Skip to content
  • Rådet for Miljø

Rådet for Miljø, 17.10.2016, 17. oktober 2016

Vigtigste resultater

Klima: emissionsreduktioner

Ministrene drøftede ny lovgivning om at reducere drivhusgasemissioner i sektorer, der ikke er omfattet af emissionshandelssystemet (ETS), f.eks. transport-, bygge- og affaldssektoren. Ministrene drøftede vejen frem for Kommissionens forslag til en forordning om indsatsfordeling og en forordning om arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug (LULUCF-forordningen). De fremhævede vigtigheden af denne lovgivning for at opfylde EU's forpligtelse under Parisaftalen om klimaændringer.

"De sidste uger har været banebrydende for klimapolitikken med EU's ratifikation af Parisaftalen og den netop vedtagede ændring af Montrealprotokollen på den internationale scene. Nu har vi brug for at stå sammen i EU og gennemføre vores internationale forpligtelser. Derfor glæder jeg mig over den første debat mellem ministrene om indsatsfordelingen, som har givet os vigtig viden om, hvordan vi griber det fremtidige arbejde med disse afgørende initiativer an"

László Sólymos, Slovakiets miljøminister og formand for Rådet

Vand

Rådet vedtog konklusioner om bæredygtig vandforvaltning. Disse indgår i en bredere debat om EU's fremtidige vandpolitik. Teksten vedrører udfordringerne i forbindelse med arealanvendelse og klimaændringer. Den tager ligeledes højde for den nye internationale sammenhæng, herunder Parisaftalen og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling.

"Vand er en dyrebar og knap ressource, som påvirkes af arealanvendelse eller klima. Det glæder mig meget, at vores fokus på vand har givet så meget fremdrift blandt medlemsstaterne. I dag sender vi et stærkt, klart og rettidigt signal om, at vi er fast besluttede på at tackle disse udfordringer ved at gennemføre EU's vandlovgivning fuldt ud og opfylde vores politiske målsætninger."

László Sólymos, Slovakiets miljøminister og formand for Rådet

Biodiversitet

Ministrene blev også enige om Rådets konklusioner om biodiversitet forud for mødet mellem parterne i konventionen om den biologiske mangfoldighed og dens protokoller (4.-17. december 2016 i Cancún, Mexico). Disse konklusioner vil danne grundlag for EU's forhandlingsposition på mødet.

"Biodiversitet er afgørende for vores og kommende generationers livsgrundlag og for økosystemernes funktion. Som en art udgør vi en del af disse økosystemer, og der er brug for, at vi handler på internationalt plan for at standse tabet af biodiversitet og ændrer den nuværende kurs mod et usikkert niveau af biodiversitet. Ved de beslutninger, vi har truffet i dag, har vi vist vores vilje til at nå et vellykket resultat på det kommende vigtige internationale møde om biodiversitet i Mexico."

László Sólymos, Slovakiets miljøminister og formand for Rådet

Mødedokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Miljø

Se flere møder

Seneste gennemgang: 14. januar 2025