiske med dem, som medlemslandene allerede har forpligtet sig til i den reviderede Göteborgprotokol. Der er vedtaget nye strengere reduktioner fra 2030.

Emissionsniveauer for 2025

For de enkelte medlemslande vil der blive identificeret vejledende emissionsniveauer for 2025. De fastlægges ud fra et lineært forløb frem mod de emissionsgrænser, der skal gælde fra 2030. Medlemslandene har dog mulighed for at følge et ikkelineært forløb, hvis det er mere effektivt.

Hvis medlemslandene afviger fra det planlagte forløb, skal de give en begrundelse og forklare, hvilke tiltag de vil iværksætte for at komme tilbage på rette spor.

Fleksibilitet

Der er under visse omstændigheder mulighed for en vis fleksibilitet med hensyn til overholdelse af grænseværdierne. Hvis et medlemsland f.eks. ikke kan opfylde sit tilsagn et år på grund af en usædvanlig kold vinter eller tør sommer, har dette land mulighed for at beregne gennemsnittet af de årlige emissioner for det pågældende år, det foregående år og det efterfølgende år.

Tidsplan og næste skridt

Kommissionen forelagde sit forslag som led i "luftkvalitetspakken" i december 2013. Sagen behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet og Europa-Parlamentet nåede til enighed om en kompromistekst i juni 2016.

Efter afstemningen i Europa-Parlamentet ved førstebehandlingen i november 2016 er vedtagelsen i Rådet og undertegnelsen fra de to institutioners side de sidste skridt i sagsgangen. Direktivet, der offentliggøres i EU-Tidende inden længe, træder i kraft 31. december 2016.

• Direktiv om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer
• Luftkvalitet: aftale om strengere grænser for forurenende emissioner