Konkurrenceevnekompasset
Konkurrenceevnekompasset er en plan for, hvordan Europa kan genvinde sin økonomiske vækst og velstand.
Hvorfor et konkurrenceevnekompas?
Europas produktivitet har haltet bagefter andre store økonomier i de sidste 20 år. Der er et presserende behov for handling for at puste nyt liv i Europas konkurrenceevne.
Derfor understregede EU's ledere i Budapesterklæringen fra november 2024, at det haster med at gennemføre en ny aftale om europæisk konkurrenceevne, der er forankret i et fuldt integreret indre marked.
Business as usual er ikke længere en mulighed.
Budapesterklæringen
Som opfølgning på ledernes anmodning fremlagde Europa-Kommissionen i januar 2025 konkurrenceevnekompasset.
Kompasset bygger på Mario Draghis anbefalinger i rapporten om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne.
Formål
Formålet med kompasset er at gøre det lettere og hurtigere at drive virksomhed og sikre Europas velstand.
Kompasset er retningsgivende for Kommissionens arbejde for perioden 2024-2029 og bygger på tre søjler:
- mindskelse af innovationskløften i forhold til EU's vigtigste konkurrenter
- sammenkobling af dekarbonisering og konkurrenceevne
- mindskelse af overdreven afhængighed og øget sikkerhed
Innovation
Den første søjle fokuserer på at fremme vækst gennem innovation.
EU's ledere har understreget behovet for at fremme et mere innovationsvenligt miljø baseret på videnskabelig topkvalitet for at få innovative produkter hurtigere ud på markedet og i stor skala.
Kun hvert tredje EU-registrerede patent udnyttes kommercielt. For at mindske innovationskløften i forhold til EU's konkurrenter og gøre Europa førende inden for forskning og innovation på verdensplan nævner konkurrenceevnekompasset forslag, som skal:
- hjælpe startupvirksomheder med at komme i gang og opskalere
- tilskynde til udvikling og industriel indførelse af kunstig intelligens (AI)
- forenkle og harmonisere de retlige regler i hele EU
- fremme nye finansieringsprodukter (f.eks. venturekapital)
- lette talentmobilitet og øge forsknings- og udviklingsudgifterne
- udvikle computer-, cloud-, netværks-, satellit- og datainfrastrukturer
Desuden bør Europa med nye foranstaltninger, der skal gøre det førende inden for strategiske teknologisektorer – såsom AI, halvleder- og kvanteteknologier, avancerede materialer, bioteknologier, teknologier for ren energi, robotteknologier, rumteknologier og opkoblet og autonom mobilitet – kunne styrke både sin teknologiske suverænitet og sin konkurrenceevne.
Dekarbonisering
EU-landene har forpligtet sig til at gøre EU klimaneutralt senest i 2050.
Dekarboniseringspolitikker er en stærk drivkraft for vækst, når de er vel integreret i industri-, konkurrence-, økonomi- og handelspolitikker.
For at være mere konkurrencedygtig er EU samtidig nødt til at løse de strukturelle problemer, der ligger bag de høje energipriser i Europa og afhængigheden af import af fossile brændstoffer.
For at dekarbonisere økonomien effektivt indeholder den anden søjle i konkurrenceevnekompasset følgende initiativer fra Kommissionen:
- en aftale om ren industri og en retsakt om fremskyndelse af industriel dekarbonisering, der skal hjælpe producenterne med at skifte til ren produktion og rene teknologier og fremme nye cirkulære forretningsmodeller
- en energihandlingsplan til overkommelige priser for at lette adgangen til billig energi
- en køreplan for udfasning af importen af russiske fossile brændstoffer for at mindske EU's energiafhængighed
- en handlingsplan for elektrificering og en pakke om europæiske net for at modernisere og udvide EU's energinet og infrastruktur
- ændringer af EU's klimalov for at fastsætte 2040-målet om en emissionsreduktion på 90 %
- en retsakt om cirkulær økonomi for at tilskynde til bedre anvendelse og genbrug af ressourcer
- Aftalen om ren industri
-
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
- Handlingsplan for energi til overkommelige priser
- En europæisk handlingsplan for stål og metal
Sikkerhed
Kompasset fremhæver både handel som en vigtig drivkraft for EU's velstand og EU's behov for at diversificere, styrke og sikre sine forsyningskæders modstandsdygtighed.
Handel
Kommissionen sigter mod at undertegne og gennemføre yderligere handelsaftaler og partnerskaber for ren handel og investeringer for at bidrage til at sikre forsyningen af kritiske råstoffer, ren energi, bæredygtige transportbrændstoffer og rene teknologier fra hele verden.
Kommissionen lancerede også en platform, der sætter EU-virksomheder i stand til effektivt at indkøbe energirelaterede produkter og råstoffer.
Den planlagte revision af reglerne for offentlige udbud, bl.a. en europæisk præference i forbindelse med offentlige udbud, skal styrke den teknologiske sikkerhed og de indenlandske forsyningskæder.
Forsvar
Kompasset understreger behovet for yderligere samarbejde mellem medlemsstaterne på forsvarsområdet ved i stigende grad at bruge fælles udbud og fælles forskning og udvikling samt ved at samle ressourcerne.
Beredskab
Kompasset understreger også nødvendigheden af konkrete tiltag for at forbedre EU's beredskab over for eksisterende og potentielle trusler.
Katalysatorer for konkurrenceevne
Kompasset identificerer fem måder, hvorpå der kan sikres et konkurrencedygtigt EU i alle sektorer.
Forenkling
Kommissionen har fremlagt en række forslag for at forenkle reglerne, mindske regelbyrden og fremskynde de administrative procedurer for at gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere.
Et af målene er at reducere den administrative byrde for SMV'er med mindst 35 %.
Forenkling af EU-regler
Fuldførelse og udvidelse af det indre marked
Kommissionen ønsker at arbejde på at fjerne eksisterende hindringer, så alle virksomheder kan udnytte fordelene ved det indre marked fuldt ud takket være en horisontal strategi for det indre marked.
Der vil blive sat særlig fokus på SMV'er og startupvirksomheder.
Det indre marked
Finansiering
Eftersom et mere konkurrencedygtigt, innovativt og dekarboniseret Europa vil have store finansieringsbehov, er EU nødt til bedre at mobilisere private investeringer og anvende offentlige midler på en mere målrettet måde. Derfor har Kommissionen fremlagt en strategi til en opsparings- og investeringsunion.
Kompasset indeholder også forslag om at:
- uddybe integrationen af EU's kapitalmarkeder
- bidrage til at mobilisere kapital til europæiske projekter
- kanalisere opsparing ud i økonomien
- forøge bankernes finansieringskapacitet ved at fremme EU's securitiseringsmarked
En opsparings- og investeringsunion
Kommissionen har foreslået en omstrukturering af det næste langsigtede budget (den flerårige finansielle ramme 2028-2034) for at støtte EU's konkurrenceevne.
Den nye Europæiske Fond for Konkurrenceevne (ECF)vil samle 14 eksisterende individuelle programmer under ét regelsæt med én ansøgningsportal. Den dækker fire områder:
- sundhed, bioteknologi, landbrug og bioøkonomi
- modstandsdygtighed, sikkerhed, forsvar og rummet
- digitalt lederskab
- omstilling til ren energi og industriel dekarbonisering
EU's langsigtede budget for 2028-2034
Færdigheder
For at sikre et bedre match mellem de udbudte færdigheder og arbejdsmarkedets behov sigter Kommissionen mod gennem forskellige planer og initiativer at skabe en Union med færdigheder.
For at fjerne hindringer, der begrænser adgangen til arbejdsmarkedet, især for kvinder, unge, ældre borgere, som ønsker at forblive økonomisk aktive, lavtuddannede og personer med handicap, agter Kommissionen også at fremlægge en køreplan for kvalitetsjob.
Koordinering af politikker
Kommissionen vil foreslå et nyt værktøj til koordinering af konkurrenceevnen, hvor målet vil være at afstemme fælles strategiske interesser bedre på EU-plan og nationalt plan.
Værktøjet skal hjælpe EU og medlemsstaterne med at:
- håndtere fælles prioriteter relateret til konkurrenceevne inden for udvalgte centrale områder
- samarbejde om projekter af fælleseuropæisk interesse
Rådets rolle i konkurrenceevnekompasset
Det Europæiske Råd har ansvaret for at fastlægge den overordnede politiske strategi og de overordnede retningslinjer for EU.
"Et velstående og konkurrencedygtigt Europa" er af EU's ledere blevet udpeget som et af de centrale elementer i den strategiske dagsorden for 2024-2029, som fastsætter prioriteterne for EU's politiske arbejde.
EU-Rådet fungerer som medlovgiver sammen med Europa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure.
Det betyder, at når Kommissionen har forelagt de forslag til ny lovgivning, der er bebudet i konkurrenceevnekompasset, vil EU's ministre, der mødes i forskellige rådssammensætninger, drøfte de foreslåede foranstaltninger. Næste skridt vil være forhandlinger med Europa-Parlamentet om retsakternes endelige udformning, inden de nye regler vedtages af begge institutioner og bliver til EU-lovgivning.
Se også
Industri
Klimaændringer: Hvad EU gør
EU's rolle i verdenshandelen
Seneste gennemgang: 16. juni 2026