Sådan fungerer EU's skattepolitik

Hvad er beskatning?

Beskatning spiller en central rolle med hensyn til at opretholde et lands sociale samhørighed og suverænitet og fungerer som den finansielle rygrad for en effektiv regeringsførelse.

Offentlige indtægter er den vigtigste kilde til finansiering af vigtige offentlige funktioner, bl.a. uddannelse, sundhedspleje, velfærd, sikkerhed, forskning og offentlige infrastruktursystemer.

Skatteindtægter sætter også lande i stand til at finansiere vigtige beslutninger, som har indflydelse på både økonomien og samfundet.

I EU kommer næsten 90 % af de nationale regeringers indtægter fra skatter. Dette viser, hvor vigtigt det er at sikre, at skattesystemerne i medlemsstaterne er i stand til at generere de nødvendige indtægter. Hvis skatteindtægterne er utilstrækkelige, kan et land være nødt til at optage lån, hvilket fører til fremtidige gældsforpligtelser.

Beskatningsformer i EU

EU kan ikke og pålægger ikke borgere eller virksomheder skatter. Dette ansvar ligger udelukkende hos de enkelte medlemsstater.

Det betyder, at det skattebeløb, som europæerne betaler, fastsættes af deres nationale regeringer.

Skatter kan inddeles i to hovedkategorier: direkte og indirekte skatter.

Direkte beskatning

personlig indkomstskat

selskabsskat (virksomhedsskat)

Indirekte beskatning

merværdiafgift (moms)

punktafgifter på alkohol, tobak og energi

Direkte beskatning

Direkte skatter pålægges en person eller et selskab (virksomhed). Det kan f.eks. være indkomstskat, selskabsskat og ejendomsskat.

EU-lovgivningen på dette område er begrænset til at tilpasse (harmonisere) specifikke aspekter af medlemsstaternes lovgivning. Dette kan kun gøres i det omfang, det er nødvendigt for at forbedre den måde, EU's indre marked fungerer på, og for at tackle fælles grænseoverskridende udfordringer, f.eks. skatteunddragelse eller aggressiv skatteplanlægning.

Indirekte beskatning

Indirekte skatter pålægges en transaktion. Eksempler på sådanne skatter er merværdiafgift (moms) på salg af varer og tjenesteydelser eller punktafgifter på alkohol, tobaksvarer og energi. I disse tilfælde betaler forbrugeren afgiften som en del af købsprisen, og sælgeren overfører det skyldige afgiftsbeløb til myndighederne.

EU-lovgivningen på dette område indebærer ofte harmonisering af de nationale lovgivninger. Hvis skattereglerne for salg af varer og tjenesteydelser varierer meget i EU, kan dette forvride konkurrencen mellem virksomhederne og gøre grænseoverskridende handel vanskeligere.

Hvorfor er der brug for en EU-skattepolitik?

Skatter spiller en afgørende rolle for prisen på varer og tjenesteydelser, og de påvirker også investorernes og forbrugernes adfærd. Skattepolitik kan derfor sætte gang i produktiviteten og fremme investeringer og innovation.

EU's økonomier står over for indvirkningen af store globale forandringer, bl.a. demografiske ændringer, digitalisering og globalisering, og virkningerne af klimaændringer, genopretningen efter covid-19 og konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine.

Disse udfordringer påvirker skattesystemernes modstandsdygtighed og skaber dermed et stigende behov for tilpasning til den igangværende og fremtidige økonomiske udvikling.

Det er nødvendigt at inddrage EU for at sikre, at skatteregler og -politikker er forenelige med EU's indre markeds funktion. Denne tilpasning er afgørende for fuldt ud at udnytte det indre markeds potentiale til gavn for over 400 millioner EU-borgere og millioner af virksomheder.

EU's beskatningsmål

• Finansiering af EU-budgettet

EU's seneste beskatningstiltag

EU arbejder på skattelovgivning for at støtte konkurrenceevne og vækst,strømline forretningsaktiviteter i hele EU, reducere efterlevelsesomkostningerne, forbedre skatteprocedurerne og bekæmpe skattesvig.

Denne lovgivningsindsats skal skabe mere retfærdige og effektive skatteforhold, bl.a.:

• undgåelse af dobbeltbeskatning af grænseoverskridende investeringer
• nedbringelse af omkostningerne for grænseoverskridende virksomheder
• bekæmpelse af skatteundgåelse
• beskatning i den digitale tidsalder
• modernisering af momssystemet
• styrkelse af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne

Undgåelse af dobbeltbeskatning af grænseoverskridende investeringer

Når en EU-borger investerer i værdipapirer i en anden medlemsstat, er de modtagne betalinger underlagt kildeskat i bopælslandet og i den medlemsstat, hvor investeringen foretages.

For at undgå dobbeltbeskatning skal den ikkehjemmehørende investor efterfølgende indgive en anmodning om tilbagebetaling af den overskydende skat, der er indeholdt i kildestaten. Disse tilbagebetalingsprocedurer er typisk besværlige, tidskrævende og dyre.

For at rette op på dette vedtog Rådet 10. december 2024 direktivet om hurtigere og sikrere lempelse af overskydende kildeskat (kendt som FASTER).

De nye regler vil:

• indføre to hasteprocedurer, der supplerer den eksisterende standardprocedure for tilbagebetaling: en procedure for lempelse ved kilden og en "hurtig tilbagebetalingsordning", som vil gøre proceduren for lempelse hurtigere og harmonisere den i hele EU
• indføre en fælles digital EU-attest for skattemæssigt hjemsted (eTRC), som skattebetalende investorer vil kunne anvende til at drage fordel af hasteprocedurerne for at opnå skattelempelse ved kilden
• fastsætte en standardiseret indberetningspligt for finansielle formidlere (f.eks. banker eller investeringsplatforme), som vil gøre det lettere for de nationale skattemyndigheder at afsløre potentielt skattesvig eller -misbrug

• Beskatning: Rådet vedtager nye regler for kildeskatteprocedurer (FASTER) (pressemeddelelse, 10. december 2024)

Nedbringelse af omkostningerne for grænseoverskridende virksomheder

Trods EU's tæt integrerede indre marked møder virksomhederne stadig hindringer på skatteområdet, da de skal overholde 27 forskellige nationale selskabsskattesystemer. Dette resulterer i store omkostninger og usikkerhed for grænseoverskridende virksomheder.

I september 2023 foreslog Kommissionen initiativet "Erhverv i Europa: en ramme for indkomstbeskatning" (BEFIT) for at reducere grænseoverskridende virksomheders omkostninger ved efterlevelse af skattereglerne. Forslaget indeholder:

• et fælles sæt regler for beregning af skattegrundlaget for selskaber, der indgår i samme koncern
• et enkelt aggregeret beskatningsgrundlag for alle koncernmedlemmer
• BEFIT-koncernens andel af det aggregerede beskatningsgrundlag vil blive beregnet på grundlag af gennemsnittet af de skattepligtige resultater i de foregående tre regnskabsår

Disse regler vil gælde for store koncerner, der opererer i EU, med mulighed for, at mellemstore virksomheder kan vælge at deltage. En virksomhed anses for at være en del af en stor koncern, hvis den har en samlet årlig omsætning på mindst 750 mio. €, og moderselskabet ejer mindst 75 %.

• Business in Europe: framework for income taxation (Europa-Kommissionen)

Bekæmpelse af skatteundgåelse

Skatteundgåelse koster medlemsstaterne milliarder af euro hvert år. Globalisering og teknologiske fremskridt har i høj grad fremmet disse aktiviteter.

EU har spillet en central rolle ved at hjælpe medlemsstaterne med at koordinere skattelovgivningen for at sikre lige vilkår. Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) er flagskibsinstrumentet, der skal fremme fair skattekonkurrence, både i EU og på verdensplan.

I betragtning af unfair skattekonkurrences globale karakter fremmer EU god skatteforvaltning og bekæmper skatteunddragelse og skatteundgåelse internationalt. Rådet offentliggør regelmæssigt EU-listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, som omfatter jurisdiktioner, der ikke har opfyldt kriterierne for god skatteforvaltning eller har nægtet at opfylde disse kriterier.

• Bekæmpelse af skatteundgåelse i EU
• EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner

Beskatning i den digitale tidsalder

Digital beskatning er en relativt ny komponent i skattepolitik og afspejler behovet for at tackle de udfordringer, der opstår som følge af den voksende digitale økonomi.

Den digitale økonomi har medført mange fordele for borgerne og virksomhederne. Samtidig har nye forretningsmodeller og stigningen i visse digitale aktiviteter dog sat de traditionelle regler i de nationale skattesystemer under pres.

Skattereglerne skal derfor tilpasses for at bringe dem ind i den digitale tidsalder. Alle sektorer i økonomien bør betale deres rimelige andel af skatterne og bidrage til et velfungerende samfund.

Disse spørgsmål har været nogle af Rådets vigtigste prioriteter siden 2017.

• Digital beskatning

Modernisering af momssystemet

Moms i den digitale tidsalder

Merværdiafgift (moms) er en vigtig indtægtskilde for EU's medlemsstater og bidrager til at finansiere vigtige offentlige tjenester, bl.a. uddannelse, sundhedspleje og offentlig transport. Betydelige momsindtægter går dog stadig tabt som følge af svig, dårlig forvaltning, konkurser, insolvens og andre faktorer.

For at modernisere det nuværende momssystem og bringe detind i den digitale tidsalder vedtog Rådet 11. marts 2025 pakken om moms i den digitale tidsalder. De nye regler skal bekæmpe momssvig, støtte virksomheder og fremme digitalisering i hele EU.

Pakken indeholder foranstaltninger, der forbedrer og udvider anvendelsesområdet for de eksisterende "kvikskranker", så flere virksomheder kan opfylde deres momsforpligtelser på en enkelt onlineportal på et enkelt sprog.

Desuden vil onlineplatforme for personbefordring og korttidsudlejning af indkvartering være forpligtede til at opkræve og overføre moms til skattemyndighederne i tilfælde, hvor individuelle tjenesteudbydere er fritaget.

Pakken indfører også en fuldt digital indberetningspligt baseret på e-fakturering med det formål at gøre momsindberetningen for grænseoverskridende virksomheder i EU fuldt digital senest i 2030.

• Beskatning: Rådet vedtager pakken om moms i den digitale tidsalder (pressemeddelelse, 11. marts 2025)
• Merværdiafgift (moms) i EU

Elektronisk momsfritagelsesattest

Som led i bestræbelserne på at modernisere momssystemet vedtog Rådet 18. februar 2025 nye regler om indførelse af en elektronisk momsfritagelsesattest.

Papirattester, der anvendes, når varer fritages for moms, vil blive erstattet af en elektronisk formular. Den digitale attest vil forenkle og strømline processen, når sådanne varer importeres til ambassader, internationale organisationer eller væbnede styrker.

De nye foranstaltninger træder i kraft 1. juli 2031, og i en yderligere overgangsperiode på et år kan medlemsstaterne anvende både den elektroniske version og papirversionen.

• Beskatning: Rådet vedtager en ny elektronisk momsfritagelsesattest til erstatning af papirformularer (pressemeddelelse, 18. februar 2025)

Styrkelse af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne

I EU kan skatteydere være nødt til at oplyse al indkomst, der er optjent globalt, i deres bopælsland. Mens skattemyndighederne kan spore national indkomst gennem foranstaltninger som kildeskat eller national indberetning, er det mere udfordrende at sikre, at skatteydere oplyser indkomst fra udlandet.

Ifølge direktivet om administrativt samarbejde (DAC) bidrager EU's medlemsstater til at forhindre skatteunddragelse ved automatisk, spontant og efter anmodning at udveksle skatterelevante oplysninger. Dette gør det vanskeligere for personer og virksomheder at skjule deres aktiver eller indkomst for skattemyndighederne. DAC, der har været gældende siden 2014, spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme gennemsigtighed på skatteområdet og styrke samarbejdet mellem EU's medlemsstater.

I 2023 udvidede Rådet anvendelsesområdet for DAC og tilføjede regler om indberetning og automatisk udveksling af oplysninger om indtægter fra transaktioner i kryptoaktiver og om forhåndstilsagn på skatteområdet for de mest velhavende personer (stor nettoformue).

I 2025 vedtog Rådet et direktiv (DAC9) om ændring af det eksisterende DAC for at styrke samarbejdet og informationsudvekslingen om effektiv minimumsbeskatning af selskaber. Det nye direktiv vil hjælpe multinationale og store indenlandske virksomheder med at opfylde deres skatteindberetningspligt i henhold til G20's/OECD's globale aftale.

Medlemsstaterne skal gennemføre de nye regler senest 31. december 2025.

• Rådet vedtager regler for at udvide samarbejdet og informationsudvekslingen mellem skattemyndighederne om effektiv minimumsbeskatning af selskaber (pressemeddelelse, 14. april 2025)

Rådet som eneste EU-lovgiver

Skattelovgivningen på EU-plan vedtages af Rådet, der fungerer som eneste lovgiver som fastsat i EU-traktaterne. Europa-Parlamentet høres, men har ingen lovgivningsbeføjelser på dette område. Dette kaldes en særlig lovgivningsprocedure.

Direktiver eller forordninger vedtages med enstemmighed i Rådet. Der kan ikke stemmes imod, hvis lovgivning på dette område skal vedtages af Rådet.

Lovgivningsprocessen begynder med Europa-Kommissionens forslag til ny EU-skattelovgivning eller ændringer af eksisterende lovgivning.

• Særlige lovgivningsprocedurer

Se også