Mere gennemsigtighed og forudsigelighed på jobbet: foreløbig enighed mellem det rumænske formandskab for Rådet og Europa-Parlamentet

Det rumænske formandskab for Rådet og Europa-Parlamentet nåede til foreløbig enighed om et direktiv, der sigter mod at gøre arbejdsvilkårene i hele EU mere gennemsigtige og forudsigelige. Enigheden vil nu blive forelagt medlemslandenes repræsentanter i EU-Rådet til godkendelse.

Målet med den nye lov er at imødegå de udfordringer på arbejdsmarkedet, der skyldes demografisk udvikling, digitalisering og nye former for ansættelse. Når den vedtages, ophæver den direktivet om en skriftlig erklæring fra 1991 og indfører nye minimumsrettigheder og nye regler om de oplysninger, bl.a. indhold, form og frister, som arbejdstagere skal modtage om deres arbejdsvilkår.

Nye former for arbejde skaber muligheder, men også usikkerhed med hensyn til arbejdstageres rettigheder og social beskyttelse. Direktivet indfører et sæt minimumsrettigheder, der skal øge sikkerheden og forudsigeligheden i forholdet mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Marius-Constantin Budăi, Rumæniens arbejdsminister og minister for social retfærdighed

Det kommende direktiv kræver, at arbejdsgivere oplyser arbejdstagerne om væsentlige punkter i ansættelsesforholdet som f.eks.:

• identiteten på parterne i ansættelsesforholdet, arbejdsstedet og arbejdets art
• begyndelsesgrundlønnen og varigheden af ferie med løn
• varigheden af en normal arbejdsdag eller -uge, når arbejdsmønstret er forudsigeligt.

Hvis arbejdsmønstret er helt eller overvejende uforudsigeligt, skal arbejdsgiverne også oplyse arbejdstagerne om de referencetimer og -dage, hvor de kan pålægges at arbejde, det minimumsvarsel, som arbejdstageren skal modtage før arbejdets start og antal garanterede betalte arbejdstimer.

I den foreløbige enighed fastsættes en række yderligere minimumsrettigheder for arbejdstagere, herunder retten til:

• sideløbende at tage beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver
• at begrænse prøvetiden til højst 6 måneder, hvor en længere varighed kun er tilladt, hvis det er i arbejdstagerens interesse eller begrundet i beskæftigelsens art
• til efter 6 måneders tjeneste hos samme arbejdsgiver at anmode om ansættelse med mere forudsigelige og sikre arbejdsvilkår
• at modtage gratis uddannelse, når det er påkrævet i EU-lovgivning eller national lovgivning.

Ifølge enigheden er alle arbejdstagere, der arbejder mere end 3 timer om ugen i 4 uger (dvs. mere end 12 timer om måneden), omfattet af direktivet. Hvis det er berettiget af objektive grunde, kan det undlades at anvende nogle af direktivets bestemmelser på visse grupper arbejdstagere, f.eks. tjenestemænd, de væbnede styrker, beredskabstjenester og retshåndhævende myndigheder.

Baggrund og næste skridt

Kommissionen forelagde sit forslag i december 2017. I juni 2018 vedtog Rådet sin holdning, som dannede grundlag for forhandlingerne med Europa-Parlamentet. Den foreløbige enighed vil nu blive gennemgået af Rådets Faste Repræsentanters Komité, som skal godkende den. Den formelle afstemning i både Rådet og Europa-Parlamentet følger på et senere tidspunkt.

• Rådets generelle indstilling
• Forslag fra Kommissionen